Fonde til folkeoplysere: Det holder vi øje med i ansøgninger

Fonde til folkeoplysere: Det holder vi øje med i ansøgninger

Redaktionel dato: 4. november 2024

Repræsentanter fra LB Foreningen og Nordea-fonden gjorde publikum til Folkeoplysningens Dag klogere på, hvad de lægger vægt på, når de skal vælge projekter og samarbejdspartnere.

Modrator Nina Bendixen (tv.) interviewer Sara Line Bohn fra Nordea-fonden og Mikkel Klausen fra LB Foreningen til Folkeoplysningens Dag 2024. Foto: DFS

Modrator Nina Bendixen (tv.) interviewer Sara Line Bohn fra Nordea-fonden og Mikkel Klausen fra LB Foreningen til Folkeoplysningens Dag 2024. Foto: DFS

Mange organisationer og folkeoplysende aktører kender det. Man har en god idé til et grønt projekt, som man gerne vil føre ud i livet, hvor det kan gøre en forskel for mennesker og samfundet.
 
Og et samarbejde med en fond kan være en vigtig del af planen for at føre det ud i livet.
 
På Folkeoplysningens Dag, som Dansk Folkeoplysnings Samråd netop har afholdt, havde deltagerne mulighed for at blive klogere på, hvad fonde lægger vægt på, når de udvælger projekter og samarbejdspartnere og skal vurdere potentialet for projektets forankring.

Dagens moderator Nina Bendixen interviewede Mikkel Klausen, chef for uddelinger, udvikling & kommunikation i LB Foreningen og Sara Line Bohn, projektchef i Nordea-fonden, og de fortalte om, hvad der er vigtigt at huske, når man søger penge fra en fond.

Begge var enige om at opfordre ansøgere til at gå ind på fondenes hjemmesider og få et overblik over fx. kriterier og rammer for at søge penge.

”Vi har fx en liste over, hvad vi ikke yder tilskud til. Vi giver fx ikke penge til podcasts, så det er en meget konkret ting, man ikke skal søge penge til fra os,” lød det fra Mikkel Klausen fra LB Foreningen.

Sara Line Bohn fra Nordea-fonden gjorde opmærksom på en feature på deres hjemmeside.

”Vil man gerne søge 10.000, så brug vores ”hurtig-vurdering” på vores hjemmeside. Det er faktisk nemmere end at ringe til os, og I får hurtigere svar. Det er et godt sted at starte,” forklarede hun.

Sæt realistiske ambitioner for projektet

Når man gerne vil søge penge, er det vigtigt, at man har afklaret præcist, hvilket problem i samfundet, man gerne vil bidrage til at løse.

LB Foreningen har fokus på ”fællesskaber,” når de uddeler penge og Nordea-fonden har fokus på ”det gode liv.”

”Men jeg synes, det er vigtigt, at hvis I har en idé til et projekt, så tro på den. I stedet for at få projektet til at passe til en fond, så find en fond, der passer til projektet,” forklarer Sara Line Bohn.

Mikkel Klausen er enig og forklarer, at det er vigtigt, at man sætter sig ind i fonden.

”Løft blikket fra ansøgningen. Vær nysgerrig på fonden, så bliver vi nysgerrige på jer og jeres projekt og problemet, I vil løse. Lad os blive klogere på hinanden og udvikle et samarbejde,” siger Mikkel Klausen.     

Derudover opfordrer begge to, at det er meget vigtigt, at man gør sig klart, hvilket mål, man har med sit projekt.  

”Vi kan godt forstå, at I skriver populære ord som ”bæredygtighed” og ”verdensmålene” – men I skal også fortælle, hvordan I fx vil mindske belastningen på klimaet. Spørg jer selv hvad der ligger inden for jeres rækkevidde, når det kommer til at bidrage til at løse en problemstilling. I behøver ikke mindske ensomheden i hele Danmark eller forbedre folkesundheden for hele den danske befolkning,” siger Sara Line Bohn.

”Jeg er enig. Man kan blive lidt træt af det, når der bliver skruet voldsomt op for ambitionerne. Det bedre at skrive hvad projektet reelt har indflydelse på. Kan det fx skabe nogle nye gode handlingsmønstre for eksempel i forhold til affaldssortering eller andet, der hjælper den grønne omstilling, så skriv at det er dét, I vil,” siger Mikkel Klausen.

Samarbejde frem for konkurrence

Begge fonde kender til problematikken med, at to-tre forskellige aktører søger penge til noget, der minder meget om hinanden i både metode og målsætning.

”Indgå samarbejder. Nogle gange kan man sidde med tre forskellige ansøgere, der vil løse det samme problem med marginalt forskellige tilgange,” siger Mikkel Klausen.

”Det er synd, hvis I bliver konkurrenter. Men I skal ikke bare indgå samarbejder, fordi I godt ved, at det er det, vi ønsker. Overvej hvilken rolle hvem skal have og hvorfor rollefordelingen er sådan,” siger Sara Line Bohn.