Foreningsorganisationer fortsætter kampen mod bankbøvlet

DFS og seks andre organisationer råber politikerne op i et debatindlæg i JP: ”Ingen stiller op på en generalforsamling for at drukne i administrativt arbejde”.  

Foreninger bliver mødt af store dokumentationskrav, når de skal oprette en ny bankkonto eller skifte kasserer.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Der er akut brug for at mindske bankernes dokumentations- og kontrolkrav til foreningerne. Det er helt afgørende, hvis vi skal få taget livtag med det papirarbejde, som foreningerne bliver kvalt af.

Dét var budskabet i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 9. april med DFS, DGI, Dansk Ungdoms Fællesråd, Civilsamfundets Brancheforening, ISOBRO, Danske Seniorer og Danske Handicaporganisationer som afsendere.

I debatindlægget fremhævede organisationerne, at papirarbejdet bl.a. opstår, når foreningerne rækker ud til deres lokale bank, fordi de skal have oprettet en ny konto eller har skiftet kasserer.

Og så betonede organisationerne også det tilbagevendende problem med de urimeligt høje gebyrer, der slår bunden ud af særligt de små foreningers økonomi.

Halvfærdige politiske løsninger

I debatindlægget kvitterede organisationerne for kulturministerens og erhvervsministerens forslag om at etablere en ’basal betalingskonto’ og en ’digital registreringsløsning’. Løsninger skal dels styrke foreningernes mulighed for at få en bankkonto og dels mindske foreningernes administrative arbejde, når de skal indsende dokumentation til bankerne.

Begge løsninger er vigtige skridt mod at mindske det administrative bøvl for foreningslivet. Men de håndterer ikke problemet med Hvidvaskloven, der pålægger bankerne at lave individuelle risikovurderinger af alle deres kunder – inklusiv små frivillige foreninger.

Derfor var organisationernes afsluttende budskab, at der er akut brug for, at foreningerne bliver kategoriseret, som det de er; lavrisikokunder. Det er forudsætningen for, at politikernes ellers udmærkede løsninger får en reel effekt for foreningerne.