Ingen foreninger er blevet tiltalt for hvidvask

Nye tal fra Justitsministeriet tyder på, at foreninger ikke udgør nogen risiko. Men bankernes overdrevne kontrol fortsætter, viser DGI-undersøgelse.

Af Michael Voss

”Vil ministeren oplyse, hvor mange foreninger, der er blevet henholdsvis sigtet og dømt for henholdsvis hvidvask og terrorfinansiering, siden hvidvaskloven trådte i kraft?”. Sådan spurgte folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL) før sommerferien.

Nu er svaret kommet: 0 sigtede for hvidvask, 0 sigtede for terrorfinansiering og derfor også 0 dømte for hvidvask og 0 dømte for terrorfinansiering.

Spurve med kanoner

Det er hvidvaskloven, der er forklaring på hovedparten af de omfattende kontrolkrav, banker stiller til foreningskunder. Krav, som er stærkt belastende for foreningerne, og som er medvirkende til, at halvdelen af de foreningsaktive overvejer at stoppe arbejdet.

Hovedbegrundelsen for loven, for EU-direktivet bag den og for bankernes praksis har været, at der er en reel og betydelig risiko for, at foreninger bliver brugt til hvidvask eller terrorfinansiering.

”De nye tal tyder på, at der ikke findes et problem med hvidvask og terrorfinansiering i foreningslivet. Det bekræfter vores opfattelse, at det danske foreningsliv ikke misbruger sin frihed til den type lovovertrædelser,” siger DFS’ formand Per Paludan Hansen.

På den baggrund kalder han det omfattende kontrolapparat i bankerne for ”unødvendigt og unyttigt.”

”Loven skyder spurve med kanoner, og der er ingen proportionalitet mellem lovens bestemmelser og problemets størrelse i foreningslivet,” siger han.

Vejledning uden effekt

I de seneste to-tre år er der i forskellige sammenhænge arbejdet på at ændre regler og praksis, så bankerne kan skrue ned for kontrolapparatet. Et af resultaterne var en ny vejledning fra Finanstilsynet til bankerne i november 2022. Den gav bankerne mulighed for at lempe kravene til de fleste af deres foreningskunder.

Fordi det er en vejledning, er bankerne ikke forpligtede til at udnytte de muligheder. En ny undersøgelse fra DGI tyder på, at det gør de faktisk heller ikke. DGI har spurgt deres lokale foreningskasserer, og kun 18 procent af dem mener, at vejledningen har gjort det nemmere at være bankkunde.

Det bekræfter de tilbagemeldinger, vi og andre foreningsorganisationer har fået fra vores baglande, og det understreger behovet for mere vidtgående regulering, der forpligter bankerne til at begrænse kontrolkravene.

Lovændring

”DFS og andre organisationer i foreningslivet har længe arbejdet for at få lempet lovens krav til, hvordan foreninger skal kontrolleres. Nu er det helt åbenlyst, at det kan man roligt gøre, og det skal være nu,” siger Per Paludan Hansen.

DFS foreslår, at loven fremover pålægger bankerne at kategorisere foreninger som lavrisikoforeninger, hvis de har et af disse kendetegn:

• Foreningen har født medlemskab (f.eks. grundejerforeninger og vejlaug)
• Banken har et eksisterende og betryggende kendskab til foreningen, og foreningen har ikke aktiviteter eller transaktioner, der i øvrigt giver anledning til bekymring.
• Foreningen er karakteriseret ved kontinuerligt begrænset omsætning, indestående eller kontantflow. (med konkrete beløbsgrænser)
• Foreningen gennemgår en betryggende kontrol af formål, aktiviteter og transaktioner i forbindelse med offentlige tilskud eller bevillinger.

Samtidig skal loven pålægge bankerne at begrænse kontralkravene til lavrisikoforeninger til et minimum, f.eks. dem, der omtales i vejledningen.