Kulturpolitisk redegørelse uden politiske mål

Kulturministeriet har udgivet den varslede kulturpolitiske redegørelse. Kulturministerens politiske mål for kulturen og foreningslivet er desværre fraværende.

Jakob Engel-Schmidt gør status med en ny kulturpolitisk redegørelse. (Foto: Steen Brogaard)

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

25 år.

Så lang tid skulle vi vente på en ny kulturpolitisk redegørelse, som Kulturministeriet offentliggjorde torsdag den 11. maj. 

Redegørelsen giver et samlet overblik over, hvordan det står til med kulturen i Danmark – herunder også foreningslivet. Den sætter bl.a. tal på, hvordan danskerne bruger kulturen, hvordan kulturen bidrager til dansk økonomi og beskæftigelse, og hvordan den digitale udvikling påvirker danskernes forbrug af medier og nyheder.

I forbindelse med offentliggørelsen udtalte kulturminister Jakob Engel-Schmidt: 

”(Redegørelsen, red.) viser, at dansk kultur står stærkt, men at der er tendenser, som det er vigtigt, at vi er opmærksomme på. Det er vigtigere end nogensinde, at kulturen har de bedste betingelser til at udvikle og udfolde sig på.” 

DFS’ bidrag til redegørelsen

I marts bad Kulturministeriet DFS om at komme med input til status og udviklingspotentialer på folkeoplysningsområdet.

Her lagde vi bl.a. op til, at redegørelsen burde kigge nærmere på en modernisering af Folkeoplysningsloven, og at der er et stort potentiale i at styrke de lokale partnerskaber mellem kommunerne og de folkeoplysende aktører.

Samtidig pegede vi på, at regeringens ambition om at mindske foreningslivets bureaukratiske byrder burde være en central del af redegørelsen.

Det er kun sidstnævnte, der er kommet med i den endelige redegørelse, hvor det bl.a. fremgår, at: ”Regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og byrder samt sikre fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv.”

DFS ser positivt på, at regeringen fastholder sit fokus på at mindske de bureaukratiske byrder, men vi noterer os samtidig, at øvrige udviklingspotentialer og politiske mål for folkeoplysningen er fraværende i redegørelsen.

Debat om ny kulturpolitik

I de afsluttende bemærkninger nævnes det, at der er tendenser på kulturområdet, som man bør være særligt opmærksomme på.

Det gælder fx, at unge, der hverken er i uddannelse eller job, bruger kulturen mindre end andre, at der udfordringer med ligestilling i kulturen, og at tech-giganternes platforme påvirker den demokratiske samtale negativt.

I forbindelse med offentliggørelsen har Jakob Engel-Schmidt inviteret Folketingets kulturordførere til en debat i Folketingssalen den 23. maj, hvor redegørelsen skal danne grundlag for en debat om en ny samlet kulturpolitik.

DFS følger debatten tæt. Vores mål er at sikre, at folkeoplysningen og det brede foreningsområde får en central rolle i den retning og de politiske mål, som Regeringen og resten af Folketinget ender med at sætte.