Mangler de unge demokratisk selvtillid?

Halvdelen af de danske unge har lav demokratisk selvtillid, siger ny undersøgelse. Det er ikke helt sådan, vi oplever det, siger to folkeoplysere.

Kirsten Ida Enemark (tv) og Fatme Charour (th)

Af Sofie Nymand Ammundsen og Michael Voss

For 13. år i træk har Dansk Ungdoms Fællesråd offentliggjort en demokratianalyse. Et af de centrale resultater i år er, at over halvdelen af de unge i Danmark (53%) ikke har demokratisk selvtillid.

”Hvis det handler om partipolitik, kan jeg godt genkende det, men de unge på Roskilde Festival Højskole har masser af holdninger og deltager gerne i hverdags-demokratiske samtaler og beslutninger,” siger Kirsten Ida Enemark, der er viceforstand på højskolen.

”Når jeg hører folk sige, at de unge ikke er interesserede i politik, plejer jeg at svare: Har I spurgt dem,” siger Fatme Chahrour, der er projektleder for DEO ung.

Noget at bidrage med

Demokratisk selvtillid defineres i undersøgelsen ved, at man er helt eller delvist enig i minimum to af følgende udsagn:

1. Jeg har noget at bidrage med, når der tales politik blandt venner og familie
2. Jeg har politiske holdninger, som er værd at lytte til
3. Jeg kan forstå de fleste politiske sager og spørgsmål

Ifølge undersøgelsen er det kun 43% af unge, som er direkte enige i, at de har politiske holdninger, som er værd at lytte til, mens kun 49 % er direkte enige i, at de forstår de fleste politiske sager og spørgsmål. Hertil er det kun 50 % af unge, som mener, at de har noget at bidrage med, når der diskuteres politik blandt venner og familie.

Manglende viden

Det er især følelsen af manglende viden om politik og kompetencer, der sætter begrænsninger for unge. Næsten en tredjedel af unge (31%) føler, at de ikke ved nok til at kunne deltage mere i politiske aktiviteter. På lignende vis angiver 18%, at politik virker for kompliceret.

Størstedelen af unge har minimum deltaget i én politisk aktivitet i løbet af de seneste år. Heroverfor er det 18% af de 16-25-årige, der svarer, at de overhovedet ikke har deltaget i en politisk aktivitet de seneste 12 måneder.

Masser af engagement

Kirsten Ida Enemark kan sagtens genkende DUF-analysens billede af de unges manglende interesse for den form for politik, der er knyttet til Folketing, kommunalbestyrelser og partiet.

”Blandt de elever, vi har haft i de fem år, vi har eksisteret, har kun en håndfuld været engagerede i partipolitik. I den sammenhæng har de færreste demokratisk selvtillid,” siger viceforstanderen.

”Nogle har været aktivistisk i bevægelser og organisationer, men alle kommer de med masser af holdninger til f.eks. klima og har forslag til f.eks., hvordan vi skal indrette vores affaldshåndtering bedre. Det samme gælder spørgsmålet om hvordan vi forholder os til køn, seksualitet, minoriteter og andre vigtige emner.

Det nære demokrati

Det kaster sig engagerede ind i hverdagsdemokratiske debatter om, hvordan vi skal gøre på skolen.”

Det er det engagement, højskolen imødekommer og forsøger at styrke.

”Hos os oplever de, at de kan diskutere, blive lyttet til og ændre noget i skolens nære hverdag. De oplever, at vi også lærer noget af dem, siger Kirsten Ida Enemark og tilføjer:

”Undervejs får de mulighed for at bringe deres holdninger og engagement i spil i lokalsamfundet. Det tror jeg giver dem demokratisk selvtillid også i forhold til hele den brede samfundsdebat.”

Mød de unge, hvor de er

”Det er netop tidligere undersøgelser som denne, der fik os til at starte projektet DEO ung og etablere en gruppe demokrati-ambassadører,” fortæller Fatme Chahrour. DEO ung er et projekt, som Demokrati i Europa Oplysningsforbund har iværksat.

”Vi henvender os til de unge, som er mindst involverede i politik og demokratiske samtaler. Det er unge minoriteter og unge, der går på erhvervsskole, Sosu-skole eller landbrugsskole.”

DEO ung’s valg af målgruppe underbygges af DUF-analysen, som viser, at det står sværest til hos unge med eller på erhvervsfaglige uddannelser, hvor hele 69 % har lav demokratisk selvtillid.

Projektet har valgt to greb, der skal komme de unge i målgrupperne i møde. For det første opsøger man de unge der, hvor de er, især på uddannelsesstederne. For det andet er det unge, der kontakter andre unge.

Rødt, gult eller grønt kort

Fatme Chahrour fortæller:

”Det er jo europæisk politik og EU, vi beskæftiger os med. Vi stiller dem et klart ja-nej spørgsmål som f.eks. ”Skal EU bestemme den danske mindsteløn” og så giver vi dem et rødt, gult og grønt kort, som de kan ”stemme” med.

Ofte får vi reaktionen: Hvorfor spørger I os? Og: Jeg ved ikke nok om det. Det afspejler den lave demokratiske selvtillid

Så forklarer vi, at det kommer os alle sammen ved, hvad EU beslutter, og vi præsenterer dem for to markante synspunkter: Derfor går nogen ind for det, og derfor er nogen imod.

Og så er de fleste parate til at tage stilling. På den måde får vi involveret de unge i en demokratisk samtale, og de oplever, at de faktisk har en mening om problemerne,” siger projektlederen og tilføjer:

”Vi har aldrig haft nogen dårlige reaktioner fra de unge, og det lykkes også indimellem at lokke nogle af dem med vores gruppe af demokrati-ambassadører.”