Menneskerettighedernes vogter

Som næstforperson i Rådet for Menneskerettigheder er Rasmus Nørlem Sørensen med til at sikre, at regering og myndigheder overholder FN’s menneskerettighedserklæring. Rådet samler det meste af det danske civilsamfund med det formål at understøtte Institut for Menneskerettigheders uafhængighed.

"DFS repræsenterer nogle værdier som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, dialog og respekt, der har betydning for menneskerettighederne,” siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Af Michael Voss

Bliver religiøse gruppers menneskerettigheder truet i Danmark? Det var hovedtemaet på det seneste af fire årlige møder, som Rasmus Nørlem Sørensen deltager i på vegne af DFS.

”Vi bad rådets jødiske, muslimske og kristne organisationer fortælle, hvordan de ser på deres rolle i rådet og deres udfordringer med menneskerettigheder,” fortæller Rasmus Nørlem Sørensen.

Fra Kosovo-fængsel til digitale rettigheder

DFS er en af de organisationer, der udpeger repræsentanter til Rådet, og Rådet har valgt Rasmus Nørlem Sørensen fra oplysningsforbundet DEO til næstforperson.

”På møderne fortæller Rådets formandskab eller direktøren om aktuelle sager. Vi har f.eks. diskuteret den meget omtalte undersøgelse af etnisk profilering hos politiet.

For nylig afgav Instituttet et høringssvar om loven, som skal give mulighed for et dansk fængsel i Kosovo. Det har vi også diskuteret. Det samme gælder tilbagesendelse af syriske flygtninge.”

Rådet tager også emner op, hvor der kan være tvivl, om det er et spørgsmål om menneskerettigheder.

”Vi har diskuteret, om de mennesker, som ikke er i stand til at håndtere digitale redskaber, får krænket deres menneskerettigheder, når myndighederne går mere og mere over til digital kommunikation,” fortæller Rasmus Nørlem Sørensen, som understreger, at han kun har været medlem af Rådet i mindre end et år, så de konkrete erfaringer er begrænsede.

Ekspertise og argumenter

Ifølge ’Lov om Institut for Menneskerettigheder’ (se boksen) er Rådet først og fremmest rådgivende, men Rasmus Nørlem Sørensen mener, at det har en reel indflydelse.

”Vi kan ikke diktere Instituttet noget, men der bliver helt klart lyttet til vores synspunkter, fordi vi repræsenterer så bred en del af civilsamfundet. Der er personer i Rådet med ekspertviden på næsten alle områder.

Derudover udpeger Rådet tre ud af de syv bestyrelsesmedlemmer i Instituttet, og det giver i sidste ende en formel indflydelse. Vi kan også sende signaler, når vi optager nye medlemmer i Rådet, og når vi uddeler den årlige Menneskerettighedspris” fortæller han.

I december 2021 gav Rådet Menneskerettighedsprisen til Nyborg Gymnasiums rektor Henrik Vestergaard Stokholm som en anerkendelse af hans indsats med at styrke rettighederne for elever med flygtningebaggrund. I den forbindelse sagde forpersonen for Rådet, Rasmus Grue:

”Henrik Vestergaard Stokholm kæmpede en brav kamp for sine elever, da flere af dem fik inddraget deres opholdstilladelse, mens de var under uddannelse. Han har turdet tale højt om brud på menneskerettighederne på vegne af de elever, han føler et kæmpe ansvar for.”

Respekt for FN?

En af Instituttets vigtige opgaver er at indsamle materiale til en rapport om menneskerettighedernes vilkår i Danmark, som FN udarbejder hvert andet år. Den bliver naturligvis også diskuteret i Rådet.

”Den indeholder ofte forholdsvis skrappe påtaler, og det vækker tit stor undren i den offentlige debat, at der kan være menneskerettighedsproblemer i Danmark. Politikere og debattører sætter spørgsmålstegn ved kritikkens seriøsitet og behandler det som et politisk partsindlæg.

Her adskiller Danmark sig fra de øvrige Skandinavien. Det er ligesom, når FN’s flygtningehøjkommissær kritiserer asylpolitikken. Så opfattes han som en venstrefløjsstemme i Danmark, men i Sverige tager man det som en autoritativ vurdering af situationen.”’

DFS’ værdier og ekspertise

For Rasmus Nørlem Sørensen er det helt naturligt, at DFS er repræsenteret i Rådet.

”På en måde adskiller vi os fra mange af de andre organisationer, som repræsenterer en særlig gruppe mennesker eller en særlig type menneskerettighedsovertrædelser. F.eks. beskæftiger Dignity sig med tortur.

Man kan sige, at DFS repræsenterer den meget store del af befolkningen, der deltager i de folkeoplysende aktiviteter. Samtidig repræsenterer vi nogle værdier som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, dialog og respekt, der har betydning for menneskerettighederne.”

Derudover lægger han vægt på, at DFS har en ekspertise, som både Rådet og Instituttet kan nyde godt af.

”Vi har fokus på den frivillige, livslange læring, der ikke er styret af myndighederne, men som er kritisk og uafhængig. Og jeg har allerede flere gange kunne byde ind med min erfaring fra det folkeoplysende arbejde med oplysningskampagner og debatskabelse,” siger Rasmus Nørlem Sørensen.