Mental sundhed kan læres

Et tværeuropæisk projekt har afprøvet de metoder og værktøjer, som aftenskoler i Danmark arbejder med. Det handler om at gøre noget aktivt sammen med andre mennesker.

Af Frederikke Kaal

Gør noget aktivt, gør noget sammen, og gør noget meningsfuldt. Det er de 3 principper bag ABC-modellen, hvis sigte er at forbedre menneskers mentale trivsel. Og det virker.

Det har Dansk Oplysnings Forbund kunnet konkludere med projektet ”Mental health can be learned”, hvor projektgrupper i fire europæiske lande har afprøvet både ABC og modellen Det Dobbelte KRAM i praksis.

Baggrunden for projektet er en interesse i, hvordan fysisk og mental sundhed spiller sammen. Det fortæller Henrik Christensen, som er sekretariatsleder i DOF:

”Som mennesker har vi brug for at kunne dele vores oplevelser og følelser med andre. Det kan godt være, du kan løbe et maraton uden at få ondt i benene dagen efter, men hvis ikke du har nogen at dele oplevelsen med, er det ikke sundhed. Dét perspektiv havde vi lyst til at undersøge, også i en europæisk kontekst.”

Fra teori til praksis

I tillæg til ABC-modellen har undervisningen taget udgangspunkt i ’Det Dobbelte KRAM’, som er udviklet af den danske fysioterapeut og sundhedsinnovator Peter Thyboe. Modellen bygger videre på det fysiske KRAM, der sætter fokus på hhv. kost, rygning, alkohol og motion som vigtige faktorer for menneskers fysiske sundhed. I Det Dobbelte KRAM udbygges denne model med fire mentale aspekter: Kompetencer, relationer, accept og mestring. Præmissen er, at en samtænkning af arbejdet med de fysiske og mentale aspekter kan hjælpe til at forbedre ens livsvilkår og skabe større robusthed.

Hos Sind Daghøjskole Aalborg arbejder man dagligt med udsatte mennesker, og samtænkningen af fysisk og psykisk sundhed udgør en del af skolens grundtænkning. Det har derfor været oplagt, at den danske del af projektet skulle udspille sig netop her.
Forstander Anders Dahl fortæller om samspillet mellem modellerne:

”Det Dobbelte Kram er en mere kompleks model end ABC. I projektet fungerede den som forklaringsmodel og teoretisk grundlag, mens ABC-modellen udgjorde det praktiske fundament. Vil man lægge en plan for forandring, er det ABC, man skal have fat i.

Modellen består af tre konkrete, praktiske skridt: A) hvad vil du gøre? B) Hvem vil du gøre det med? Og C) Hvordan givet det dig mening, og hvis ikke, hvordan kan du så skabe mening? Hvis noget giver mening, giver det som regel også motivation.”
Ifølge ham er det meningsfuldt at arbejde med de to modeller i forlængelse af hinanden:

”Det Dobbelte Kram er god til at sætte tanker i gang. Jeg kan f.eks. stille mig selv spørgsmålet: Hvad er mine relationer? Hvis jeg når frem til, at der er relationer, jeg ikke længere vil være i, er det ABC, jeg skal have fat i. Hvad vil jeg gøre, hvem vil jeg gøre det med, og hvorfor? Det er vigtigt ikke blot at stoppe ved reflektionen. Ét er at forstå noget og nå frem til en erkendelse, men det er ude i virkeligheden, at forandringen skal ske.”

Det trygge virtuelle rum

Implementeringen af de to modeller har vist sig at have gode resultater i Danmark – også selv om undervisningen kom til at se noget anderledes ud end planlagt. Projektets start kolliderede nemlig med nedlukningen som følge af covid19-pandemien. Det gjorde, at det ikke var muligt for deltagerne at mødes fysisk, og at al undervisning måtte foregå online. Det var dog ikke kun negativt.

Louise Færk, der er ansat hos Sind Daghøjskole og varetog undervisningen, fortæller:

”Det, vi oprindeligt så som en mangel, viste sig at være en fordel. Det virtuelle rum gjorde det tryggere for nogle af de udsatte unge at deltage. Vi startede hver undervisningsgang ud med at understrege, at det var frivilligt, hvor aktivt de unge ville deltage, og om de ville have deres kamera slået til. Det sænkede forventningspresset og gjorde det nemmere for dem at deltage. Nogle af dem var måske ikke dukket op, hvis undervisningen havde været fysisk.”

Folkeoplysning skaber mental sundhed

Hvordan hænger folkeoplysning og arbejdet med mental sundhed sammen? Ifølge Henrik Christensen er der en tæt sammenhæng mellem de to:

”Princippet i ABC er at gøre noget aktivt sammen med andre, som du finder meningsfuldt. Og det er netop aftenskolens kinderæg: Du gør noget aktivt, idet du fysisk eller digitalt deltager i holdundervisning, og du gør det sammen med andre mennesker, der deler dine interesser. Når du går på et hold i aftenskolen, er du faktisk også i gang med at forbedre din mentale sundhed.”

Denne opfattelse deler Anders Dahl:

”Vores arbejde på Sind Daghøjskole Aalborg er folkeoplysende i den forstand, at vi hjælper folk til at sætte sig i stand til at gebærde sig i eget liv og blandt andre og dermed tilføre samfundet noget. I den samtaleform, vi udøver, ligger begrebet ligeværd som en stor værdifaktor. Underviser og kursist er ikke stillet ens på videns- og refleksionsniveau, men vi er stillet ens på ligeværdighed. Vi er begge borgere og mennesker i dette liv, og derfor er vi lige meget værd.”

Internationalt samarbejde under corona

Denne grundindstilling har DOF og Sind Daghøjskole forsøgt at føre videre ind i det europæiske samarbejde. Det er dog ikke uden udfordringer:

”Om det virkede i praksis, er svært at vide,” lyder det fra Anders Dahl. ”Landene har forskellige målgrupper, og der er stor forskel i kulturerne i de fire lande. Det har naturligvis betydning for, hvordan projektet udfolder sig, og vi vurderer jo projektet ud fra vores egne danske forestillinger om folkeoplysning og mental sundhed. En generel læring til internationale projekter er, at kulturforskelle betyder noget.”

Grundet pandemien blev effekten af det tværeuropæiske samarbejde mindre end forventet, men Anders Dahl understreger, at konceptet og de to modeller har vist sig at kunne fungere i alle fire lande med positive resultater. Han opfordrer yderligere til at henvende sig til DOF eller Sind Daghøjskole Aalborg, hvis man er interesseret i at høre mere om projektet eller er interesseret i at indgå i lignende samarbejder.