MF’ers råd til folkeoplysere: ”Skær ind til sagens kerne”

Folketingspolitiker, Rosa Lund (EL) deltager i en paneldebat på DFS’ årsmøde. I den anledning har vi stillet hende spørgsmål om hendes forhold til foreningslivet – både personligt og professionelt i sit virke som folketingspolitiker.    

Folketingspolitiker fra Enhedslisten Rosa Lund deltager i en paneldebat til DFS' årsmøde. Foto: Enhedslisten

Rosa Lund blev engageret i foreningslivet i en ung alder. Erfaringerne har hun taget med ind på Christiansborg gange, hvor hun i sit virke som folketingspolitiker ofte samarbejder med foreninger og organisationer.

Vi har stillet hende spørgsmål om foreningslivet i anledning af, at hun deltager i en paneldebat på DFS’ årsmøde.

Rosa Lund er en del af følgegruppen til Magtudredningen 2.0, og det er særligt med den kasket, at hun deltager i en paneldebat på DFS’ årsmøde, hvor vi sætter fokus på de folkeoplysende skoler og foreningers indflydelse i samfundet.     

Hvilke foreninger har du været medlem af i løbet af dit liv, og hvilken betydning har dit engagement i de foreninger haft for dig personligt?

Jeg har været medlem af mange foreninger. Jeg var politisk aktiv fra en meget ung alder. Jeg var omkring 14 år, da jeg meldte mig ind i Rød Ungdom, som fandtes dengang.

I min ungdom var jeg også medlem af Socialistisk UngdomsFront.

Mens jeg gik i gymnasiet, var jeg også engageret i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor jeg også var formand.  

Og så har jeg gået til spejder fra 4. til 7. klasse.

Det lå meget naturligt for mig at deltage i foreningslivet. Jeg kommer fra en meget politisk aktiv familie. De var ikke udtalte foreningsmennesker – udover at de var aktive i deres fagforeninger – men de var meget politisk aktive, og det er nok en af grundene til, at jeg fra en ung alder blev engageret i foreningslivet og politik.

Det var min fritidsinteresse – jeg gik til politik.

Det har givet mig rigtig meget at være en del af foreningslivet. Mest af alt har det nok givet mig en masse erfaringer, som jeg bruger den dag i dag som folketingspolitiker. Det har lært mig at indgå i en forening og i et fællesskab. Det har også lært mig noget organisatorisk. Og så har jeg lært af de fejl, vi begik dengang - indimellem keglede vi jo rundt. Vi gjorde os nogle vigtige erfaringer.

Derudover har jeg også lært en masse om de meget formelle og lidt tørre demokratiske spilleregler, der jo også hører med til mange foreningslivet: om dagsordner, vedtægter, vedtægtsændringer, flertalsafstemninger og kvalificerede flertal bare for at nævne nogle eksempler.

Hvordan samarbejder du med foreninger/organisationer i dit virke som MF’er?

Jeg arbejder meget sammen med foreninger i mit arbejde som folketingspolitiker. Der er foreninger, som henvender sig til mig, fordi jeg er blandt andet er ligestillingsordfører, handicapordfører og retsordfører. De kan stille spørgsmål ala ”hvorfor er loven på den måde” eller ”kan vi ændre loven på den måde?”

Og jeg henvender mig også til dem. Hvis det fx handler om retssikkerhed, kan det være brugbart for mig at vide, hvad fx Justitcia eller Institut for Menneskerettigheder mener om en sag.

Hvad lægger du vægt på i dit møde med foreningsrepræsentanter, når du skal beslutte, om du vil bære deres sag ind til fx et forhandlingsbord eller løfte den politisk på anden måde?

 Jeg prøver at lægge vægt på kernen. Mit råd er at nå ind til sagens kerne, når du præsenterer en sag, du vil have bragt videre politisk.

Vi politikere har sindssygt travlt, og vi har altid mange dokumenter og sager, som vi skal læse. Derfor er det ikke altid hensigtsmæssige med timelange oplæg om et meget bredt emne.

Det er vigtigt at være præcis og skarp og konkrete. ”Vi skal bruge 50 mio. kroner til det – hvis vi ikke kan få det, så er 30 mio. kroner en god begyndelse.” Eller ”Vi ønsker denne her lovændring for det vil afhjælpe det her konkrete problem.”  

Hvordan mener du, at foreninger kan styrke deres rolle som kanal for deres medlemmer til det politiske system?

Jeg synes allerede, at foreninger og folkeoplysende skoler spiller en meget central rolle i vores demokrati og det politiske system.  

Det er en meget snæver opfattelse af indflydelse, hvis man kun ser på, hvordan man kan påvirke Christiansborgpolitikerne og på hvor mange møder, man kan få med en minister eller en ordfører.

Indflydelse på samfundet er meget mere end at kende Christiansborgs kringelkroge.

Jeg synes, det er sindssygt vigtigt med folkeoplysning og foreninger og folkeoplysende skoler som for eksempel daghøjskoler og højskoler, og jeg mener de har en enorm betydning for vores samfund og demokrati.