Oplysning om abortgrænsens dilemmaer
Mennesker Med Mening

Oplysning om abortgrænsens dilemmaer

Redaktionel dato: 28. april 2022

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler nu, at aborten gøres fri – helt frem til barnets fødsel. Anja Radeka fra Dansk Kvindesamfund efterspørger oplysning om den historiske baggrund for kvinders ret til abort.

”Folkeoplysningen kan bidrage til debatten om abortgrænsen," siger Anja Radeka.

”Folkeoplysningen kan bidrage til debatten om abortgrænsen," siger Anja Radeka.

Et menneske med meninger

I denne måneds ’Mennesker Med Mening’ har DFS interviewet styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, Anja Radeka, om WHO’s nye vejledning om graviditet. Anja Radeka er kandidat i tværkulturelle studier fra Københavns Universitet, og til daglig er hun leder af vidensafdelingen i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.

Dansk Kvindesamfund er en politisk uafhængig NGO fra 1871, der arbejder for at sikre ligestilling, ligeværd og lige muligheder – både kulturelt, politisk og for den enkelte. Organisationen udgiver magasinet ’Kvinden og samfundet’ og uddeler ’Mathildeprisen’ for ligestillingsfremmende aktiviteter, mens styrelsesmedlemmerne også er aktive i ligestillingsdebatten.

I serien ’Mennesker Med Mening’ stiller DFS vores idépolitiske medlemmer en række spørgsmål med afsæt i aktuelle begivenheder, der vedrører medlemmernes mærkesager.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

I WHO’s nye vejledning om graviditet anbefaler organisationen, at aborten gøres fri frem til barnets fødsel. Er du enig i anbefalingen?

Jeg bakker op om WHO’s anbefalinger, fordi de sætter en tyk streg under, at piger og kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop. Det er en historisk og vigtig udmelding set i lyset af den udbredte abortmodstand, som vi desværre ser på verdensplan, hvor abort er forbudt i mange lande.

Samtidig gør anbefalingerne det fuldstændigt klart, at det er sundhedsfagligt forsvarligt at gennemføre en abort under hele graviditeten.

Jeg tror, at anbefalingerne bliver helt afgørende for kvinders sundhed og ligestilling globalt – fx ved at mindske antallet af illegale aborter, der hvert år resulterer i, at op mod 38.000 kvinder mister livet.
Så ja, jeg er enig i, at kvinder skal kunne få foretaget en abort – længere henne – i deres graviditet.

Hvis der fortsat skal være en grænse, hvor skal den så være?

Det er vanskeligt at definere, hvor abortgrænsen skal ligge på vegne af andre, når man ikke selv står i situationen. Derfor er der brug for en debat i samfundet om de etiske dilemmaer, som det indebærer. Men jeg mener godt, at abortgrænsen kunne være højere end de nuværende 12 uger, som er lav i forhold til resten af verden.

En grænse på fx 18 uger, som de har i Tyskland, kunne være et fornuftigt bud. Det skal ses i lyset af, at det ofte tager noget tid at finde ud af, at man er gravid – særligt i forbindelse med uønskede graviditeter, hvor det ikke er planlagt.

I dag er det et såkaldt ’abortråd’, der beslutter, om en kvinde må gennemføre en abort efter 12 uger i Danmark. Hvad mener du om det?

Dansk Kvindesamfunds udgangspunkt er, at ingen kvinder skal tvinges til at gennemføre en uønsket graviditet. Men samtidig bakker vi op om, at det er et abortråd, der tager beslutningen efter de 12 uger – eller 18 uger, hvis man vælger at rykke grænsen.

Teoretisk set ville abortrådet kunne træffe en afgørelse imod en kvindes vilje. Men personer, der søger om abort efter 12 uger i Danmark, får det som oftest godkendt. De få personer, der ikke får en godkendelse, får i stedet en abort i Tyskland eller Sverige. Så det er ikke et problem i praksis. For os handler det om at passe på kvinders liv og give dem en mulighed for at vælge selv.

Du efterspørger en offentlig debat, der sætter fokus på de etiske dilemmaer om abortgrænsen. Hvad gør Dansk Kvindesamfund for at sætte fokus på disse dilemmaer?

Dansk Kvindesamfunds fokus er faktisk at brede diskussionen ud, så den kommer til at handle om mere end bare abortgrænsen. WHO’s anbefalinger ser jo holistisk på alle de kulturelle, sociale og sundhedsfaglige forhold, der påvirker kvinders graviditet.

Anbefalingerne kigger fx også på de sociale og religiøse normer og patriarkalske familiestrukturer, der desværre er med til at afgøre, hvornår en kvinde får en abort. Det er vigtigt, at vi også får alle de pointer frem i debatten.

Hvordan kan folkeoplysende skoler og foreninger bidrage til at sætte fokus på emnet?

Der er brug for helt grundlæggende oplysning om den historiske baggrund for kvinders ret til abort. Den viden er afgørende at få frem, hvis vi skal have en frugtbar og meningsfuld debat omkring abortgrænsen i Danmark. Og her er det oplagt, at folkeoplysningen er med til at oplyse borgerne om et svært emne.

Samtidig kan folkeoplysningen også spille en rolle i hele forebyggelsesarbejdet ved at fremme viden om seksuel og reproduktiv sundhed, der er vigtigt for at forhindre uønskede graviditeter i fremtiden.

WHO’s vejledning