Partnerskaber med mål og mening

Man skal arbejde metodisk med partnerskaber, hvis man vil skabe forandringer. Det var budskabet fra Jesper Mørk Hovgaard til Folkeoplysningens Dag 2023.

Der blev tænkt på tværs af aftenskoler, amatørkulturelle foreninger, ministerier mm., da der blev afholdt partnerskabsworkshops til Folkeoplysningens Dag.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Samarbejde med en café i Randers, folkeoplysende frikvarterer på Erhvervsskolerne – og ungeaktiviteter, der kan bruges til politikudvikling i Kulturministeriet.

Det var blot nogle af de partnerskabsidéer, der blev udtænkt til en ’løvens hule’-workshop, da DFS for andet år i træk afholdte Folkeoplysningens Dag i Kulturhus Bunkeren i Aarhus. Denne gang under overskriften ’Handlemod og partnerskaber’. 

Løverne, der både kom med ris og ros til de fremlæggende grupper, bestod af Olav Hesseldahl, der er direktør for Det Politiske Akademi og initiativtager til Grundlovsfesten, samt Jesper Mørk Hovgaard, der er administrerende direktør og partner i Partnerskabshuset Krydsfelt.

Stil de rigtige spørgsmål

Sidstnævnte præsenterede deltagerne for en systematisk og metodisk tilgang til, hvordan man etablerer værdifulde partnerskaber.

Her pegede han på, at man først og fremmest skal have styr på partnerskabets såkaldte ’grundplan’, før man kan skabe en bæredygtig forandring. Man skal være skarp på, hvad der er det gode formål, den gode forretning, det gode indhold, den gode fortælling og den gode relation. 

Og så handler det, ifølge Jesper, også om at stille sig selv de rigtige spørgsmål:

”Samfundsproblemet skal ind i midten af partnerskabet i stedet for organisationerne bag. Så I skal bl.a. spørge jer selv, hvilket problem vil vi være med til at løse? Hvem andre arbejder med det? Hvad vil det sige at arbejde sammen med os? Hvem skal vi være forbundet med?. Det er her motivationen for potentielle samarbejdspartnere ligger.”

Samtidig pegede Jesper på, at det er vigtigt, at partnerskabet kobles til organisationens eksisterende målsætninger, aktiviteter, ressourcer og samarbejder, så det ikke bliver et fritflyvende projekt, der skaber unødigt merarbejde.

Folkeoplysende aktiviteter som politikudvikling

En af de fremlæggende grupper bestod af repræsentanter fra aftenskoler, amatørkulturelle foreninger, Kulturministeriet mfl.

Her havde man udtænkt et partnerskab målrettet udsatte unge, der skulle gå tværs af folkeoplysende organisationer, kommuner mv., hvor deltagerne ville få mulighed for at udvikle aktiviteterne selv – fx i form af graffiti, teater, musik eller andre aktiviteter.

På den længere bane var det tanken, at der via aktiviteter skulle indsamles effektdata, der kan danne grundlag for politikudvikling i Kulturministeriet – bl.a. i et forsøg på at tale ind i de politiske ’bundlinjer’.

Løverne var overordnet set positive overfor partnerskabet. Men de savnede bl.a., at gruppen blev skarpere på, hvordan deltagerne inddrages helt konkret, og hvilken specifik gruppe af udsatte unge partnerskabet havde som målgruppe.