Plads i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet

Plads i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet

Redaktionel dato: 3. januar 2022


Medlemmer af DFS kan søge om plads til et event i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet i Allinge i år. Andre organisationer kan også være med, hvis de indgår i et samarbejde med en DFS-organisation.

Folkemødet 2022 bliver det folkemøde, som mange af os kender, men som vi ikke har haft chance for at opleve siden 2019. Det finder sted fra den 16.-19. juni i år i Allinge.

Det betyder også, at DFS igen bliver vært for Folkeoplysningens Telt. Her kan DFS’ medlemsorganisationer ansøge om tid og plads til et event, de selv står for.

Tidligere har mange af DFS-organisationerne gennemført deres events i samarbejde med andre organisationer, også organisationer uden for DFS’ kreds. Det bliver også muligt i år. Det betyder, at andre organisationer kan komme indenfor, hvis de etablerer et samarbejde med et af DFS’ medlemmer.

De DFS-organisationer, som har en Folkemøde-kontaktperson, har allerede modtaget en informationsmail direkte. Alle andre kan få yderligere information ved at skrive til chefkonsulent Michael Voss, mv@dfs.dk.

Folkeoplysningens telt

  • Folkeoplysningens telt er placeret på Cirkuspladsen over for Domen.
  • Teltet er 12 x 8 meter, og det vil blive indrettet med fast gulv, stole, bænke og lydanlæg.
  • Teltet har åbent alle fire dage.
  • Der afsættes en time til hvert event.
  • DFS stiller telt og inventar til rådighed, og der er DFS-medarbejdere til stede, men alt andet står den arrangerende medlemsorganisation for.