Politikerne, folkeoplysningen og de vilde problemer

Politikerne, folkeoplysningen og de vilde problemer

Redaktionel dato: 15. december 2021

Flygtninge, corona og klima. Danmark og resten af verden er ramt af et virvar af ’vilde’ problemer, som politikerne kæmper med at løse. DFS arbejder for, at der etableres en statslig pulje, så folkeoplysningen kan udvikle nye veje for politikerne.

"Det magre COP26-resultat viste, at klimaudfordringerne ikke kan løses af politikerne alene."

"Det magre COP26-resultat viste, at klimaudfordringerne ikke kan løses af politikerne alene."

DFS-forslag

Ny statslig pulje

DFS arbejder for, at der i perioden 2023–2026 afsættes 24 mio. kr. årligt til en statslig pulje, der er målrettet de nationale folkeoplysende organisationer og foreninger, som er medlem af DFS.

Puljen skal give aktørerne bedre mulighed for at udvikle folkeoplysende koncepter, som lokale skoler og foreninger kan bruge til at styrke den demokratiske samtale i Danmark.

Af Per Paludan Hansen, formand for DFS

Digitale ekkokamre. Polarisering. Fake News. Flygtningekrise. Coronakrise. Klimakrise. Ja, politikerne har rigeligt med problemer på deres skriveborde. Og de kæmper med at finde løsningerne.

Senest viste det magre COP26-resultat, at klimaudfordringerne ikke kan løses af politikerne alene. Dertil er problemerne simpelthen for komplekse og grænseoverskridende – eller ”vilde”, som Sigge Winther Nielsen formulerer det i hans samfundsdiagnosticerende bog Entreprenørstaten.

Samtidig vokser der en tillidskrise frem i befolkningen, hvor vaccinefortalerne og vaccineskeptikerne står på hver deres side af skyttegraven og bekriger hinanden med spydige digitale angreb.

Det handler kun om at tweete den næste lige højre til sin modstander i den digitale boksering. Undervejs forstummer den demokratiske samtale, alt imens tilliden, tolerancen og åbenheden ryger sig en tur.

Kriserne er desværre både dybe og omfangsrige, og de sætter demokratiets – og dermed også folkeoplysningens – værdier under pres. Derfor er der brug for handling. Også i folkeoplysningen egne rækker.

Folkeoplysningen skal vise vejen

Det er nemt at skyde på politikerne og sige, at de ikke gør det godt nok. Det er nemt at pege på fejlene.

Men hvad med løsningerne? Problemet er måske netop, at politikerne leder efter svar. Og der har vi som folkeoplysende aktører et stort ansvar. Vi skal spille os selv på banen og vise vejen for politikerne, så vi i fællesskab kan skabe et bedre samfund i Danmark og i sidste ende en bedre verden globalt.

Heldigvis står vi på et godt fundament.

Folkeoplysningen er jo der, hvor vi mødes og dyrker den demokratiske samtale og det aktive medborgerskab på tværs af geografi, alder og socioøkonomiske forhold. Og det er også i folkeoplysningen, at vi lærer nyt og udvider hinandens horisont.

Men kan vi ikke blive – bare lidt – bedre?

Kan vi ikke øge mangfoldigheden på vores kurser? Kan vi ikke blive bedre til at facilitere debatter mellem borgere, der er uenige om vacciner? Og kan vi ikke blive bedre til at inddrage borgerne i grønne handlingsfælleskaber, der gør en forskel for det samfund og den verden, som vi lever i?

Selvfølgelig kan vi det. Men det kræver, at vi sætter skub i udviklingen. Det kommer ikke af sig selv.

Statsstøtte til nye folkeoplysende koncepter

Hvis folkeoplysningen skal vise vejen for politikerne, så kræver det, at vi udvikler nye debatformater og fællesskaber, der kan samle borgerne på tværs af forskelligheder.

Derfor arbejder DFS for, at der etableres en årlig statslig pulje til de nationale folkeoplysende organisationer og foreninger, der er medlem af DFS. Puljen skal giver de mulighed for at udvikle nye og kreative folkeoplysende koncepter. Og vi lægger op til, at koncepternes tematiske fokus hvert år fastsættes af Folketingets partier.

Ambitionen er, at lokale skoler og foreninger kan bruge koncepterne til at styrke den demokratiske samtale i Danmark. Koncepterne skal gøre det nemmere for skolerne og foreningerne at udbyde kurser og aktiviteter, hvor borgerne finder fælles fodslag via en tillidsfuld og åben samtale, hvor man tolererer hinandens forskelligheder.

Det kan fx komme til udtryk i et koncept om borgerting – også kaldet borgersamlinger – hvor borgerne får til opgave at udvikle anbefalinger til en lokal klimaplan, som borgerne kan omsætte til konkrete handlinger.

Det kan også være koncepter, der gør det nemt at udrulle trygge digitale koncepter, der åbner folkeoplysningen op for flere og bredere målgrupper. Fx for udsatte borgere og unge der ikke allerede er en del af de folkeoplysende fællesskaber, som dermed får mulighed for at komme med deres bidrag til løsninger på samfundets problemer.

Muligheder er mange.

Det vigtigste er, at vi tør tænke kreativt og vildt. I fællesskab. For vilde problemer kræver vilde løsninger. Og dem kan vi levere i folkeoplysningen. Hvis vi tør.

På vej mod en ny folkeoplysningslov

DFS arbejder for at få ændret folkeoplysningsloven. Så folkeoplysningen kan blive mere fri, fleksibel og mangfoldig.