Sådan får du din forening med i kommunalbudgettet!

Sådan får du din forening med i kommunalbudgettet!

Redaktionel dato: 11. august 2023

Det er på høje tid, hvis foreninger vil have deres ønsker opfyldt i de kommunale budgetter for 2024. Torben Stenstrup giver her en stribe gode råd.

"Politikerne kan ikke gætte hvad du og din forening går og drømmer om."

"Politikerne kan ikke gætte hvad du og din forening går og drømmer om."

”Uanset hvad, kan du være sikker på to ting: 1) Flere penge til foreningslivet kommer ikke af sig selv og 2) Politikerne kan ikke gætte hvad du og din forening går og drømmer om. I må ud af klubhuset og ind i kampen!”

Det er udgangspunktet for Torben Stenstrups artikel fra Altinget den 9. august om foreningernes vej til kommunale bevillinger. Torben Stenstrup har alle forudsætninger for at vejlede foreninger på dette område. Han er:

  • Spejderleder
  • Formand for fritidsudvalget i Næstved kommune
  • Formand for Dansk Oplysningsforbund
  • Selvstændig konsulent med firmaet Foreningsudviklerne

Foreninger skal med som ”de vigtige”

Med den baggrund kender han de besvær, foreningerne kan have, når prøver at opnå opmærksomhed hos kommunalpolitikerne. Torben Stenstrup skriver:

”I rigtig mange kommuner er kernevelfærden under pres, og der er et massivt behov for flere penge til daginstitutioner, skoler, ældrepleje, mennesker med særlige behov samt investeringer i veje, grøn omstilling og bygningsmasse.

I det lys kan folkeoplysning, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde drukne fuldstændigt – for det er jo sådan lidt ”hyggeligt fritidsliv for borgerne”, mens kernevelfærden handler om liv og død, eller…

Hvis den dagsorden får lov at gælde, så kan kultur og foreningsliv let spares væk, mens ”de vigtige” budgetområder kan få flere penge.

Derfor er det vigtigt, at du og andre gode kræfter i foreningslivet går ind i budgetforhandlingerne med konkrete budskaber og fremhæver betydningen af et stærkt foreningsliv.”

Kom ind i kampen om kommunalbudgettet

Læs hele Torben Stenstrups artikel

En ’How-to-guide’ i interessevaretagelse for lokale foreninger og skoler

Du kan finde flere gode råd til samarbejdet med kommunalpolitikerne i denne guide, som DFS producerede op til kommunevalget 2021