Sådan får vi 80 procent med på grøn omstilling
Debat

Sådan får vi 80 procent med på grøn omstilling

Redaktionel dato: 2. oktober 2023

Der er brug for en mere systematisk mobilisering af borgerne i civilsamfundet. En billigere og mere digital folkeoplysning kan blive en vigtig del af løsningen.

Lars Aagard har ret i, at der skal folkelig opbakning til den grønne omstilling, mener Per Paludan Hansen

Lars Aagard har ret i, at der skal folkelig opbakning til den grønne omstilling, mener Per Paludan Hansen

I en kommentar i Altinget i dag tager DFS’ formand Per Paludan Hansen afsæt i en meget omtalt udtalelse fra klimaminister Lars Aagaard. Han sagde for nylig, at vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig selv i.

Mobilisering af befolkningen

”Det er faldet mange for brystet. Det kan i hvert fald diskuteres,” skriver Per Paludan Hansen, men fortsætter:

”Når det er sagt, så er der en sandhed i det, Lars Aagaard siger. For hvis vi skal nå i mål med Danmarks klimambitioner, og hvis vi fortsat skal være et grønt foregangsland, er der i den grad brug for at styrke den folkelige opbakning.”

DFS’ formand skriver, at en del af løsningen er en mere systematisk mobilisering af borgerne i civilsamfundet ved hjælp af grøn folkeoplysning.

Modernisering af folkeoplysningsloven

Han giver også et par eksempler, men påpeger samtidig, at mere grøn folkeoplysning kræver, ”…at vi får moderniseret de rammer og vilkår, som meget af folkeoplysningen er underlagt.” Derfor foreslår Per Paludan Hansen ændring af Folkeoplysningens på tre områder:

  • Mere frihed til at bruge digitale deltagelsesformer
  • Nye regler for de økonomiske tilskud, så flere kan deltage, fordi det bliver billigere
  • Adgang til moderne lokaler med bedre faciliteter

Læs hele kommentaren