Sagen kort: DFS kastede sig ind i lokal, men principiel sag

Københavns Kommune sendte et brev ud til byens kulturhuse og folkeoplysende foreninger om udenrigspolitiske tilkendegivelser i kommunale lokaler. DFS har kastet sig ind i en sag, fordi den handler om grundlæggende rettigheder.

I DFS spærrede vi øjnene op, da vi i sommeren 2024 blev opmærksomme på et såkaldt hyrdebrev, som Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning havde sendt ud til byens kulturhuse og folkeoplysende foreninger. Her skrev kommunen, at kulturhuse og foreninger ikke må tilkendegive udenrigspolitiske holdninger og, at kommunen er ansvarlige for ytringer fra en forening, der bruger lokaler med kommunalt tilskud.

I brevet stod der, at kulturhuse og foreninger »så vidt muligt skal sikre sig, at kommunen ved at stille lokaler til rådighed ikke indirekte giver støtte til de pågældende foreningers udenrigspolitiske tilkendegivelser«.

DFS hørte fra medlemmer, at brevet havde skabt tvivl og usikkerhed i det københavnske foreningsliv – for hvad måtte man holde af arrangementer uden at bryde reglerne? Den tvivl førte til indirekte selvcensur blandt foreninger og kulturhuse.

DFS’ formand Per Paludan Hansen skrev et brev til Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard (R), hvor han udtrykte sin bekymring og ønskede et møde. Det blev afvist, men der blev foreslået et møde med embedsmændene i forvaltningen i stedet. Første møde blev udskudt og et møde kunne først holdes i december.

Her skrev Politiken om sagen og i avisen udtrykte Per Paludan Hansen igen sin bekymring for kommunens kurs i denne sag. 

”Der er mange kriser og krige i verden for tiden – og det kan gøre, at debatten bliver endnu mere polariseret. Men det, der har kendetegnet den måde, vi i Danmark har håndteret vores folkestyre på, er, at vi taler sammen. Og fastholder, at alle har ret til at komme til orde,” sagde han blandt andet til Politiken.

En række af landets førende eksperter kaldte i Politiken brevet ”mystisk” og kommunens ageren i sagen for ”bizar”. Kommunen fik kritik for at være på kant med Grundloven.

Kultur- og Fritidsborgsmester, Mia Nyegaard, var ude at afvise kritikken i et debatindlæg.

Henover jul og nytår blev der bragt en række artikler om sagen i Politiken og i andre medier.

Politikens journalister talte med medarbejdere på flere kulturhuse, der fortalte, at de var meget i tvivl om, hvilke typer af arrangementer de må lægge lokaler til uden at opkræve markedsleje.

Mette Rask-Nielsen, der er kultur- og frivilligkoordinator i Christianshavns Beboerhus, stod frem med navn i Politiken og sagde til avisen:

”Vi føler os ret begrænset og indskrænket af det brev. Og vi har sagt nej, fordi vi er meganervøse for konsekvenserne. Vi har censureret os selv og kulturlivet, fordi vi er afhængige af økonomisk støtte fra kommunen.”

Sagen blev ved med at rulle over flere uger, og der kom en række eksempler, hvor forskellige repræsentanter fra det københavnske kulturliv havde følt sig begrænset i forhold til tiden inden kommunens hyrdebrev.

Flere medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget i København stillede forvaltningen en række spørgsmål om sagen.

I samarbejde med Vibe Klarup fra Amnesty International Danmark skrev Per Paludan Hansen i januar et debatindlæg i Politiken om sagen. 

Der begyndte så småt at tegne sig et politisk flertal på Københavns Rådhus for, at kommunen skulle ændre kurs i sagen.

DFS-formand Per Paludan Hansen benyttede sig i sidste uge af muligheden for foretræde for Kultur- og Fritidsudvalget i København, da udvalget skulle stemme om et medlemsforslag, der lagde op til at kommunen skulle ændre kurs.

Forslaget blev vedtaget med stemmerne 9 for og 2 imod – kun de Konservative stemte imod.

En stor sejr i den kamp, som DFS har kæmpet siden sommer.

DFS kommer til at følge sagens videre forløb og kommer til at følge den helt til dørs.