Skrammet folkeoplysning forbereder fremtiden

I forordet til bestyrelsens beretning for 2021 erkender formanden, at corona-nedlukningerne har været hårde ved det folkeoplysende arbejde. Men han konkluderer også, at bestyrelsen har: "...  brugt det sidste (!) corona-år på at forberede fremtiden. Lykkes det, har det ikke være så skidt alt sammen alligevel."

Når delegerede fra DFS' medlemsorganisationer mødes til det årlige repræsentantskabsmøde den 20. april, skal de blandt andet tage stilling til bestyrelsens beretning for 2021. Vi bringer her det forord til beretningen, som DFS' formand, Per Paludan Hansen, har skrevet. I boksen nedenfor er der link til hele beretningen.

"Det har været to år, hvor folkeoplysningen direkte og indirekte har vist, hvor vigtig den er for borgerne og for samfundet," skriver Per Paludan Hansen i Årsberetningens forord.

Skal jeg være helt ærlig, bliver jeg nødt til konstatere, at de to corona-år har efterladt en skrammet folkeoplysning. Det vil tage noget tid at pudse den flot igen.

Vi har måttet erkende, at hverken kurser, debatarrangementer eller foreningsliv bare sådan lige begynder på samme niveau, så snart vi får lov. Mange kræfter er blevet brugt på alternative aktiviteter og kompensationsansøgninger. De ”gamle” deltagere og medlemmer har fået andre vaner og dukker ikke uden videre op på første åbningsdag.

I DFS har vi arbejdet for at skaffe den bedste mulige støtte til arbejdet med at genåbne og vinde kursister og medlemmer tilbage. I den forbindelse er jeg rigtig glad for at se, at de fleste kommuner har været meget fleksible over for folkeoplysningen, og mange har sat lokale kampagner i gang for at synliggøre folkeoplysningen og det øvrige foreningsliv.

Måske lidt frækt sagt: Det manglede også bare! Efter to år, hvor folkeoplysningen direkte og indirekte har vist, hvor vigtig den er for borgerne og for samfundet. Direkte ved at iværksætte nye fantasirige aktivitetsformer, som kunne fastholde så mange tilbud som muligt trods nedlukning. Indirekte, fordi det blev tydeligt, hvor meget viden og trivsel og hvor mange sammenhængskabende fællesskaber der forsvandt, når vi kørte på nedsat kraft.

Denne erfaring har bestyrelsen brugt som afsæt for en række aktiviteter, som kan styrke og udvikle det folkeoplysende arbejde i de kommende år.

Vi har udviklet konkrete forslag til, hvordan lovgivningen kan skabe bedre rammer for en fri, fleksibel og samfundsrelevant folkeoplysning. Allerede nu vil jeg konkludere, at det møder interesse i den politiske verden.

Sammen med andre aktører er DFS gået ind i arbejdet med at skabe nye inddragende debatformer, som kan få demokratiet til at gro nedefra. Det er en af de vigtigste forudsætninger for at gennemføre en bæredygtig omstilling af samfundet.

Bestyrelsen og sekretariatet har lavet et vigtigt forberedelsesarbejde, så DFS i 2022 sammen med medlemsorganisationerne kan sætte spotlight på, hvor betydningsfulde de folkeoplysende aktiviteter er for samfundet.

Endelig har vi forberedt os på at kunne gennemføre vores arbejde med en større slagkraft. Repræsentantskabsmødet fjernede unødige forhindringer for, at flere folkeoplysende organisationer kan komme med i DFS. Vi har allerede sagt velkommen til to, og i 2022 vil vi målrettet arbejde for at invitere flere indenfor, så medlemskredsen i langt højere grad kommer til at rumme den folkeoplysende familie, sådan som den faktisk ser ud i disse år.

Alt i alt har vi brugt det sidste (!) corona-år på at forberede fremtiden. Lykkes det, har det ikke være så skidt alt sammen alligevel.

Per Paludan Hansen, formand