Skriv folkeoplysningen ind i nyt regeringsgrundlag

Samtaler og oplysning i lokale samtalefora skal hjælpe med at løse klima-, trivsels- og uddannelseskriserne. Det skrev DFS’ formand i en kronik i Kristeligt Dagblad den 26. september.

Vi bringer her hele kronikken.

"Gennem folkeoplysende aktiviteter bidrager borgerne til den tolerance og forståelse, som er afgørende for et velfungerende fællesskab," skriver Per Paludan Hansen.

Vi kan nok alle blive enige om, at vi i disse tider er vidner til en række kriser i vores samfund. Den største og allermest faretruende for vores fortsatte globale overlevelse er naturligvis klimakrisen. Konklusionerne fra den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPPC, er kort sagt skræmmende.

De fortæller os, at de globale udledninger af drivhusgasser fortsætter med at stige i stort set alle sektorer, og at selv hvis man implementerer de nuværende planer for 2030, som alle lande har forpligtet sig til, vil målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader være uopnåeligt.

Det betyder, at vi kan se frem mod en temperaturstigning på 2,5 til 3 grader ved udgangen af det 21. århundrede. Det skal ses i lyset af, at Verdensbanken for 10 år siden udgav en rapport, som sagde, at temperaturstigninger på 3-4 grader kan betyde enden på menneskelig civilisation.

Den svære demokratiske samtale

Det er virkeligheden. Krisen er alvorlig. Det betyder også, at vi alle skal bidrage med løsninger på den. Politikere, virksomheder og borgere. Det er og bliver ikke nemt, for vi skal alle give køb på nogle af de privilegier, vi har vænnet os til i en tid med velstand og økonomisk udvikling.

Men samtalen om, hvad vi hver især kan gøre, og hvad vi er villige til at ofre, foregår ikke gennem tv- eller computerskærme. Der er brug for, at vi tager den svære, nødvendige demokratiske samtale borger til borger i vores lokalmiljøer, på vores arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Det folkelige svar

Folkeoplysningen i Danmark opstod i kølvandet på de to store krige i sidste århundrede. Man skulle starte en samtale om de behov, der fulgte af krigene. Man skulle drøfte, hvordan det dog kunne ske, og hvordan vi kunne undgå, at det ville ske igen. Hvordan vi kunne sikre borgerne folkelig oplysning og et fundament for den frie tanke og det samfundsmæssige ansvar.

Nu står vi en situation, hvor den svære samtale igen er nødvendig. Borgerne skal involveres i samtalen på måder, der ikke udskammer eller docerer, men som åbner for perspektiver, tvivl, håb og handling. Folkeoplysningen står på skuldrene af Grundtvig, af fritænkning, åndsfrihed og tolerance. Derfor er de folkeoplysende miljøer det oplagte sted at tage denne vigtige demokratiske samtale.

Vi forslår konkret, at der i det kommende regeringsgrundlag aftales at etablere et program for grønt demokrati, som gennem borgerinddragelse og oplysning kan levere et folkeligt, demokratisk svar på klimakrisen. Vi foreslår også, at der sikres finansiering af de kommende faser af den nationale handleplan for uddannelse for bæredygtig udvikling, som netop er blevet udarbejdet.

Hvad kan vi gøre anderledes?

En anden alvorlig krise er den, som 1000 psykologer for nylig pegede på i et debatindlæg i Politiken: Trivselskrisen blandt vores børn og unge. Vi ser i disse år en markant stigning i antallet af børn og unge, der har kontakt med det psykiatriske system.

Den seneste nationale sundhedsprofil viste, at andelen af danskere, der har dårligt mentalt helbred, stiger og stiger – og at det er værst blandt de unge. Næsten hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred.

Det er alvorligt, og det kræver handling. Som de 1000 psykologer skrev i deres debatindlæg, så er det på tide, vi spørger os selv, hvad de unges mistrivsel inviterer os til at forstå, at vi skal gøre anderledes.

Sundt og selvberoende

Vi aktører i folkeoplysningen har et bud på en løsning, som vi kan bidrage med. Der er nemlig ingen tvivl om, at trivselskrisen blandt børn og unge kræver mangfoldige løsninger. En af de løsninger, vi imidlertid ved fungerer, er de forløb, som de folkeoplysende skoler og foreninger tilbyder unge. Det er alt fra efterskoleophold over daghøjskoler og frie fagskoler til højskoleophold.

Dette er alle skoleformer, der er baseret på idéen om, at mennesket grundlæggende er båret af virkelyst. Derfor møder disse skoleformer ikke alene de unge mennesker et sted, hvor der ikke stilles uopnåelige krav til præstation og karakterer. Det er tilmed skoleformer, som arbejder aktivt med at hjælpe unge mennesker med at skabe et sundt og selvberoende fundament for deres liv og hverdag.

Nogle beskriver disse ophold på efterskoler, højskoler med mere som et ”pusterum” eller en ”pause”. For os i folkeoplysningen er de meget mere end det. De er rum, som i trygge og traditionsrige omgivelser udfordrer, udvikler og former de unge mennesker. De giver luft, udsyn og perspektiv. De skaber plads til refleksion, erkendelse og fællesskab.

Der er brug for, at langt flere unge mennesker får mulighed for at deltage i de folkeoplysende skolers tilbud. Konkret foreslår vi, at der i det kommende regeringsgrundlag indskrives, at folkeoplysningens tilbud til unge skal udbredes og gøres mere tilgængelige for flere unge.

Udhuler velfærdssamfundet

Den tredje krise handler om adgang til og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Alt for mange unge får ikke en uddannelse efter grundskolen. Personer, der ikke gennemfører en uddannelse, har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere livsindkomst end personer med en uddannelse.

Det er både et problem for den enkelte og for samfundet som helhed, fordi manglen på arbejdskraft og høje udgifter til overførselsindkomster udhuler velfærdssamfundets fundament. Samtidig står vi i en situation, hvor alt for mange danske virksomheder ikke kan finde medarbejdere.

Deltagernes selvværd

I folkeoplysningens voksen- og efteruddannelsestilbud arbejder folkeoplysende skoler og foreninger med at opkvalificere unge og voksne i trygge, fleksible læringsmiljøer, der ikke er præget af skolestemning, hvor der tages afsæt i den enkeltes behov, motivation og kompetencer, og hvor der ikke gives karakterer. Undersøgelser viser, at folkeoplysningens udbud af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning styrker deltagernes selvværd og selvindsigt.

Vi mener, der bør sættes både mere fokus og mere turbo på disse former for arbejdsmarkedsrettet opkvalificering. I folkeoplysningen ved vi, at man kan hjælpe endnu flere unge og voksne med at finde vej i livet og i retning af uddannelse og arbejdsmarked. Derfor har vi udarbejdet en række anbefalinger til en styrket voksen- og efteruddannelse, som blandt andet peger på, at langt flere opkvalificeringsforløb bør foregå i folkeoplysningsregi, idet den folkeoplysende pædagogik er baseret på motivation og lyst til læring.

Der er også behov for, at den forberedende voksen- og efteruddannelse gøres gratis. Konkret anbefaler vi den kommende regering, at det bliver indskrevet i regeringsgrundlaget, at livslang læring og voksen- og efteruddannelse skal gøres tilgængelig for langt flere unge og voksne gennem de folkeoplysende tilbud.

Livserfaringer i spil

Folkeoplysning er en af de vigtigste dannelsesarenaer, vi har i samfundet. Det særlige ved folkeoplysningen er, at vi bruger deltagernes livserfaringer og sætter dem i spil.

Det gør vi, fordi det er vores kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men er i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.

Gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter bidrager borgerne nemlig både til den tolerance og forståelse, som er afgørende for et velfungerende fællesskab, og til at forholde sig til de rettigheder og den indflydelse, man som borger har i et demokratisk samfund.

Det er der stort brug for, hvis samfundet skal løse de tre kriser, vi har identificeret. Så kære politikere: Glem ikke folkeoplysningen, når I forhandler regeringsgrundlag.

Mellemoverskrifterne er indsat af DFS.