Søg tilskud til oplysning om EU

Søg tilskud til oplysning om EU

Redaktionel dato: 9. februar 2021

Vil I gerne være med til at sætte dagsordenen for EU’s fremtid, eller har I en idé til at gøre viden om EU vedkommende? Så kan I nu søge tilskud fra Europa-Nævnets Pulje C.

Møde i EU-parlamentet

Møde i EU-parlamentet

Alle kan få projekttilskud – både private personer, organisationer, institutioner og virksomheder. Både små enkeltmandsaktiviteter og store professionelle projekter kan få tilskud.

Betingelsen for tilskud er, at aktiviteterne skal have hovedfokus på at oplyse eller skabe debat om det politiske samarbejde i EU og Europarådet.

Tilskuddet kan f.eks. bruges til at holde møder og konferencer, udarbejde oplysnings- og undervisningsmateriale, producere tv- og radioprogrammer eller programmer til internettet. Annoncering i forbindelse med projektaktiviteterne støttes også, da aktiviteterne skal være offentlige og gratis.

Europa-Nævnet støtter gerne projekter og aktiviteter, som kan forklare og synliggøre, hvad EU betyder for den enkelte borger og for indretningen af vores samfund. Projekter, der kan skabe engagement og bidrage til den enkeltes stillingtagen til det europæiske politiske fællesskab, er efterspurgt.

Ansøgningsfristen er 5. marts 2021 kl. 12.00.