Søg tilskud til oplysning om EU

Søg tilskud til oplysning om EU

Redaktionel dato: 18. februar 2022

Vil I gerne være med til at sætte dagsordenen for EU’s fremtid, eller har I en idé til at gøre viden om EU vedkommende?

Så kan I nu søge tilskud fra Europa-Nævnets Pulje C. Private personer, organisationer, institutioner og virksomheder kan få tilskud til aktiviteter, der har debat eller oplysning om det politiske samarbejde i EU og Europarådet som hovedfokus.

Tilskuddet kan f.eks. bruges til at holde møder og konferencer, udarbejde oplysnings- og undervisningsmateriale, producere tv- og radioprogrammer eller programmer til internettet. Annoncering i forbindelse med projektaktiviteterne støttes også, da aktiviteterne skal være offentlige og gratis.

I denne ansøgningsrunde prioriterer nævnet ansøgninger, der handler om markering af 50-året for Danmarks medlemskab af EF/EU. Man kan dog godt få tilskud til andre emner.

Ansøgningsfristen er 7. marts 2022 kl. 14.00.

Mere om puljen