Spændende tankegods og gode eksempler
Podcast-serie

Spændende tankegods og gode eksempler

Redaktionel dato: 26. januar 2023

Det leverer fem aktører og eksperter i en ny podcast-serie. ”Diskussionen bliver til tider for teknisk og indadvendt. Derfor vil vi starte samtaler om folkeoplysning som idé og fænomen,” siger Vifo’s direktør.

Troels Rasmussen interviewer DUF’s forkvinde Christine Ravn Lund. Foto: Vifo

Troels Rasmussen interviewer DUF’s forkvinde Christine Ravn Lund. Foto: Vifo

Temaerne i podcastserien "Folkeoplysning på lyd" spænder bredt. Samtalerne vil komme ind på folkeoplysningen som ide, udfordringerne med mistrivsel blandt unge, professionalisering af foreningslivet, en mulig revision af folkeoplysningsloven, styrken ved fællesskaber og ikke mindst sammenhængen mellem folkeoplysning og demokrati.

”Vi synes, at diskussionen til tider bliver for teknisk og indadvendt. Derfor vil vi gerne starte samtaler om folkeoplysning som idé og fænomen. Vi vil gerne gå mere i dybden med, hvad folkeoplysning egentlig er – og hvad den kan bidrage med,” siger Troels Rasmussen, der er direktør i Vifo og interviewer i podcast-serien.

De fem gæster i podcastserien

  • Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
  • Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne
  • Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI
  • Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
  • Ove Korsgaard, professor emeritus ved DPU og tidligere højskoleforstander

Det skal folkeoplysningen arbejde med

Podcastserien kommer indtil videre til at bestå af fem afsnit. Troels Rasmussen har inviteret fem folkeoplysningsaktører og -eksperter i studiet. De har hver især praksiserfaringer efter at have arbejdet med eller omkring folkeoplysningen, og de har hvert deres blik på begrebet og idéen.

Troels Rasmussen glæder sig over det brede felt af aktører, der har takket ja til at deltage i podcasten.

”Lytterne vil opleve, at der undervejs i samtalerne åbnes for spændende tankegods og gives gode eksempler. Undervejs gives også vigtige håndslag på områder, som folkeoplysningen skal arbejde med,” siger han.

Lyt med!

Links nedenfor til:

  • Introduktionen til ”Folkeoplysning på lyd”
  • Seriens første podcast med Christine Ravn Lund

Podcastene kan også findes på Apple Podcasts, SoundCloud eller Spotify.