Seneste nyheder
De unge går til strikkecafé og møbelpolstring, men de melder sig ikke til husflid, skriver Kaspar Ottosen. Kan sproget være en barriere for andre end husflidsforeningerne?
I et debatindlæg i Fora-magasinet spørger Kaspar Ottosen, der er kommunikationsmedarbejder i FO-Aarhus og medlem af bestyrelsen i Fora: Er tiden løbet fra husfliden? Indlægget blev første gang bragt i Fora-magasinet.
Hans eget svar er nej, men til gengæld mener han, at tiden er løbet fra ordet ”husflid”. Er der andre steder i folkeoplysningen, hvor gamle ord står i vejen for at tiltrække nye grupper til kurser og forenings-aktiviteter?
Vi bringer her hele Kasper Ottosens indlæg, og vi modtager gerne indlæg fra læserne om denne problemstilling.
Er tiden løbet fra husfliden?
Af Kaspar Ottosen
Det er måske et vovet spørgsmål, når man er nyvalgt bestyrelsesmedlem i et oplysningsforbund med mange små husflids-foreninger. Det er bestemt heller ikke indholdet, jeg tænker på, men snarere begrebet ’husflid’. Det er oppe i tiden at bruge sine hænder kreativt. De nye generationer tufter, broderer og strikker som aldrig før, så hvad er problemet?
De unge går til strikkecafé, croquis & cava og møbel - polstring. Det skal være noget, man har lyst til at dele på Instagram, og lokalet skal være indbydende.
Men for mange mennesker kan begrebet "husflid" give minder om en anden tid, hvor traditionelle kønsroller og hjemlige aktiviteter var mere fremtrædende. Det kan skabe en opfattelse af, at husflid er relateret til et gammeldags syn på arbejdsdeling og aktiviteter, der blev set som kvindelige eller huslige.
Hvis jeg er interesseret i trædrejning, design eller kunsthåndværk, så klikker jeg ikke på husflid, når jeg har googlet. Begrebet kan virke forældet for en yngre generation, og det kan give indtryk af, at vi ikke følger med tiden, og det er desværre også den oplevelse man får, når man besøger mange af os online. Hvis hjemmesiden ikke er opdateret, finder jeg den heller ikke, selv hvis jeg søger meget specifikt efter en aktivitet i lokalområdet.
Det betyder noget, hvad vi hedder, hvordan vi præsenterer vores indhold, og hvor vi tilbyder det. I bestyrelsen er vi ved at kortlægge vores hjemme - sider, og hvordan vi kan optimere dem, så vi bliver lettere at finde for potentielle kursister, der søger et fællesskab, hvor de kan dyrke deres kreativitet og håndværk.
Vi skal også være til stede, hvor de yngre generationer er, og det er på de sociale medier. Her er det mest oplagte medie Instagram, hvor folkeoplysningens traditionelle målgruppe også i høj grad er til stede, og som er meget velegnet til billeder af kreativ udfoldelse.
Er tiden løbet fra husfliden? Svaret er nej. Men lad dette være en opfordring til forandring af, hvordan vi præsenterer den. Husflidens historiske bånd er en kilde til stolthed og inspiration, men det er også vigtigt at slå fast, at tiden har ændret sig, og med den er der kommet nye generationer med forskellige interesser og forventninger. Hvis vi skal være det tilbud, de vælger, så er det ikke nok at gøre, som vi plejer