Unge skal trives, før de kan lære  

 ”Man har brug for at trives, før man kan bygge på med læring.” Sådan formulerer fri fagskoleforstander, Casper Nellemann, en vej til at hjælpe flere unge i retning af uddannelse og job.

"Hvis de unge er hos os, så tror vi på dem. Hvis de unge gider os, så gider vi dem," sagde Casper Nellemann fra Vittrup Fri Fagskole (Foto: Videncenter for Folkeoplysning)

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Hvordan hjælper vi de 40-45.000 unge, der hverken er under uddannelse eller i job?

Det har politikere og eksperter forsøgt at finde svaret på i mange år, og det har ikke skortet på kommissioner og forslag til nye institutionstyper. Langt hen ad vejen uden held.

En del af løsningen findes imidlertid allerede i regi af folkeoplysningens skoleformer. Daghøjskoler, frie fagskoler, højskoler, ungdomsskoler, aftenskoler og efterskoler har hver især gode erfaringer med at hjælpe målgruppen på vej i livet.

Trivsel er forudsætningen for læring

For at vise, hvordan skolerne hjælper de unge, havde DFS inviteret Casper Nellemann fra Vittrup Fri Fagskole og Helle Bøtcher fra Kursustrappen, Frederiksberg Daghøjskole til debat på Vifo’s konference ”Folkeoplysningens Rum og Roller” i Faaborg den 27. september. 

Som indledning fremhævede Casper Nellemann, hvor vigtigt det er at være søgende på, hvad der blokerer de unge for at gøre det, som de egentligt gerne vil – og mest af alt at tro på de unge:

”Vi siger aldrig: Nu er det din sidste chance. Hvis de unge er hos os, så tror vi på dem. Hvis de unge gider os, så gider vi dem. Og de får altid muligheden for at blive.” 

Helle Bøtcher fulgte op ved at fremhæve, at de som daghøjskole altid tager afsæt i det enkelte menneske og den situation, som de står i.

Som et eksempel fremhævede hun en ung irakisk kvinde, der kom til Kursustrappen med indlæringsvanskeligheder og kognitive udfordringer:

”Hun startede på vores brobygningsforløb på 9-klasseniveau, hvor hun var meget sky. Her blev hun grebet af de andre kursister, og hun begyndte at sige noget i timerne og knytte sig til de andre piger. Senere bestod hun alle trinprøver, og nu er hun ved at færdiggøre 10-klasse, inden hun skal videre på HF.”

Det kommunale samarbejde under lup

Moderator Stine Hohwü-Christensen fra DFS spurgte senere ind til, hvordan samarbejdet går med kommunerne. Her fremhævede Casper Nellemann Hjørring Kommune som en god samarbejdspartner, hvor der er villighed til at finde gode fælles løsninger til gavn for målgruppen.

Han understregede dog, at de som fri fagskole oplever, at det er vanskeligt at have elever fra 16 forskellige kommuner, som har ”hver deres måde at tolke loven på”.

Hertil tilføjede Helle, at Kursustrappen har et godt samarbejde med sagsbehandlerne i Københavns kommune, da de kender målgruppen godt:

”Vi kan diskutere og drøfte udfordringerne med de unge – fx hvis der opstår en behandlingskrævende psykisk udfordring. Der er især en god dialog med den centrale koordinator, der har kontakt til andre forvaltninger i kommunen. Det er med til at skabe den helhedsorienterede indsats omkring den unge. Det er det, der virker.”

Helle Jakobsen, der er skoleleder for LOF i Slagelse og tidligere leder af den kommunale ungeindsats i Slagelse Kommune, sluttede debatten fra salen ved at understrege behovet for de folkeoplysende tilbud:

”FGU (Den forberedende grunduddannelse, red.) er et stort politisk projekt, som skal lykkes. Det er den politiske interesse. Og det er vigtigt, at skolerne forstår de politiske dagsordener, som socialrådgiverne og UU-vejlederne er underlagt. Men det står samtidig klart, at FGU kan ikke rumme alle. Derfor er der brug for de folkeoplysende tilbud.”