Borgerting i folkeoplysningen kan mindske polarisering
Seneste nyheder
Demokrati er en dynamisk størrelse, der skal gentænkes igen og igen. Det mener Zakia Elvang fra We Do Democracy, der er ekspert i demokratiudvikling og borgerinddragelse. Men hvordan kommer man igang?
We Do Democracy afholder borgerting i deres ’Demokrati Garage’ i København, der er et værksted for demokratiinnovation og borgerinddragelse.
Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza
Politisk polarisering, hadefulde debatter på sociale medier og en verdensomspændende corona-krise, der har gjort større fysiske forsamlinger til en sjældenhed. Demokratiet har rigeligt med udfordringer.
Derfor er folkeoplysningens demokratiske og fysiske fællesskaber også vigtigere end nogensinde før. Der er brug for tid og plads til at debattere og argumentere for sin sag med respekt for dem, der måtte mene noget andet.
Men hvilke debatformater og fællesskaber er egentligt de bedste, hvis folkeoplysningen skal give demokratiet en ekstra hånd i 2022 og være med til at mindske den politiske polarisering?
Svaret er de såkaldte ’borgerting’, hvis man spørger Zakia Elvang, der sammen med Johan Galster har stiftet konsulenthuset ’We Do Democracy’, som arbejder med demokratiudvikling og borgerinddragelse:
”Demokrati handler ikke kun om at stemme og om at være medlem i en forening. Der skal mere til,” siger Zakia Elvang.
”Og her er borgerinddragende processer som borgerting en oplagt løsning. Fx hvis man har en konflikt om placeringen af en vindmølle, eller hvis man er uenige om lukningen af den lokale skole. Det er den helt store tendens internationalt. Og vi kender det allerede fra Danmark med klimaborgertingene.”
Hvad er et borgerting?
Borgerting – også kaldet borgersamlinger – er en ny deliberativ og borgerinddragende metode, der er velegnet til at involvere og engagere lokale borgere om debatter og handlingsfællesskaber – fx inden for bæredygtighed eller byudvikling.
Borgertingene består af borgere, der findes ved lodtrækning, og som dermed afspejler kommunernes eller lokalsamfundenes borgere på tværs af uddannelsesniveau, alder, køn og geografi mv.
Når deltagerne er udvalgt, får de fx til opgave at udvikle anbefalinger til lokale eller nationale tiltag, som kan omsættes til konkrete handlinger eller lovgivning. I denne proces bliver deltagerne løbende bistået af eksperter, der kvalificerer debatten. Herefter debatterer deltagerne sig frem til anbefalinger og løsninger, som politikerne kan handle på lokalt eller nationalt.
Erfaringer fra både ind- og udland viser, at de mest effektive borgerting er blevet nedsat med et stærkt mandat, hvor politikerne forpligter sig til at handle på de anbefalinger, der kommer ud af borgertingene. Det styrker legitimiteten af den efterfølgende beslutningsproces, og det giver politikerne nye indsigter om problemstillingen, samt et stærkere mandat til at træffe modige og svære beslutninger.
Samhørighed på tværs af politiske fløje
Både coronakrisen og brugen af sociale medier har, ifølge Zakia Elvang, øget behovet at mødes i fysiske fællesskaber, hvor man møder andre mennesker, der ser anderledes ud end en selv, og som mener noget andet.
”Vi mangler de konstruktive samtaler, hvor personer, der er meget uenige, mødes i samme rum og taler om de store polariserende temaer i samfundet. Fx klima og integration. De samtaler kan man skabe ved hjælp af borgerting, hvor borgerne er repræsentativt til stede via lodtrækning,” siger hun.
Og Zakia peger på, at borgertingene kan skabe en større forståelse på tværs af den politiske polarisering:
”Når vi afholder borgerting, er der tid og plads til at lære hinanden at kende og til at tilegne sig ny viden i fællesskab – fx via eksperter, der kommer og holder oplæg. Det gør, at man får mulighed for at forstå, hvorfor man er uenige.
Det skaber en større samhørighed, og det mindsker polariseringen. Man træner simpelthen sin ’empatimuskel’.”
Selvom borgertingene er begyndt at vinde frem i Danmark, savner Zakia Elvang alligevel, at foreningslivet og resten af civilsamfundet sætter gang i flere borgerting:
”Danmark har været langsom om at komme i gang med de nye borgerinddragende processer, fordi vi allerede har et velfungerende demokrati. Det har hæmmet vores sult efter nye organiseringsformer. Og jeg tror, at I kan få mere ud af folkeoplysningen, end I gør i dag.”
”Der er behov for en bredere samtale om retningen for vores samfund. Fx via borgerting," siger Zakia Elvang (på scenen).
Start med at lære af andre
Hvis man gerne vil etablere og facilitere borgerting i sin lokale forening eller skole, så skal man, ifølge Zakia Elvang, starte med at opsøge aktører, der allerede har arbejdet med konceptet, og tage ved lære af dem.
Og så skal man være skarp på formålet. Det skal være helt tydeligt, hvad der skal komme ud borgertingene. Ellers løber de ud i ingenting.
Og endeligt peger hun på, at man skal kigge ud over Danmarks grænser og lade sig inspirere af, hvordan borgerting afholdes i andre lande, der har været i gang længere tid end i Danmark.
Mere om We Do Democracy og borgerting
Statslig pulje til nye folkeoplysende koncepter
DFS er på linje med Zakia Elvangs ønske om, at lokale folkeoplysende foreninger og skoler i endnu højere grad skal være med til at udvikle og gentænke demokratiet.
Med samme formål arbejder DFS for, at Folketinget afsætter 24 mio. kr. årligt i perioden 2023-2026 til folkeoplysende foreninger i regi af DFS, der får til opgave at udvikle nye og kreative folkeoplysende koncepter, som lokale foreninger og skoler kan anvende til at styrke den demokratiske samtale.
Koncepterne skal bygge på ny forskning om lokaldemokrati, og de skal især målrettes borgere, der ikke allerede er en del af de folkeoplysende fællesskaber. Det gælder fx selvorganiserede grupper, udsatte borgere, unge, forældre med småbørn og/eller borgere der ikke føler, at de passer ind i folkeoplysningslovens formelle rammer.
Derudover skal de indeholde en plan for, hvordan kommunerne kan indgå i strategiske partnerskaber med de folkeoplysende aktører om løsning af kommunale opgaver inden for fx sundhed, klima og integration.
Koncepterne kan fx være debatkaravaner og borgerhøringer, der inddrager borgernes input fra kommune til kommune på tværs af landet, inden det bringes videre til Folketinget.
DFS’ forslag om en statslig pulje
