Bureaukratisk benspænd skræmmer foreningsaktive væk
Seneste nyheder
Halvdelen af de frivillige i en undersøgelse overvejer at droppe foreningsarbejdet, og halvdelen af dem begrunder det med administrativt bøvl. Kulturministeriet har undersøgt foreningernes bureaukratiske byrder.
Lad de foreningsmedlemmerne være aktive med den sag eller den opgave, de brænder for og ikke alt muligt andet,” siger DFS' formand.
Af Michael Voss
”Et stigende antal frivillige er nervøse for at påtage sig opgaver, fordi de er usikre på omfanget og på, om de har kompetencer til at håndtere dem. Administrativt arbejde bliver fremhævet som en årsag i sig selv.”
Sådan står der i Kulturministeriets sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse. 2.470 foreningsaktive har svaret. Undersøgelsen giver et billede af de udfordringer, foreninger har med at hverve og fastholde frivillige. Samtidig beskriver den, hvordan de frivillige selv ser på det.
Forstemmende tal
Det mest opsigtsvækkende og faretruende resultat af undersøgelsen er, at 46 % af dem, der har svaret, oplyser, at de inden for det seneste år har overvejet at stoppe som frivillige. Ud af disse over 1.000 foreningsfolk angiver 51 %, at en af årsagerne er for meget administrativt arbejde.
”Det er forstemmende høje tal, som viser, at vi er nødt til at gøre noget ved problemerne,” skrev kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i en kronik i Jyllands-Posten den 23. september, hvor hun præsenterede undersøgelsen.
Videre skrev hun:
”Vi skylder vores foreninger og alle de frivillige kræfter, der knokler løs, at tage et opgør med administrativt bøvl. For hvis vi ikke gør, hvordan skal det så lykkes med at danne næste generation af demokratiske medborgere, der lærer at samarbejde, møder mennesker, der ikke ligner dem selv, og bygge bro på tværs af forskellighed.
Hvad skal der gøres?
Deltagerne i undersøgelsen har disse ønsker:
- At det gøres lettere at ansøge om tilskud hos kommuner og organisationer.
- At tildelingen af lokaler gøres mindre administrativt tung.
- At det gøres lettere at honorere frivillige.
- At medlemsregistrering gøres lettere.
- At der gives vejledning til administrativt arbejde.
- At ansøgningsprocessen ved afholdelse af arrangementer gøres nemmere.
- At hvidvaskreglerne lempes for foreninger.
Folkeoplysningsloven snærer
”Det er præcis den hverdag, jeg kender fra de folkeoplysende foreninger, hvad enten det er aftenskoler, idepolitiske foreninger eller amatørkulturelle foreninger. Foreningslivet belastes af alt for mange regler og krav,” siger DFS’ formand Per Paludan Hansen.
Han peger på, at landets aftenskoler også er foreninger, hvor bestyrelsesarbejdet, men også noget af driften i de mindre skoler, er frivilligt arbejde.
”For dem kan folkeoplysningsloven være besværlig og begrænsende. I dag har borgerne, ikke mindst de unge, en helt anden tilgang til fritidsaktiviteter, end da loven blev vedtaget. Den er simpelthen ikke tidssvarende,” siger Per Paludan Hansen, der henviser til krav om CPR-numre for nogle deltagere, begrænsninger i muligheden for digitale aktiviteter og besvær, grænsende til benspænd, når der skal søges om lokaler i nogle kommuner.
Derfor anbefaler DFS’ formand en revision af folkeoplysningsloven.
Nødråb
”Mange anerkender foreningslivet, men de tager det for givet. Det gælder også politikerne. Hvis ikke der gøres noget ved problemerne, så forvitrer denne grundsten i demokratiet.
Undersøgelsen er et nødråb fra de foreningsfrivillige, som politikerne må tage alvorligt. Lad dem være aktive i foreningerne med den sag eller den opgave, de brænder for og ikke alt muligt andet,” siger han.
Initiativer mod bøvl
Justitsministeriet undersøgte i juni 2021 mulighederne for at lempe databeskyttelseskravene til foreninger inden for EU-direktivet, men konkluderede, at det ikke kan lade sig gøre.
Indenrigs- og Boligministeriet afsøger muligheden for at lave en samlet digital indgang for foreningers ansøgning om events til kommuner.
Finanstilsynet ventes snart at udsende en ny vejledning om bankernes kontrol med foreningskunder.
