DFS-valgdebat: Kulturminister for en aften

”Vi skal have ’politiske nosser’ til ikke at handle på enkeltsager og indføre flere unødvendige regler." Det var et af budskaberne fra Radikale Venstres Klaus Bondam, da DFS inviterede til kulturpolitisk samtalesalon.

Seks folketingskandidater fra Københavns Storkreds fik tirsdag aften mulighed for at sætte sig i kulturministerens stol.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Hvad ville du gøre, hvis du var kulturminister?

Dét var det centrale spørgsmål tirsdag aften, da DFS og Danmarks Biblioteksforening inviterede en række folketingskandidater til en politisk samtalesalon i ’Demokrati Garage’ i Københavns nordvestkvarter.  

Her fik politikerne mulighed for at sætte sig i kulturministerens stol – bare for en aften.

Panelet af ”kulturministre” bestod af Nikolaj Bøgh fra Konservative, Klaus Bondam fra Radikale Venstre, Jon Stephensen fra Moderaterne, Troels Chr. Jakobsen fra Alternativet, Alexandra Sasha fra Venstre og Mette Reissmann fra Socialdemokratiet.

Livtag med bureaukratisk bøvl

Salonen blev modereret af Danmarks Biblioteksforenings direktør, Michel Steen-Hansen, der stillede skarpt på ”ministrenes” kulturpolitiske prioriteter og deres bud på løsninger – især med fokus på folkeoplysningsområdets institutioner, skoler og foreninger.

Han spurgte bl.a. om, hvordan vi mindsker foreningslivets udfordringer med bureaukratisk bøvl, der gør det vanskeligt at tiltrække og fastholde frivillige.  

Her var Klaus Bondam den mest bramfrie:

”Vi skal have ’politiske nosser’ til ikke at handle på enkeltsager og indføre flere unødvendige regler.”

Han blev fulgt op af Troels Chr. Jakobsen, der fremhævede, at myndighederne skal have større tillid til foreningslivet, så det unødvendige bureaukrati kan mindskes. Det gælder særligt ift. kommunernes dialog med foreningerne. Han understregede dog, at det kræver, at der samtidig er et myndighedstilsyn, der sikrer, at tingene sker efter bogen.  

Mette Reissmann tilføjede, at hun ville arbejde for at skabe flere administrative fællesskaber for kulturen:

”Alle bokser med de samme administrative udfordringer, uanset om det er sportsforeninger eller musikensembler. Der kunne for eksempel komme flere folkeoplysende aktører ind under ’Center for Frivilligt Socialt Arbejde’, der i dag har samme centrale, administrative funktion – bare under Social- og Ældreministeriet. Det ville for eksempel kunne gøre det billigere at få adgang til betalingsløsninger som MobilePay.”

Derudover var alle ministre positive over for at indføre bagatelgrænser for foreningers relativt høje bankgebyrer. 

Bureaukratisk bøvl og folkeoplysningens arbejde med bæredygtighed var blandt emnerne i samtalesalonen.

Bæredygtighed i kulturpolitikken

Panelet af ministre blev også spurgt om, hvordan de ville fremme bibliotekernes, højskolernes og folkeoplysende skoler og foreningers arbejde med FN's 17 bæredygtighedsmål.

Her var Nikolaj Bøgh bekymret for, at man ”instrumentaliserer” kulturen:

”Som kulturminister ville jeg være tilbageholdende med at pådutte kulturen opgaver med at arbejde med for eksempel bæredygtighed. Det er vigtigt, at vi ikke anser kulturen for at være noget instrumentelt. Kulturen har en værdi i sig selv. Når det er sagt, så er det selvfølgelig rigtig godt, at kulturen arbejder med den dagsorden.”

Jon Stephensen var enig i, at kunsten ikke må spændes for en vogn. Men han mente omvendt, at kulturpolitikken i mere bred forstand har et stort uopdyrket potentiale:

”Kulturpolitikken er også undervisningspolitik, det er integrationspolitik, og det er erhvervspolitik. Den kan og skal gå på tværs af alle ministerier. I Moderaterne vil vi afsætte 5 mia. til folkeskolerne, så de får bedre mulighed for at invitere kulturen indenfor og danne mere hele unge mennesker.”

Alexandra Sasha fra Venstre afrundede denne del af salonen ved at pege på kulturens evne til at skabe grønne handlingsfællesskaber:

”Kulturen kan skabe en ’awareness’ om de ting, som vi selv kan gøre som borgere og forbrugere for at fremme den grønne omstilling."