Få overblikket: Her bliver civilsamfundet presset

En kortlægning fra Nyt Europa peger på tre tendenser, der udfordrer civilsamfundsorganisationernes råderum i Danmark.

Af Caroline Schrøder

Hvor frit kan civilsamfundet handle uden politisk pres eller indblanding?

Det spørgsmål er blandt dem, som Nyt Europa har undersøgt i en kortlægning af vilkårene for civilsamfundsorganisationer i Danmark.

Konklusionen er todelt: Danmark har et stærkt civilsamfund, men samtidig mærkes den demokratiske tilbagegang, som har præget Europa og resten af verden de seneste 15 år.

Rapporten peger på tre udviklinger, der samlet lægger et stigende pres på civilsamfundets muligheder for at arbejde frit og uafhængigt.

Pres fra politikere

Kortlægningen fremhæver, at de grundlæggende rettigheder som foreningsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed fortsat er solidt forankret i lovgivningen.

Alligevel er der organisationer, der har følt sig presset af en hård politisk retorik i enkelte sager. Det gælder især organisationer, der udtaler sig om emner som minoritetsrettigheder, klimaaktivisme eller solidaritet med Palæstina.

Ifølge Nyt Europa har nogle organisationer oplevet, at de på baggrund af deres udtalelser om emnerne er blevet kaldt illegitime eller antidemokratiske af politikere. Derudover har der også været episoder i 2025, hvor politiet er blevet kritiseret for at bruge overdreven magt ved demonstrationer.

Samlet bidrager det til et klima præget af forsigtighed og selvcensur blandt civilsamfundsorganisationer, skriver Nyt Europa.

Usikker finansiering udfordrer handlefriheden

Finansieringen udfordrer mange civilsamfundsorganisationer. Langt fra alle har en stabil og forudsigelig basisfinansiering. Mange er afhængige af projektmidler eller politisk prioriterede puljer.

Nyt Europa påpeger også, at fordelingen af midler gennem finansloven er ”uigennemsigtig og i nogle tilfælde synes at afhænge af personlige relationer eller enkelte folketingsmedlemmers støtte eller modstand til bestemte civilsamfundsorganisationer”.  Det er kommet til udtryk i en række episoder, hvor politikere i medierne eller til politiske debatter har truet med at begrænse eller fjerne støtten til organisationer, de er uenige med.

Civilsamfundsorganisationer oplever også, at det er svært at få støtte til bl.a. arrangementer med kontroversielle emner - både økonomisk og i form af adgang til lokaler. Det skete i Københavns Kommune, hvor kulturhusene fik besked om, at det ikke var tilladt at afholde arrangementer, der tilkendegav udenrigspolitiske holdninger, f.eks. arrangementer om Palæstina.

Hård tone og polariseret debat

Kortlægningen peger også på, at tonen på nettet og i den offentlige debat er blevet hårdere. Det går især ud over organisationer, der arbejder med køn, klima eller Palæstina, som oplever at blive udsat for onlinechikane eller smædekampagner.

Rapporten kritiserer også, hvordan nogle politikere i 2025 har sat spørgsmålstegn ved legitimiteten af internationale konventioner og institutioner. Mange minoriteter og særligt udsatte grupper har også fortsat svært ved at deltage i den offentlige debat, fremhæver kortlægningen.

Disse udviklinger understreger behovet for safe spaces, så alle kan deltage i det danske demokrati, skriver Nyt Europa.