Find gode kandidater til folkeoplysningsudvalget

Med dygtige folk i folkeoplysningsudvalget bliver samarbejdet med kommunen bedre, og aftenskoler og foreninger får større indflydelse. Lige nu er timingen for at få indflydelse rigtig god. skriver Torben Stenstrup, i denne kommentar.

Torben Stenstrup er formand for Fritidsudvalget i Næstved kommune og partner i Foreningsudviklerne.

Af Torben Stenstrup

I denne tid er der valg til folkeoplysningsudvalgene i rigtig mange kommuner i hele Danmark. Det kan være en rigtig central position for at få indflydelse på arbejdsvilkårene og udviklingsmulighederne for foreningslivet i den kommune, hvor du bor.

Desværre er det også ofte en anonym og overset mulighed, som ganske få får øje på. Jeg er selv formand for Fritidsudvalget i Næstved Kommune, og har i mange år som selvstændig konsulent understøttet kommuner i at få styrket slagkraften i deres folkeoplysningsudvalg.

Et slagkraftigt eller et ubetydeligt udvalg?

Det er beskrevet i Folkeoplysningslovens §35, stk. 2, at kommunen skal etablere et udvalg, der sikrer brugerne på det folkeoplysende område en organiseret indflydelse. Der er tre minimumskrav, hvor udvalget sikres høringsret: ved budgettet for området, ændringer i tilskudsvilkår og udarbejdelse af en folkeoplysningspolitik.

Nogle kommuner overholder således loven ved at have et årligt møde i et ”Forum for Folkeoplysning”, hvor de tre minimumskrav overholdes. Andre kommuner ser et folkeoplysningsudvalg som en anerkendt samarbejdspartner, der for eksempel mødes ti gange om året og bidrager konstruktivt til at understøtte hele det folkeoplysende foreningsliv og voksenundervisningen på mange måder.

Der er således cirka 98 forskellige varianter af udvalgets navn, sammensætning, mødefrekvens, opgaveportefølje og indflydelse – alt efter hvilken kommune, du bor i.

De rette kandidater kan medføre større indflydelse

Om Folkeoplysningsudvalget i din kommune har store beføjelser og er en anerkendt samarbejdspartner hænger tæt sammen med, hvilken opfattelse politikerne og den kommunale administration på foreningsområdet har af udvalget og dets medlemmer lokalt.

Hvis udvalget er sammensat af brokkerøve, meler deres egen forenings kager for åbenlyst eller optræder illoyalt i medierne i forhold til aftaler med politikere og kommunale medarbejdere, så er der stor sandsynlighed for, at udvalget reduceres til et minimumsudvalg, som det ”Forum for Folkeoplysning”, jeg har beskrevet ovenfor.

Hvis udvalget derimod over flere år beviser, at medlemmerne har politisk tæft, stiller oprigtige spørgsmål om foreningernes arbejdsvilkår og i praksis demonstrerer, at de ønsker at samarbejde og skaber konkrete resultater, så er der mulighed for at tilføre udvalget større kompetence.

Det lyder måske lidt vildt, at en kommune kan skrue op og ned for den folkeoplysende brugerindflydelse baseret på kendskabet og forventningerne til de valgte talspersoner for foreningslivet på denne måde, men jeg har konkret kendskab til en række kommuner, som netop har ”skruet ned” eller ”skruet op” for Folkeoplysningsudvalget i de seneste to valgperioder.

Umiddelbart efter kommunalvalget 16. november er der fuld gang i arbejdet med at konstituere kommunalbestyrelsen, de politiske udvalg og alle de øvrige udvalg og udpegninger for perioden 2022-2026. I denne proces kan der sagtens indgå et ønske om at ændre vilkårene for Folkeoplysningsudvalgets videre liv og beføjelser.

Det er min erfaring, at udpegning af gode, kvalificerede kandidater til Folkeoplysningsudvalget er den bedste investering for foreningslivet, hvis foreningerne vil sikre sig indflydelse og have et godt samarbejde med kommunen om rammevilkårene for det folkeoplysende arbejde.

Eller sagt på en anden måde; hvis du ønsker at have et stærkt Folkeoplysningsudvalg i din kommune, skal du bidrage til at opstille og vælge de rette medlemmer til udvalget.

De gode kandidater og det stærke udvalg

I min optik består det gode Folkeoplysningsudvalg af valgte personer, der er gode til at samarbejde, tænke i større sammenhænge og har en god forståelse for udvalgets overordnede opgave.

Alle medlemmer skal være indstillet på at lægge et stykke arbejde og bidrage konstruktivt til at løse de udfordringer, der opstår i valgperioden. Medlemmerne skal have en god kontakt til det bagland, de repræsenterer (for eksempel idræt, spejdere, aftenskoler og selvorganiserede) og de bør også afspejle befolkningens sammensætning i forhold til alder, køn, særlige målgrupper og så videre.

Og så er det naturligvis en styrke for et udvalg, hvis medlemmerne kan komplementere hinandens kompetencer og faglige indsigter. Herunder er det vigtigt, at udvalget er i stand til at kommunikere udadtil, og har lyst og energi til at udføre politisk lobbyarbejde og føre mange spændende samtaler med politikere, nøglemedarbejdere i kommunen og øvrige relevante samarbejdspartnere.

I alle de kommuner, jeg har kendskab til, er der tale om et demokratisk valg, når Folkeoplysningsudvalget skal sammensættes. Når jeg tillader mig at stille krav til og beskrive egenskaber hos udvalgets medlemmer, er det for at sætte fokus på en debat om kvaliteten af de kandidater, der opstilles til udvalget – fordi jeg mener, at valget af medlemmer kan få en konsekvens for udvalgets indflydelse og overlevelse på den lange bane.

Ved valg til kommunalbestyrelsen og Folketinget er vi ikke vant til at drøfte kandidaternes kompetencer og evner, men her er der jo heller ikke en sandsynlighed for, at politikerne efterfølgende hen over natten reducerer selve kommunalbestyrelsen eller Folketinget til et minimumsudvalg med tre bittesmå repræsentative opgaver, mens en højere instans tager al magten på området.

Lad os finde de bedste kandidater nu

Måske er du selv forankret i en folkeoplysende forening i en kommune og er nysgerrig på, hvad arbejdet i din kommunes Folkeoplysningsudvalg går ud på. Eller måske er du gennem dit professionelle virke i en kommune, landsorganisation, paraplyorganisation, interesseorganisation eller som konsulent optaget af at styrke rammevilkårene for den folkeoplysende virksomhed på kommunalt niveau.

I begge tilfælde vil jeg anbefale dig at undersøge hvilken slags Folkeoplysningsudvalg, der er i din kommune, og hvordan proceduren for valg til udvalget ser ud. Med stor sandsynlighed er timingen rigtig god lige nu, fordi mange af landets udvalg har en funktionsperiode, der følger valgperioden for kommunalbestyrelsen.

Jeg er meget optaget af at skabe stærke Folkeoplysningsudvalg, der i de næste 4-8-12 år kan styrke samarbejdsklimaet mellem det frivillige foreningsliv og den kommunale organisation, så disse to ”verdener” mødes og sætter fokus på de potentialer og udfordringer, der reelt kan øge borgernes aktive deltagelse i den folkeoplysende virksomhed.

Min opfordring til dig er derfor, at du bruger dit netværk og din indflydelse aktivt til at få de bedste repræsentanter fra foreningslivets forskellige hjørner til at melde sig på banen som kandidater til Folkeoplysningsudvalget i de kommende uger og måneder.