Fleksible tilrettelæggelsesformer kan give udvikling hos aftenskoler

Fleksible tilrettelæggelsesformer kan give udvikling hos aftenskoler

Redaktionel dato: 12. december 2023

Kun få aftenskoler benytter sig af muligheden for at lave undervisning efter ’fleksible tilrettelæggelsesformer’, selv om her ligger en oplagt udviklingsmulighed. Der er brug for trygge rammer fra kommunerne, lød det på Fritidssamrådets årsmøde.

Denne artikel blev første gang bragt i Fritid & Samfunds blad "Kultur og Fritid" december 2023.

Bjørn Salling og Anne Refslund har begge erfaringer med fleksible tilrettelæggelsesformer.

Bjørn Salling og Anne Refslund har begge erfaringer med fleksible tilrettelæggelsesformer.

Af Jonna Toft

’Fleksible tilrettelæggelsesformer’ blev indført i folkeoplysningsloven i 2007 for at give aftenskolerne en mulighed for at udvide deres udbud af kurser og aktiviteter og få kommunalt tilskud til det. 

Men kun få skoler benytter sig af muligheden. Mest kendte er de to store aftenskoler Fokus Folkeoplysning i Aalborg og FO-Aarhus, men også andre steder i landet er der enkelte aftenskoler, der udvider sortimentet med undervisning efter fleksible tilrettelæggelsesformer.

Bag det lidt kryptiske udtryk ligger, at skolerne f.eks. kan lave studiekredse uden en fast underviser, undervisning på klippekort eller e-læring. Aftenskolerne behøver ikke følge det stramme lærerløns-cirkulære, som de skal ved traditionel undervisning, men kan bruge pengene på lokaler, annoncering og visse former for materialer - og få tilskud til det.

Brug for kommunal opbakning

På Fritidssamrådets årsmøde sidst i oktober var der en debat om, hvordan kommuner bedst kan understøtte aftenskolernes arbejde. Her kom fleksible tilrettelæggelsesformer i fokus som en mulighed, der ikke bliver brugt synderligt.

Bjørn Salling, direktør for Fokus Folkeoplysning i Aalborg, pegede på, at kommuner kan hjælpe aftenskolerne på vej ved at sørge for, at der er plads til at lave forsøg:

”Vi var i tvivl om, hvordan vi kunne bruge fleksible tilrettelæggelsesformer, dengang det blev indført i loven. Men Aalborg Kommune meldte ud, at vi bare skulle gå i gang. Det gav trygheden til, at vi kunne afprøve forskellige koncepter,” sagde han.

Giver nye muligheder

I dag har Fokus Folkeoplysning bl.a. bevægelsesfag på klippekort. Deltagerne betaler et fast månedligt beløb og kan deltage så meget de vil på en række forskellige hold. Det kører som fleksible tilrettelæggelsesformer.

Der er også hold for ensomme unge, der inviteres med hund. Og hold for prostata-opererede mænd, der mødes om træning og morgenkaffe. Et nyt tiltag, der er på vej, er keramik for sorgramte – et fag med dobbeltlærerfunktion.

”Fleksible tilrettelæggelsesformer giver os muligheden for at udfordre den traditionelle måde at gå på aftenskole og få kontakt til nye brugergrupper. Hvis der kommer en gruppe mennesker, der gerne vil strikke sammen, har de måske ikke brug for en underviser – de kan godt strikke. Men de vil gerne mødes og ind imellem have besøg af en dygtig designer. Det kan vi tilbyde i Fokus Folkeoplysning, og vi får tilskud til det,” forklarede Bjørn Salling.

Udforsk området sammen

Både blandt aftenskoler og kommunale medarbejdere ser der ud til at være en vis usikkerhed om, hvordan de fleksible tilrettelæggelsesformer kan udmøntes i praksis. Hvad er inden for lovgivningen, og hvad er ikke?

Anne Refsgaard, konsulent hos Dansk Oplysnings Forbund, sagde på Fritidssamrådets årsmøde:

”Det er aftenskolernes opgave at finde på nye tiltag, der kan tiltrække flere mennesker – men det er også kommunernes opgave at spille med. Hvad er ’go’ og hvad er ’no-go’? Hvis en skoleleder skal bruge tid på at udvikle nye tiltag, er det vigtigt at have den tryghed, at man kan søge sparring hos kommunen om, hvad der kan udløse tilskud,” sagde hun.

Hun pegede på også på, at kommunernes økonomiske ramme for tilskud til aftenskolerne ikke vokser, bare fordi flere skoler begynder at udbyde de fleksibelt tilrettelagte aktiviteter. Der bliver med andre ord mere kamp om pengene, i hvert fald i de kommuner, hvor rammen allerede er udnyttet fuldt ud.

Situationen er en helt anden dér, hvor tilskudsrammen til aftenskoler ikke bruges fuldt ud. Disse kommuner har en særlig mulighed for at bakke op om, at der skabes ny udvikling hos aftenskolerne ved hjælp af fleksible tilrettelæggelsesformer, påpegede Bjørn Salling:

”Der er ikke noget loft på tilskudsgrundlaget, når det handler om fleksible tilrettelæggelsesformer. Så kommunerne kan vælge at forhøje tilskuddet til netop den type aktiviteter,” foreslog han.

Aalborg Kommune har fx lagt 100 kr. oven i det almindelige tilskud for at tilskynde til, at aftenskoler bruger fleksible tilrettelæggelsesformer. Det giver helt konkret 33 kr. mere pr. time i tilskud, hvis udgifterne kan dokumenteres, forklarede han efterfølgende.

Fleksi-hvad for noget?

Hvis ord som ’fleksible tilrettelæggelsesformer’ og ’debatskabende aktiviteter’ er nye for dig, kan du hente baggrundsviden i to lidt ældre artikler hos Videncenter for Folkeoplysning:

  1. Udviklingsmulighed bruges kun af hver 10. aftenskole (vifo.dk, 2018)
  2. Mange aftenskoler finder ikke debatskabende aktiviteter relevante (vifo.dk, 2018)

Kurser om fleksible tilrettelæggelsesformer

Fritid og Samfund arrangerer to kurser om emnet i 2024.