Folkeoplysningen lukker ned i 38 kommuner

Folkeoplysningen lukker ned i 38 kommuner

Redaktionel dato: 8. december 2020

Med regeringens skærpede corona-regler vil de fleste folkeoplysende aktiviteter lukke ned i de berørte kommuner foreløbig frem til 3. januar.

I de 38 kommuner skal aftenskoler, folkeuniversiteter og daghøjskoler holde lukket frem til 3. januar. Det samme gælder alle andre former for foreningsaktiviteter.  Samtidig fortsætter de hidtidige begrænsninger i hele landet til og med udgangen af februar.

Der er dog en enkelt sprække: Forsamlinger med et politisk eller meningsbefordrende formål er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet eller af reglerne om, at lokaler skal holdes lukket for offentligheden.

Derudover må højskolerne fortsætte igangværende kurser. De må også starte nye lange kurser, men ikke de korte ugekurser.

Kompensation

I en pressemeddelelse lover kulturminister Joy Mogensen, at hjælpepakkerne forlænges frem til udgangen af februar. DFS er i øjeblikket i dialog med Kulturministeriet om, hvordan kompensationsordningerne vil fungere i de 38 særligt ramte kommuner.

Q&A om de lokale tiltag på Kulturministeriets område

Siden bliver løbende opdateret.