Folkeoplysningen skal længere op i Joy Mogensens bunke
Seneste nyheder
AOF-Danmarks direktør mener, at kulturministeren bør stå spidsen for en kulturpolitisk drejning, der sikrer folkeoplysende tilbud i øjenhøjde med folket og samtiden. Det skriver John Meinert Jacobsen i en kommentar i Politiken i dag.
Kulturminister Joy Mogensen (Foto: Kristian Brasen)
Vi bringer her hele kommentaren (med DFS’ mellemrubrikker):
Hvad vil Joy Mogensen med den brede kulturpolitik?
Det bør være socialdemokratisk kerneblod at kæmpe for folkeoplysningen, som besparelser har skudt helt i sænk
Folkeoplysningen skal revitaliseres og spille en stærkere rolle. Til regeringen og kulturminister Joy Mogensen stiller jeg derfor spørgsmålet: Hvor vil Socialdemokratiet lægge et nyt kulturpolitisk snit?
For – hele – folket
Jeg håber og forventer, at det er noget, der rimer på folkeligt og bredt. Det skal være muligt for de mange at tage del i folkeoplysningen, og denne skal have samfundsrelevans. Tidligere var det muligt for rengøringsassistenten og taxachaufføren at se aftenskolernes tilbud som relevante og attraktive. Prisen var den rette, og udbuddet var bredt og spændende. Som følge af den borgerlige regerings heftige besparelser i 2001 er det nu relativt dyrt og mindre bredt.
Hvis ikke folkeoplysningen er for folket, men for en mindre del af en velstående middelklasse, så har vi en folkeoplysning, der bliver mindre og mindre relevant – ikke mindst i de kommunale budgetter.
Men hvis ikke folkeoplysningen er for folket, men for en mindre del af en velstående middelklasse, så har vi en folkeoplysning, der bliver mindre og mindre relevant – ikke mindst i de kommunale budgetter. Der er blevet skåret så meget, at det kommunale bruttobudget er mere end halveret siden 2002.
Storbyfænomen
Samtidig er der enorme forskelle mellem kommunerne. Det har betydet, at vi har en folkeoplysning, der ikke længere er geografisk dækkende, og som i stigende grad følger en urbaniseringstendens, hvor folkeoplysningen bliver mere og mere et storbyfænomen. Den foreningsbaserede folkeoplysning, som i bund og grund er en del af den nordiske demokratimodel, bliver i en kommunal verden ikke prioriteret tilstrækkeligt.
Folkeoplysning er et bredt og konstant opdrag til alle demokratier. Et opdrag, som såvel staten som alle kommuner bør tage meget seriøst. Men den nedslående sandhed er, at der har været uendelig lidt udvikling. Rigtig meget folkeoplysning tænkes ikke ind i den organisatoriske ramme for folkeoplysningens virksomhed, og den politiske distance er blevet alt for stor.
Det er trættende og sørgeligt, når folkeoplysningen bliver ofret, fordi den falder ned mellem forskellige offentlige søjler. Ofte ender folkeoplysningen alene med at blive prioriteret forvaltningsmæssigt, når der i de kommunale kultur- og fritidsforvaltninger skal udmøntes den vanlige tildeling af lokaler og tilsyn med tilskud m.m.
Den foreningsbaserede folkeoplysning, som i bund og grund er en del af den nordiske demokratimodel, bliver i en kommunal verden ikke prioriteret tilstrækkeligt.
Gentænk folkeoplysningen
Men samfundet har i høj grad brug for det, som folkeoplysningen kan. Vi har derfor brug for, at politikerne gentænker, udvikler og stiller forventninger til vores alle sammens folkeoplysning.
Dronningen sagde det på sin måde i sin nytårstale i 2017: »Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget, der ikke er behov for, noget unyttigt. Det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større«.
AOF og de øvrige oplysningsforbunds fornemste opgave er bl.a. at sikre netop det: et bredt udbud af tilbud, der befrugter så mange som muligt med præcis de pointer, som dronningen fremhæver. Men oplysningsforbundene er også en foreningsbaseret projektvirksomhed, der spiller op til myndigheder og politikeres ønsker på specifikke indsatsområder. Især derfor er der brug for, at vi tænker den folkeoplysende voksenundervisning forfra.
Oplysningsforbundenes fornemste opgave er at sikre det, Dronningen udtrykte i sin nytårstale i 2017: ”Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget, der ikke er behov for, noget unyttigt. Det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større”.
Vi skal løse samfundsudfordringer
Vi skal have politikerne til at se og prioritere folkeoplysningen. Ikke kun for det, den er, men i høj grad for det, den kan være: et organiseret foreningsliv, som løser betydelige samfundsudfordringer såsom opgaver i den aktive beskæftigelses-, integrations- og socialindsats og ikke mindst på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Et nyt spor for folkeoplysningen skal gøre det muligt for oplysningsforbundene at engagere borgerne i at imødekomme fremtidens udfordringer. Globaliseringen, populismen, teknologiudviklingen, klimaudfordringen og mediernes foranderlighed gør, at der er brug for en folkeoplysning, som i højere grad understøtter demokratiet med folkelige bevægelser.
Lige nu ender folkeoplysningen desværre ofte med at være en kastebold på tværs af ministerielle og kommunale søjler. Folkeoplysningen har også været skudt frem og tilbage mellem Kultur- og Undervisningsministeriet et par gange med betydelige ressourcetab til følge. Ikke sært, at visioner for området er svære for en kulturminister at omsætte eller for den sags skyld formulere.
Et nyt spor for folkeoplysningen skal gøre det muligt for oplysningsforbundene at engagere borgerne i at imødekomme fremtidens udfordringer.
Ministerprioritering
Vi bør derfor etablere en helt ny styringsmodel for folkeoplysningen. Og hvis det skal ske, så kræver det en ny samlet kulturpolitisk prioritering, hvor ansvaret ligger på ministerniveau.
Jeg håber inderligt, at opgaven kan komme længere op i bunken hos kulturministeren. At hun vil bære fanen frem i rækken af samlede kulturpolitiske prioriteringer. For det giver betydelig mening, specielt for en centrum-venstre-orienteret kulturpolitik, at foretage en kulturpolitisk drejning, der sikrer folkeoplysende tilbud i øjenhøjde med folket og samtiden.
