Fortællinger skaber nærhed og meningsfuldhed

Fortællinger skaber nærhed og meningsfuldhed

Redaktionel dato: 17. juli 2020

”Det var forbløffende, hvordan der på utrolig kort tid blev skabt et fortroligt rum, hvor vildt fremmede berigede og inspirerede hinanden og fandt et fællesskab.” Søren Børsting var en af værterne, da 20 mennesker mødtes for at fortælle hinanden deres historier.

Af Michael Voss

Søren Børsting deltog i de fem fortællemøder, der i juni og juli udgjorde Pilotprojektet Danmark Fortæller. Her mødtes 20 vidt forskellige mennesker for at fortælle historier, lytte til andres historier og blive bedre til at fortælle.

Søren, der er udviklingskonsulent i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD), var en af de fire fortælleværter. Fortælleværterne deltog med deres egne fortællinger, men de havde også deltaget i et forberedelsesarrangement, hvor de havde lært at facilitere udvekslingen af fortællinger i mindre grupper.

Fakta

Danmark Fortæller

20 personer deltog i fem fortællemøder i juni og juli måned.

Seks af DFS’ medlemsorganisationer hjælp med at rekruttere deltagerne'

  • Efterskoleforeningen
  • Højskoleforeningen
  • Grænseforeningen
  • Grundtvigsk Forum
  • Oplysningsforbundet Fora

Hvert fortællemøde kombinerede plenum, faciliteret af to hovedværter, og gruppemøder, hvor deltagerne fortalte deres historier, faciliteret af en fortællevært. Et af formålene var at gøre deltagerne bedre til at skabe fortællinger.

De fem fortællemøder udgjorde et pilotprojekt, organiseret af:

  • Nordic School of Arts and Health (NSAH)
  • Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

På baggrund af erfaringerne med pilotprojektet vil NSAH og DFS arbejde videre på at udvikle og udbrede fortællemøderne.

Læs tidligere artikel om Danmark Fortæller

Det glemte sprog
Astrid Søe var også fortællevært. Hun er foredragsholder, forfatter og digter, og så optræder hun jævnligt som Grundtvig.

”Jeg oplevede, at vi kunne genopdage hinanden i fortællingerne. På samme måde, som vi har genopdaget hinanden i fællessangen under corona-nedlukningen. Både sangen og fortællingen er sprog, som vi næsten har glemt. Vi er holdt op med at fortælle hinanden vores historier. Det var spændende at genoptage det,” fortæller Astrid og tilføjer:

”Selv om fortællingerne kun måtte vare tre minutter, kunne de sætte en stemning og sætte mere i i sving, end man forestiller sig. Nogle glemmer man aldrig. De fortællinger, hvor man får kuldegysninger og tænker, det ville jeg gerne have oplevet – eller, det er jeg glad for, at jeg slap for at opleve.”

Søren beskriver det på denne måde: ”Det var meget ærlige historier om det, der har betydet noget for den enkelte. Det kom direkte fra hjertet. Nogle fortalte barndomsminder og kunne pludselig fornemme dufte, stemninger og farver. Til dagligt, i socialt lag, glemmer vi tit at fortælle det betydningsfulde.”

Der er fortællinger, hvor man får kuldegysninger og tænker, det ville jeg gerne have oplevet – eller, det er jeg glad for, at jeg slap for at opleve.”

Astrid Søe

Binder folk sammen
Jens Larsen fra Nordic School of Arts and Health var sammen med DFS arrangører af Danmark Fortæller. Sammen med Cæcilie Carlsen fungerede han som hovedvært i plenumforsamlingerne. Han overværede nogle af fortællingerne og har efterfølgende talt med flere af deltagerne:

”De bruger især ordene nærhed og meningsfuldhed, når de skal fortælle, hvad de oplevede. På kort tid følte de, at de kom tættere på mennesker end andre, som de har kendt i mange år,” siger Jens og fortsætter:

”Vi fik bragt vidt forskellige mennesker sammen: Der var en pensionist på 80 og en ung mand på 18. Der var en landmandskone fra Sønderjylland og en forsker fra RUC. Det er det, fortællinger kan. Det kan skabe stemninger og binde folk sammen.”

 

Til dagligt, i socialt lag, glemmer vi tit at fortælle det betydningsfulde.

Søren Børsting

Det intime virtuelle rum
Oprindeligt skulle Danmark Fortæller have foregået i fysisk samvær, men på grund af coronaen endte det på en virtuel platform. Man kunne have frygtet, at det ødelagde intimiteten, men sådan oplevede deltagerne det ikke.

”Det er en gave at mødes, men det var skønt at opleve, at man også kan skabe et godt rum for fortællinger virtuelt. Det kan faktisk noget specielt. Nogle gange er man mere blufærdig, når man er fysisk samlet. Omvendt kan man føle sig i en ”safe zone” bag skærmen. Jeg oplevede, at der skete noget mærkværdigt, som ikke var mindre intimt,” fortæller Søren.

Astrid har haft samme erfaring: ”På computeren bliver der en anden lydhørhed over for den, der fortæller. Der opstår et stille og respektfuldt fortællerum, nærmest en slags andægtighed.”

På kort tid kom de tættere på de andre deltagere end på mennesker, som de har kendt i mange år.

Jens Larsen

Vi vil have flere fortællinger
Ud over oplevelsen i øjeblikket blev deltagerne også inspirerede til at bruge fortælleformen: ”Nogle gik tilbage og udfordrede deres familie og venner: Jeg vil ikke bare høre, at du har været i Brugsen og købe ind. Giv mig en fortælling, jeg kan bruge til noget,” beretter Astrid.

Jens talte med en deltager, som til dagligt arbejder med ældre og ensomhed. Hun vil bruge de teknikker, hun havde lært i Danmark Fortæller, i sit arbejde. En anden vil starte et lokalt fortælleværksted.

For DFS og Nordic School of Arts and Health har pilotprojektet vist, at fortællingerne kan spille en vigtig rolle i folkeoplysningen. De er allerede i gang med at finde ud af, hvordan de kan udbrede Danmark Fortæller i et meget større omfang.

Jens Larsen er overbevist om, det kan have en positiv samfundsøkonomisk effekt:

”Jeg talte med en kvinde, hvis mor var død lige inden, og hun havde haft meget travlt. Hun sagde, at fortællemøderne havde løftet hende ud af sin sorg og væk fra det praktisk pres for en stund. Hun havde haft et frirum. At deltage i fortællinger kan lette pres og angst og i det hele taget styrke den mentale sundhed.”