Kender du en politiker, der lytter?

Kender du en politiker, der lytter?

Redaktionel dato: 16. marts 2022

Hvis hun også er god til at gå ind i en åben samtale med borgere og politikerkolleger, er hun en oplagt kandidat til Folkemødets Dialogpris. Og så vil vi gerne høre dit forslag.

I 2019 modtag Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, Folkemødets Dialogpris.

I 2019 modtag Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, Folkemødets Dialogpris.

DFS er igen i år med til at uddele Folkemødets Dialogpris til en politiker, der i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatter. Det kan være medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og EU-parlamentet.

Vi uddeler den sammen med Foreningen Folkemødet, Dansk Ungdoms Fællesråd og Kommunikationsbureauet Lead Agency.

Lige nu samler vi ideer til prismodtagere sammen. Her har vi brug for din hjælp. Hvis du har en kandidat til prisen, vil vi bede dig indsende forslaget med en begrundelse, gerne med et konkret eksempel.

Det med begrundelsen er vigtigt, fordi Folkemødets Dialogpris er ikke en popularitetskonkurrence, og den belønner hverken knivskarpe polemiske evner eller konkrete politiske resultater.

Ud fra de indkomne ideer nominerer en jury fem kandidater til prisen, som indgår i en elektronisk afstemning før og under Folkemødet på Bornholm. Lørdag den 18. juni bliver vinderen afsløret ved et arrangement på Folkemødets Hovedscene.

Dit forslag til dialogpolitiker

 

Send navn, parti og begrundelse til: Michael Voss - mv@dfs.dk

Tidligere vindere af Dialogprisen

2021: Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)

2020: Ikke uddelt

2019: Christina Krzyrosiak Hansen (S)

2018: Jacob Mark (SF)

2017: Liselott Blixt (DF)

2016: Uffe Elbæk (Alt)

2015: Ida Auken (RV)

2014: Pia Olsen Dyhr (SF)

2013: Esben Lunde Larsen (V)