Lokale samråd har indflydelse i kommunerne

Lokale samråd har indflydelse i kommunerne

Redaktionel dato: 25. februar 2021

Lokale samråd kan især påvirke kommunens beslutninger gennem § 35 stk. 2-udvalg (folkeoplysningsudvalg). Men mange samråd ønsker mere indflydelse på lokaler og andre faciliteter. Det viser ny Vifo-undersøgelse.

Frederiksberg Rådhus. Det giver bedre adgang til politikerne, hvis foreningerne går sammen i lokale samråd. (Foto: Peter Grosen)

Frederiksberg Rådhus. Det giver bedre adgang til politikerne, hvis foreningerne går sammen i lokale samråd. (Foto: Peter Grosen)

Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet en undersøgelse af lokale samråd i kommunerne. Det drejer sig om de samråd, der samler foreninger inden for folkeoplysning og kultur.

I alt har undersøgelsen registreret 200 samråd. Ud af dem består de 50 af aftenskoler.

Vigtigt at sidde med i udvalg

Samrådene oplever at have størst indflydelse, når de er repræsenterede i kommunale udvalg og råd og dermed har relativt hyppig kontakt med de lokale politikere. Men de fleste samråd vil gerne have endnu større indflydelse på konkrete sager på deres eget område.

To tredjedele af samrådene i undersøgelsen er repræsenterede i kommunens § 35 stk. 2-udvalg. Det er en særlig type udvalg, hvor foreningsrepræsentanter, kommunalbestyrelsesmedlemmer og embedsmænd mødes og lægger linjen for kommunens støtte til og samarbejde med foreningen. I mange kommuner kaldes det folkeoplysningsudvalg.

Undersøgelsen viser, at idræts, aftenskole og ungdomsforeninger er bedre repræsenterede end kulturforeningerne.

Det er især kommunale politikker på samrådets område, fordelingen af puljemidler og kommunale retningslinjer for tilskud på området. Til gengæld melder mange samråd, at de ikke har særlig stor indflydelse på beslutninger om nye anlæg og fordeling af lokaler – og det ville de ønske, at de havde.

Mere om undersøgelsen

Flere samråd

Henrik Christensen er sekretariatschef i Dansk Oplysningsforbund og næstformand i DFS. Han hæfter sig ved, at aftenskolesamrådene har en fin relation og kontakt til kommunen, hvor der for de fleste samråds vedkommende er jævnlige møder, og hvor emner kan behandles også på mere uformel vis.

”Det er også vores erfaring i de fem landsdækkende oplysningsforbund og DFS, at samrådene anvendes til at opnå indflydelse på de rammer og vilkår, som aftenskolerne virker inden for,” siger han og fortsætter:

”Det er glædeligt, at så mange samråd giver udtryk for, at de reelt har indflydelse på bl.a. retningslinjer og kommunale prioriteringer med relevans for aftenskoleområdet. Det er mit håb, at rapporten kan medvirke til, at flere aftenskoler og andre foreninger bliver opmærksomme på, hvilke muligheder et mere formelt organiseret samarbejde lokalt kan have.”

Rapporten vil indgå i oplysningsforbundenes og DFS’ videre arbejde med at understøtte oprettelsen af lokale aftenskolesamråd.

Sådan laver man et samråd

DFS har udarbejdet en række materialer, som gør det nemmere for aftenskoler og andre foreninger at etablere et lokalt samråd, herunder forskellige forslag til vedtægter.