Når betjente går over stregen
DFS i Politiklagerådet

Når betjente går over stregen

Redaktionel dato: 8. april 2022

”Det sværeste er de sager, hvor der er psykiatriske patienter involverede. Der bliver og flere af dem,” fortæller Ejnar Bo Pedersen, der repræsenterer offentligheden i Politiklagerådet.

"”Jeg ser det som min rolle at repræsentere den sunde fornuft. Mit udgangspunkt er, hvad der er ret og rimeligt," siger Ejnar Bo Pedersen.

"”Jeg ser det som min rolle at repræsentere den sunde fornuft. Mit udgangspunkt er, hvad der er ret og rimeligt," siger Ejnar Bo Pedersen.

Af Michael Voss

En gang om måneden tager Ejnar Bo Pedersen toget fra Odense til Århus, hvor han i seks timer behandler klager over politiet. Sammen med en landsdommer, en praktiserende advokat, en juraprofessor og en afdelingschef i Kommunernes Landsforening udgør han Politiklagerådet.

Politiklagerådet er den øverste klagemyndighed i Danmark, i sager, hvor politiet har brugt deres magtmidler ulovligt eller på anden måde har opført sig kritisabelt. Samtidig er rådet bestyrelse for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der efterforsker sagerne og forbereder sagsbehandlingen i rådet.

Den sunde fornuft

Rådet og myndigheden blev oprettet for 10 år siden, da Folketinget vurderede, at der var brug for en instans, der er fuldstændig uafhængig af politiet.

”Sammen med KL-repræsentanten repræsenterer jeg offentligheden i rådet. De sagsbehandlende jurister har ofte selv en baggrund inden for politi og domstol. Vi andre skal være garantien mod, at det bliver indspist, fortæller Ejnar Bo Pedersen, som er indstillet af DFS til sin plads i rådet. Ejnar Bo Pedersen er sekretariatschef i Ungdomsskoleforeningen og medlem af DFS’ bestyrelse.

”Jeg ser det som min rolle at repræsentere den sunde fornuft. Mit udgangspunkt er, hvad der er ret og rimeligt, hvor de andre har den juridiske tilgang.

Men jeg må sige, at juristerne også er meget opmærksomme på borgernes synsvinkel, når den står over for politiets interesser og udlægning.

Selv om jeg er lægmand, bliver jeg respekteret som fuldgyldigt medlem, og der går langt imellem, at jeg må hejse flaget og stå fast på et borgersynspunkt. Men det skal jeg også være parat til.”

Altid en video

Inden Ejnar Bo Pedersen når frem til det månedlige møde i Århus, har han pløjet mellem 2-400 siders forberedelsesmateriale igennem, inklusive indstillinger fra sagsbehandlerne i politiklagemyndigheden.

”Det kan man godt bruge en stor del af en weekend på, selv om jeg efter to-tre år har udviklet en metode, hvor jeg kan glide uden om de mange gentagelser, der kan være i sådan en sagsfremstilling.

I øvrigt er det ikke kun dokumenter. Efterhånden er der næsten ikke en sag uden en eller flere video-optagelser fra klageren eller et vidne. Det kan også være fra politiet, der har kamera i hjelmen eller i bilen, når de forfølger en mistænkt.”

Seks grader af kritik

  • Ingen kritik
  • Beklageligt
  • Uhensigtsmæssigt
  • Kritisabelt
  • Meget kritisabelt
  • Særdeles/stærkt/yderst kritisabelt

Med en af de seks betegnelser afslutter rådet behandlingen af sagerne.

”Det er ikke bare nogle ord. Selvfølgelig er det vigtigt for den borger, der klager, og som måske er blevet udsat for et overgreb, om han får medhold eller ej. Men vi er også meget bevidste om, at det kan få store konsekvenser for betjenten. Det kan bremse hans karriere. Han kan blive afskediget, og han kan i værste tilfælde blive retsforfulgt," fortæller Ejnar Bo Pedersen.

Det er ikke rådet, der afgør de konkrete konsekvenser, men rådets konklusioner har direkte betydning for, hvordan rigspolitichefen og anklagemyndigheden går videre med sagen.

Forståelse for begge parter

Bare på de tre år, Ejnar Bo Pedersen har været medlem af rådet, har han kunnet mærke, at der kommer flere og flere sager med psykiatriske patienter:

”Det virker tit, som om de er blevet lukket for tidligt ud fra et psykiatrisk hospital og overladt til sig selv. Det er nok de sværeste sager at arbejde med.

F.eks. kan en psykisk syg borger ringe til vagtcentralen 7-8 gange i løbet af en aften, uden at der er noget oplagt, politiet kan handle på.

Man kan godt forstå, at vagthavende bliver stresset, når andre opgaver bliver skubbet til side. Hvis han så ovenikøbet bliver personligt svinet til, så sker det, at han mister besindelsen og skælder ud eller afbryder forbindelsen. Men det må han under ingen omstændigheder. Hvem ved, måske går borgeren hen og begår selvmord bagefter.

I andre tilfælde kommer betjente i direkte fare, når en psykisk syg borger er helt utilregnelig og truer med et våben. Der eksisterer faktisk et begreb, der kaldes ”suicide by cop”, hvor en psykisk syg provokerer betjentene for at få dem til at skyde.

Når jeg sidder med de sager, så bliver jeg flov på samfundets vegne. Vi bør være meget bedre til at tage os af de psykiske syge, så det ikke ender som politisager,” mener Ejnar Bo Pedersen.

Utidig snagen i registrene

Politiklagerådet udvælger også særlige fokusemner til grundigere diskussion. Det kan være forholdene omkring nye bevistyper: teledata og DNA-spor. Eller når de bemærker, at der kommer flere og flere sager med betjente, der har søgt på personer i politiets databaser, selv om de ikke skulle bruge det arbejdsmæssigt.

”Vi har haft sager, hvor de af ren nysgerrighed har søgt på kendisser, som har været i konflikt med loven. Men det kan også være familiemedlemmer, naboer eller partnere i skilsmissesager, hvor de direkte bruger det mod en anden person.”

Undgår USA-tilstande

Ejnar Bo Pedersen er ikke i tvivl om, at Politiklagerådet er vigtigt for retssikkerheden i samfundet:

”Det ligger i politipersonalets underbevidsthed, at de risikerer kritik fra Politiklagerådet med efterfølgende konsekvenser.

Når Danmark ikke har nær så mange sager om ulovlig magtanvendelse, som der er i USA, så tror jeg, det har en sammenhæng med vores nemme muligheder for at klage til en uafhængig instans. Uden det ville vi have haft flere George Floyd-lignende sager.”

Serie

DFS i råd og nævn

 DFS indstiller eller udpeger medlemmer af forskellige råd og nævn. I nogle tilfælde repræsenterer vi de erfaringer og de holdninger, som de folkeoplysende organisationer har på et område. I andre tilfælde har vi fået tildelt rollen som offentlighedens eller civilsamfundets repræsentant.

I den kommende tid bringer vi en serie interviews med nogle af de personer, der repræsenterer DFS.

Dette er den første artikel i serien.