Nu kan det blive lettere i banken

Nu kan det blive lettere i banken

Redaktionel dato: 5. oktober 2022

En ny vejledning fra Finanstilsynet giver bankerne mulighed for at begrænse kontrollen med foreningskunder. Hvis bankerne griber muligheden, kan foreninger slippe for meget administrativt besvær.

Når foreninger fremover går i banken, behøver banken ikke længere kræve så mange oplysninger.

Når foreninger fremover går i banken, behøver banken ikke længere kræve så mange oplysninger.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

For mange foreninger er det alt for besværligt at få en bankkonto eller blot at bevare den. Det er ikke ualmindeligt, at det tager flere måneder at få lov til at skifte kasserer. Bankerne kræver underskrifter, pas og fremmøde i banken og meget andet - nogle gange for alle bestyrelsesmedlemmer.

Lav risiko – få krav

”Som regel begrunder de det med hvidvaskloven og med en vis ret. Det er derfor, at DFS har været med i arbejdet for at lempe de krav,” fortæller chefkonsulent Michael Voss og tilføjer:

”Med den nye vejledning får bankerne lov til at begrænse kontrolkravene til et minimum i forhold til de fleste foreninger.”

Kort fortalt opregner vejledningen en række kendetegn ved foreninger, som indikerer, at de udgør en ”begrænset risiko”. Hvis banken på det grundlag kategoriserer en forening som lavrisikoforening, behøver den kun at afkræve foreningerne nogle få oplysninger. (se boks: Vejledningens kontrolkrav)

Vejledningens kontrolkrav

Vurderer banken, at en forening udgør begrænset risiko, kan den nøjes med at indhente disse oplysninger og dokumentation:

  1. Foreningens navn og eventuelle CVR-nr. eller lignende.
  2. Foreningens vedtægter og evt. stiftelsesdokument, og hvis foreningen er CVR-registreret, ekstrakt af foreningens oplysninger fra CVR-registeret.
  3. Identitetsoplysninger i form af navn og CPR-nummer på de reelle ejere af foreningen.
  4. Sammenholde identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer med oplysninger i CVR-registreret eller CPR-registreret og eventuelt indhente kopi af pas eller kørekort.
  5. Oplysninger om formål og tilsigtet beskaffenhed med forretningsforbindelsen.

(Uddrag af Vejledningen, afsnit 4.1)

Bolden ligger hos bankerne

DFS og de andre foreningsrepræsentanter, som har været med i forarbejdet, ser muligheder i den nye vejledning. I en fælles udtalelse skriver de bl.a.:

”Den nye vejledning fra Finanstilsynet giver bankerne mulighed for at behandle de fleste foreninger som lavrisikokunder – og derfor begrænse kontrol og dokumentation til et minimum. Om vejledningen faktisk bliver den lettelse, som vi håber, afhænger nu af, om bankerne udnytter de muligheder, som vejledningen giver dem.”

Foreningsrepræsentanterne opfordrer til at holde øje med bankernes praksis, når vejledningen træder i kraft.

”I samspil med vores lokale foreninger vil vi følge udviklingen nøje. Vi vil hjælpe vores foreninger med at overbevise deres bank om, at den kan begrænse de administrative krav. Vi opfordrer også banksektoren, myndighederne og politikerne til at være opmærksomme på, om vejledningen i tilstrækkelig grad kommer til at ændre praksis.

Når vi om et halvt eller helt år spørger vores frivillige rundt om i Danmark, skal de kunne berette, at det er blevet nemmere at have en foreningskonto. Det må være succeskriteriet.”

Kun en vejledning

Michael Voss lægger ikke skjul på, at DFS og de andre foreninger gerne havde set en bedre løsning end vejledningen.

”Problemet er lige netop, at det er en vejledning. Den er kun vejledende, og bankerne behøver ikke sætte foreningerne i lavrisikogruppen, selv om de rent faktisk udgør en begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering. De behøver heller ikke begrænse deres kontrolkrav. De kan gøre det,” forklarer han.

Helt frem til sidste øjeblik har foreningsrepræsentanterne arbejdet for, at de nye regler blev forpligtende for bankerne.

”Nu må vi få det bedste ud af vejledningen. Det kan vi gøre ved overbevise bankerne om, at de skal benytte dens muligheder. Det er jo også til deres fordel, hvis de ikke skal kontrollere så meget,” siger Michael Voss.

Netop på grund af usikkerheden om, hvor stor forskel vejledningen vil gøre, har foreningerne overbevist de politiske ordførere og erhvervsministeren om, at der skal gennemføres en grundig evaluering, når den har været i kraft et stykke tid. Har det ikke hjulpet, vil Folketinget og regeringen overveje andre skridt.

De høje gebyrer

De høje bankgebyrer er et andet stort problem for foreningerne. DFS og de andre foreningsrepræsentanter har rejst det flere gange over for bankernes brancheorganisation, Finanstilsynet og politikerne. Men de afviser alle at regulere bankernes gebyrpolitik.

”Til gengæld kan foreningerne tillade sig at forvente lavere gebyrer med den nye vejledning. Hidtil har bankerne forsvaret de høje gebyrer med det kontrolarbejde, som hvidvaskloven pålægger dem. Derfor vil det også være naturligt, at gebyrerne bliver sat ned, når bankerne ikke længere behøver så mange kontrolforanstaltninger,” siger Michael Voss.

Forhistorien

Forud for den nye vejledning er gået en proces på næsten to år, herunder:

  • Folketingsdebatter og -forhandlinger
  • En arbejdsgruppe bestående af Finans Danmark (bankernes brancheorganisation), otte paraplyorganisationer fra foreningsverden, Finanstilsynet, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, PET og Hvidvasksekretariatet. Arbejdsgruppen offentliggjorde i juni 2021 en rapport med flere forslag.
  • Næsten et års arbejde med Finanstilsynets vejledning. Her deltog både foreningsrepræsentanterne, Finans Danmark og myndighederne i en baggrundsgruppe.

Foreningssamarbejdet i dette arbejde har bestået af Civilsamfundets Brancheforening, DIF, Dansk DUF, ISOBRO, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe), DGI, DFS og Danske Seniorer.

Links:

  • Finans Danmark arbejdsgruppens rapport
  • Seneste nyhedsartikel om sagen