Ny rapport med fire gode råd: Sådan får man flere med i hverdagsdemokratiet

Tænketanken Mandag Morgen har lavet en stor undersøgelse af hverdagsdemokratier. I den forbindelse kommer tænketanken med fire udviklingsmuligheder for at få flere til at deltage.

Projektchef fra Mandag Morgen Daniel Honoré kommer med fire gode råd til hvordan man får mobiliseret passive medlemmer eller rekrutteret nye medlemmer til sin organisation. Foto: Mandag Morgen

Af Lisa Ioannou

Tre ud af fire danskere er en del af det såkaldte ’hverdagsdemokrati’ i Danmark, der tæller alt fra det lokale amatørteater og ejerforeningens haveudvalg til byens brugsforening og skolebestyrelsen på børnenes skole.

Det viser en stor ny undersøgelse om hverdagsdemokratiet i Danmark, som Tænketanken Mandag Morgen står bag. Undersøgelsen er den første af sin slags og mere end 10.000 danskere har bidraget igennem spørgeskemaer, fokusgrupper og interviews.  

Passive tilskuere i hverdagsdemokratiet

Det høje antal danskere, der deltager i hverdagsdemokratiet lyder umiddelbart som en god ting. Og det er det også, men – som projektchef fra Mandag Morgen Daniel Honoré påpeger – så er der også en række udfordringer med deltagelsen i hverdagsdemokratiet.    

”Det er rigtigt, at der er mange, som er en del af et hverdagsdemokrati. Men man kan også sige, at der er en fjerdedel af danskerne, der slet ikke er med i hverdagsdemokratiet, og dermed ikke har den indflydelse, som de ville have, hvis de deltog,” siger han.

”Derudover er der en skævhed i, hvem der sidder i ledelsen i foreningslivet. Det er hovedsageligt ældre, mænd og ressourcestærke danskere med lange uddannelser og høj indkomst, der besidder ledelsesposterne i foreningerne,” fortsætter han.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at 24 procent af hverdagsdemokraterne er, hvad man kan betegne som tilskuere. Deres deltagelse i hverdagsdemokratiet kan fx indebære, at de modtager et medlemsblad i ny og næ eller betaler et årligt kontingent – de løser ikke konkrete opgaver.

Langt nede på to-do-listen

Hvad kan man så gøre for at engagere flere hverdagsdemokrater og få flere med?

”Mange af foreningsledelserne kan godt se den skæve fordeling, men under 20 procent kan pege på konkrete initiativer, de tager, for at få flere med – fx kvoter eller andre ting, der kan fremme diversiteten,” forklarer Daniel Honoré.   

”Det er sikkert ikke af ond vilje, men ofte er bedre diversitet langt nede på to-do-listen. Og ofte vil et nyt klubhus eller forslag på den kommende generalforsamling blive prioriteret højere end at skabe bedre diversitet i ledelsen,” siger Daniel Honoré.   

Ud fra undersøgelsens resultater, har Daniel Honoré fire bud på udviklingspotentialer til at engagere mere:

• Blødgøre rammerne for foreningen /hverdagsdemokratiet.

Det kan for eksempel være at holde færre eller kortere møder. Det kan også være mere fleksible rammer for deltagelsen. En af barriererne for at deltage aktivt i et hverdagsdemokrati er mangel på tid. Folk har travlt, så man skal tænke i, hvordan man kan imødekomme det.

• Mindre snak – mere handling

Vi ved, at folk, der engagerer sig, er motiveret af sagen. Folk kan godt lide at handle og gøre en forskel. Det føler man, at man gør med handling. De vil hellere være med til fx at bage kage til afslutningsfesten og sy kostumerne til en forestilling, end de vil sidde til et møde med mange formaliteter. Man vil gerne gøre en synlig forskel eller skabe noget nyt i organisationen. Så det kan man lægge vægt på, når man fx skal kommunikere sine aktiviteter.

• Demokratisk samtale og socialt fællesskab

Det er ofte organisationens værdier, demokratisk samtale eller sociale fællesskaber, der motiverer danskerne til at engagere sig. Det skal man lægge vægt på, når man vil mobilisere de passive medlemmer eller rekruttere nye medlemmer.  Derudover kan man arbejde for en kultur, hvor alle føler sig hørt og set.  

• Målrettet rekruttering

Foreningslederne ved allerede, at der er en skæv fordeling på ledelsesposterne. Udfordringen er altså kendt, og det giver et afsæt for at målrette en rekrutteringsindsat målrettet for eksempel kvinder eller unge.