Om en måned mødes vi til DFS’ Årsmøde

Om en måned mødes vi til DFS’ Årsmøde

Redaktionel dato: 15. marts 2022

På Årsmødet den 20. april mødes den folkeoplysende familie – for at blive klogere, for at diskutere og for at mødes på tværs af medlemsorganisationer. I år er hovedtemaet, hvordan vi sikrer et bæredygtigt demokrati i en digital tidsalder.

Fra et tidligere årsmøde i Vartov.

Fra et tidligere årsmøde i Vartov.

Som deltager på årsmødet bliver du præsenteret for tre meget forskellige indfaldsvinkler til de konsekvenser, som de digitale platforme har for demokratiet.

Hvad mener Facebook selv om techgiganternes ansvar for den demokratiske samtale? Det kan du få at vide, når Martin Ruby, der er politisk chef for Facebook i Norden og Benelux-landene, taler.

Mere kritiske vinkler kan vi sikkert forvente fra de to andre oplægsholdere. Den ene er Ulrik Haagerup fra Constructive Institute. Hans oplæg handler om incitamentsstrukturen i den offentlige samtale, og hvordan vi skaber incitamenter til en konstruktiv samtale?

Endelig taler Jakob Sørensen fra Mandag Morgen om demokratiets vilkår i en digital virkelighed. Han præsenterer projektet Algoritmer, Data og Demokrati. DFS er partner i ADD-projektet.

Repræsentantskabsmødet

Efter Årsmødet holder DFS repræsentantskabsmøde. Her fremlægger bestyrelsen sin beretning og regnskabet, og fem bestyrelsesmedlemmer på valg. Selv om du ikke er delegeret, har du mulighed for at overvære repræsentantskabsmødet som gæst.

Info og tilmelding

Årsmødey og repræsentantskabsmødet finder sted onsdag d. 20. april i Vartovs Store Mødesal, Farvergade 27, København.

Sidste frist for forslag til repræsentantskabsmødet og tilmelding som delegeret er 23. marts.

Sidste frist for tilmelding til Årsmødet og som gæst til repræsentantskabsmødet er 6. april.