Seks ligheder og forskelle i folkeoplysning blandt de nordiske lande

Ny undersøgelse fra Videnscenter for Folkeoplysning sammenligner aftenskoleområdet i Norden på en række parametre.  Bliv klogere og inspireret af forholdene i vores nordiske nabolande.

Kreative fag fylder kursuskatalogerne i alle fire lande. Foto: Canva.

Danmark har meget tilfælles med Sverige, Norge og Finland: Alle har et veludbygget velfærdssystem, de topper ofte listen over lykkeligste lande, og man kan nyde sne om vinteren og lyse nætter om sommeren i de fire lande.

Men selv om lighederne er mange, er det også muligt at finde en del forskelle.

Det samme gælder, når det kommer til folkeoplysning i de fire lande.    

At fremme demokrati og aktivt medborgerskab er et centralt formål med den offentlige støtte til aftenskoler og studieforbund i både Norge, Sverige, Finland og Danmark. Læring og ansvar for eget liv er nævnt i de lovmæssige rammer for området i alle fire lande.

Der er mange fællesnævnere, når man sammenligner aftenskoleområdet i Danmark med ditto hos vores nordiske naboer.

Og det er netop hvad Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo) har gjort: I en ny kortlægning sammenligner de aftenskoler og studieforbund i de nordiske lande.

Lokalt og nationalt

En af de helt centrale forskelle mellem de nordiske lande er organisationsstrukturen på det nationale og det lokale niveau, og hvem det er, der udbyder aktiviteterne, skriver Vifo i en pressemeddelelse.

I Danmark er det de lokale aftenskoler, der udbyder aktiviteter og kurser, mens det i de andre lande typisk er de landsdækkende studieforbund og deres medlemsorganisationer på landsplan, der står for selve kursusaktiviteten. Selvom de landsdækkende organisationer er ansvarlige, finder aktiviteterne dog sted lokalt i studiecirkler, lokale foreninger eller lokale afdelinger af studieforbundene.

Aftenskoleaktiviteterne i Danmark er således i højere grad forankret i lokale foreninger, end de er i de andre lande. Danmark er også det eneste land, hvor den primære offentlige støtte kommer fra det kommunale niveau, mens aktiviteterne i de øvrige lande helt overvejende er finansieret af staten.

En fællesnævner på tværs af de fire lande er de aktiviteter, som aftenskolerne udbyder.

Kreative fag som strik, maleri, keramik og træarbejde er blandt de mest udbredte fag i alle fire lande. Musik og sang er også at finde i mange nordiske aftenskoler, særligt i Sverige.  

Der er dog også forskelle at spotte i kursuskatalogerne.  I Danmark udgør bevægelsesfag en stor del af aftenskolernes tilbud, mens de slet ikke findes som en aktivitet i Sveriges studieforbund. Et andet eksempel er, at i Sverige og Finland varetager studieforbundene uddannelsesaktiviteter for politiske partier, hvilket ikke er tilfældet i Norge og Danmark.

By og land

Der er en anden forskel, hvor især Danmark og Sverige repræsenterer to forskellige tendenser. I Danmark er aktivitetsniveauet størst i de større bykommuner, mens det i Sverige er landområderne, der har det højeste aktivitetsniveau, når der tages højde for indbyggertallet.

Kortlægningen er lavet af Videncenter for Folkeoplysning i samarbejde med partnere fra Norge, Sverige og Finland for at skabe et vidensgrundlag, som aktørerne på feltet kan bruge til gensidig læring og refleksion over de forskellige strukturer og praksisser, der eksisterer på tværs af landene.