Top 10 over gode nyheder om folkeoplysning i 2024
Seneste nyheder
Ny grundlovssang, økonomisk rygstød til folkeoplysende skoler og et afbureaukratiseringsudspil. Det er blot nogle af de gode nyheder fra den folkeoplysende verden i 2024.
Folkeoplysningens Pris blev uddelt til initiativet "Demenskor i Danmark." Det var blot en af ud flere gode nyheder, som skete i løbet af 2024. Foto: DFS
Selv om man kan føle sig nedtrykt, når man scanner mediebilledet og gang på gang støder på nyheder om klimaforandringer, kriser og krige, så har 2024 også budt på lyspunkter.
Det gælder også i folkeoplysningen. Vi bringer her 10 gode folkeoplysende nyheder, som man kan varme sig på, inden året render ud.
- Succes-koncept, der bekæmper ensomhed, bredes ud til flere kommuner:
Alle kan blive ramt af ensomhed. Derfor har DFS-medlemmet Komitéen for Sundhedsoplysning sammen med Dansk almennyttigt Boligselskab og Ringsted Kommune udviklet et netværk af vejvisning til fællesskaber under navnet Fællesskabsby, som får flere borgere til at finde vej til lokale fællesskaber. Resultaterne er så vellykkede, at Nordea-fonden i år har besluttet at støtte en videreudvikling med 14,3 mio. kroner, så der kan udvikles en Fællesskabsby-model, hvor også Varde og Furesø kommune kan gøre erfaringer. - Grundtvig kom ind i danskernes stuer:
Mange folkeoplysende aktørers åndelige kompas er rettet mod folkeoplyserens fader, N.F.S Grundtvig. Derfor var det en god nyhed for mange folkeoplysere, da Danmarks Radio i foråret fortalte historien om Grundtvig med blandt andet en dramadokumentar, podcasts og et tema-site. Selv om man kan forbinde Grundtvig til mange danske kerneværdier, er det ikke alle, der kender til detaljerne om Grundtvigs liv. Det blev de meget klogere på i ugerne, hvor Grundtvig-temaet bragede løs på DR’s platforme.
Samtidigt har DFS-medlemmet Grundtvigsk Forum oplevet fremgang i antallet af medlemmer og lokalafdelinger. Ifølge Kristeligt Dagblad er antallet af personlige medlemmer i Grundtvigsk Forum steget fra 324 til 787 siden 2022, og i samme periode er antallet af lokale kredse, som foreningen kalder for lokale fællesskaber, steget fra 68 til 110 i alt. Og 10 af de nye kredse består af unge. - En basal foreningskonto bliver (snart) til virkelighed:
Her i årets sidste uger er der ved at blive sat en vigtig milepæl i arbejdet mod bureaukrati i foreningslivet. Mindre bøvl med banken ser nemlig ud til snart at blive til virkelighed. Et nyt lovforslag, der i øjeblikket behandles i Folketinget, skal styrke foreningers adgang til en såkaldt ’basal betalingskonto’. Med lovforslaget bliver det blandt andet mere klart, på hvilket grundlag banker potentielt kan afvise foreningskunder. Det forventes at have en forbyggende effekt og mindske antallet af afslag. - Regeringen lancerede et afbureaukratiseringsudspil:
Regeringens afbureaukratiseringsudspil består af i alt otte initiativer og blev lanceret i august. Det er et udspil, som DFS har arbejdet for i flere år, og det indeholdt flere gode takter. En del af udspillet er et partnerskab af organisationer fra det frivillige foreningsliv, som DFS-formand, Per Paludan Hansen, sidder med i på vegne af DFS. Partnerskabet skal komme med anbefalinger til, hvilke regler – udover dem i udspillet – der kan forenkles eller helt fjernes. Regeringen har forpligtet sig på at følge anbefalingerne – medmindre der er en klar begrundelse for, at det ikke er muligt. - Fejringen af grundloven blev lidt mere folkelig og festlig:
I anledningen af Grundlovens 175 år fik Danmark en ny grundlovssang I februar udskrev Sangens Hus, Højskolerne og DR en konkurrence. Opgaven var at lave en fællessang, der lægger vægt på Grundlovens værdier i det 21. århundrede, og nu er vinderen fundet. En jury lyttede de 99 indsendte sange igennem og valgte sammen ”Der hvor du har er hjemme”, som er skrevet af digter og forfatter Dy Plambeck og komponeret af Marianne Søgaard, der er sangskriver, komponist og lærer på Silkeborg Højskole.
Derudover modtog initiativet Grundlovsfesten 9.7 mio. kr. fra Nordea-fonden over fire år. Målet er at skabe en tradition omkring grundlovsdag 5. juni, hvor børnene er udgangspunktet. Grundlovsfesten samarbejder med skoler, biblioteker, boligforeninger, kulturinstitutioner osv. om at skabe lokale fester i hele landet. - Vi bliver bombarderet med viden – alligevel hitter klassisk folkeoplysning…
…skrev Kristeligt Dagblad i sommer. I avisen kunne man læse, at selv om man kan google sig til, hvad man vil vide om psykologi, kunsthistorie eller amerikansk præsidentvalg, så vælger mange danskere at gå mere klassisk til værks og tage på et kursus. Avisen skrev, at Folkeuniversitetet i København har fordoblet antallet af tilmeldinger på et år. Også FOF, som udbyder aftenskoleundervisning og kulturelle arrangementer, mærker en øget interesse for folkeoplysning.
”Danskerne vil gerne fællesskabet - både i form af de traditionelle kursusforløb og enkeltstående arrangementer som fællessang, fællesmad og lignende. Flere foreninger melder om op til 20 procent vækst,” sagde sekretariatsleder i FOF’s landssekretariat Benedikte Marie Kaalund til avisen og tilføjede, at interessen også gælder sommeraktiviteter som seniorhøjskoler og workshops. - Rekordmange unge startede i 10. klasse på efterskole
25.040 unge startede i august i 10. klasse på én af landets efterskoler. Det er 291 flere end sidste år – og det højeste antal nogensinde, skrev Altinget i august. - Tocifret millionbeløb til bæredygtighed på uddannelser
De otte partnerskaber for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), som Dansk Folkeoplysnings Samråd og flere DFS-medlemmer er en del af, modtog 16 millioner kroner i støtte frem til 2027. Det er fire fonde, der er gået sammen om den vigtige bevilling: Villum Fonden, Nordea-fonden, Grundfos Fonden og Novo Nordisk Fonden. Med den økonomiske saltvandsindsprøjtning får UBU nu flere muskler, der skal bruges til at sikre, at alle uanset alder og baggrund får en grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at leve bæredygtigt. - Mange stærke folkeoplysende initiativer
Dansk Folkeoplysnings Samråd uddelte for tredje gang Folkeoplysningens Pris, der i år gik til initiativet ”Demenskor i Danmark.” Partnerskabet mellem Alzheimerforeningen, Sangens Hus, Aalborg Universitet og Danmarks Radio, har med stor gennemslagskraft skabt solid folkeoplysning og nye fællesskaber. - Flere får mulighed for at gå på efterskole og højskoler
Der blev afsat 40 mio. kr. over en 4-årig periode til en pulje, som skal administreres af Højskolerne. Puljen skal skabe bedre mulighed for at unge uden uddannelse eller beskæftigelse kan komme på højskole.
Derudover har regeringen i sit uddannelsesudspil afsat penge til, at flere unge kan komme på efterskole. En pulje på 20 mio. kr. ekstra fra 2030 og 45 mio. kr. ekstra fra 2031 skal sikre, at unge fra familier med få penge helt eller delvist kan få betalt deres efterskoleophold.
En anden folkeoplysende skoleform har også fået et økonomisk rygstød. Tilskuddet til frie fagskoler forhøjes med 40 mio. kr. i 2025-2028. Det skal give skolerne bedre rammebetingelser for at levere en undervisning af høj kvalitet og skabe motiverende undervisning for elever, der har brug for at genfinde motivationen for at lære.
