Virtuel Højskole

Virtuel Højskole

Redaktionel dato: 8. februar 2021

Folkehøjskolerne i Danmark nu den virtuelle højskole – en højskole, der er frit tilgængelig for hele Danmark. Det er højskolernes tak til samfundet for den støtte, de har modtaget.

Hvor mange normalt ville befinde sig i skole- og arbejdsfællesskaber eller i en højskoleboble, er der nu brug for at bringe højskoleånden ud til dem, der savner at blive forundret, oplivet og at være en del af et fællesskab, skriver Foreningen af Folkehøjskoler på deres hjemmeside.

Derfor har højskolerne sammen lanceret en virtuel højskole med foredrag, morgensang, undervisning, podcasts, hverdagstips og inspiration.

Tilbage til samfundet

”Det er meget nyt for os at tænke i de baner, for traditionelt er højskole lig med mennesker, der er sammen i et fællesskab. Men nød lærer nøgen kvinde at bøje principper,” sagde Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening, til Kristeligt Dagblad den 2. februar.

Hun forklarede, at højskolerne føler, at de bør levere noget til hele Danmark som tak for den økonomiske hjælp, som senest er kommet til udtryk i en pulje på 54 millioner kroner, som Folketingets partier afsatte for en god uges tid siden.

Drømme og hemmeligheder

Et af elementerne i Virtuel Højskole er onlineserien HøjskoleÅnd, hvor dygtige formidlere fra højskoleverdenen deler gribende fortællinger, og pianist Rasmus Skov Borring præsenterer sange fra den nye Højskolesangbog sammen med sangerinden Julie Maria.

Det første afsnit hedder "En enkelt tand i overmunden". Det er en fortælling om Revisoren Raymond, der forlader sin kæreste, sin by og krydser Atlanten uden at se sig tilbage. I Montreals natteliv udlever han sine drømme og hemmeligheder i jagten på den ultimative frihed.

Virtuel Højskole