”Den negative selvfortælling skal ændres”

”Den negative selvfortælling skal ændres”

Redaktionel dato: 19. februar 2024

Mange tænker nok på ungdomsskolen, som det sted, man tager knallertkørekort eller deltager i et smykkekursus, men for nogle unge er landets ungdomsskoler stedet, hvor de får en frisk start på livet.

Billede af Sebastian, tidligere elev på Eventen

Af Eva Ferré Winkel

Ungdomsskolerne gør mere og andet end at skabe spændende fritidstilbud for kommunernes unge. Ungdomsskolerne tilbyder nemlig også heltidsundervisning til unge, der for eksempel er i fare for helt at falde ud af uddannelsessystemet.

På Ungdomsskolen UngSlagelse kalder de den ene af deres afdelinger med heltidsundervisningstilbud for Eventen og her lægges der især vægt på at ændre den unges fortælling om sig selv.

”Når nye elever starter hos os, skal de have hjælp til at ændre det narrativ, de har bygget op om sig selv. Mange af dem har dårlige erfaringer med skolen, udfordringer eller har oplevet mange nederlag. På Eventen, og i vores andre heltidstilbud, bliver de mødt der, hvor de er,” siger Ann-Karina Gunst, der er faglig koordinator i Heltidsundervisningen på Ungdomsskolen UngSlagelse.

Individuel vej gennem uddannelsen

Der er stor forskel på de elever, der starter på Eventen i Slagelse Kommune, men fælles for dem er, at de har brug for succesoplevelser og en individuel vej igennem deres folkeskoleuddannelse.

”Når eleverne starter, bliver de vurderet både fagligt og socialt og så bliver der lagt en plan for, hvordan vi bedst hjælper dem i mål med folkeskoleuddannelse. Samtidig finder lærerne ud af, hvad den unges narrativ er. Den negative selvfortælling skal ændres, så eleven kan begynde at se nye muligheder,” fortæller Ann-Karina.

Det er vigtigt, at eleverne, som ofte har haft mange nederlag, oplever at få succes i skoleregi. Derfor fokuserer lærerne også på at anerkende eleverne. Det kan være for deres faglige kompetencer, såvel som personlige eller sociale kompetencer.

Sebastian, der er tidligere elev på Eventen, kom fra en almindelig folkeskole.

”Jeg havde det svært, da jeg startede på Eventen. Jeg var blevet mobbet, da jeg var yngre og havde også mange fag, jeg havde svært ved. På Eventen fik jeg undervisning i dansk, engelsk og matematik og så havde jeg aktive fag som svømning en gang om ugen,” siger Sebastian.

”Et fællesskab, hvor vi behandler hinanden ordentligt”

Ifølge Ann-Karina Gunst, faglig koordinator i Heltidsundervisning hos UngSlagelse, kommer de unge alle med et grundlæggende ønske om at være ligesom helt almindelige unge. På skolen oplever de et fællesskab, hvor de passer ind og kan genkende deres egne udfordringer i andre elever.

”På Eventen arbejder vi for at skabe en god kultur og et fællesskab om at behandle hinanden ordentligt. Vi starter altid dagen med morgenmad, hvor de unge kan snakke, og hvor de mærker et nærvær med voksne, som ser og hører dem. Det er vigtigt, at den unge oplever, at de voksne er til rådighed for dem, når de har brug for støtte,” siger Ann-Karina.

Netop de nærværende voksne har gjort en stor forskel for Sebastian. Her oplevede han for første gang at være så glad for skolen, at han gerne var blevet der længere end et år.

”Lærerne var så dygtige, de satte mig ind i tingene og gav mig den hjælp, som jeg havde brug for. Min tid på Eventen gjorde, at jeg kunne se en fremtid for mig selv”, fortæller Sebastian.

Efter et år på skolen var Sebastian klar til at fortsætte til en erhvervsuddannelse. I dag er han uddannet lastbilchauffør og kører for sin fars virksomhed.

NY SERIE: Et springbræt til en lysere fremtid

I en ny serie "Et springbræt til en lysere fremtid" kan I møde en række unge mennesker, der har kæmpet for at finde den rette vej videre i tilværelsen. Et forløb på en folkeoplysende skole var den trædesten, de havde brug for.

Over 40.000 unge under 25 år har hverken en ungdomsuddannelse eller er i job. En del af dem kæmper med andre ting end job og uddannelse – blandt andet psykisk sygdom og misbrug. Det er en stor udfordring for samfundet, men også for den enkelte unge.

Det store spørgsmål er, hvordan de unge bedst hjælpes videre. Det har politikere forsøgt at finde løsninger på i årevis, og den nuværende regering er ingen undtagelse.

I DFS’ nye publikation kan du læse mere om skoletilbuddene og de unge, som skolerne har hjulpet. Pjecen viser, hvor forskellige skoleformerne er, hvilket er vigtigt, da der ikke findes en one-size-fits-all-løsning. Hver især skal de unge have det tilbud, der lige netop passer til dem.

Læs flere artikler i serien

I januar og februar deler vi de inspirerende historier om unge, der har fået den hjælp, de havde brug for fra en folkeoplysende skole.