På Efterskolen Solbakken får ordblinde unge selvtillid

På Efterskolen Solbakken får ordblinde unge selvtillid

Redaktionel dato: 19. februar 2024

Efterskolen Solbakken er en af landets ordblindeefterskoler og her oplever Jonathan og andre unge med ordblindhed et stærkt fællesskab.

Billede af Jonathan, elev på Efterskolen Solbakken

Af Eva Ferré Winkel

Hvis forstander Marianne Mortensen skal pege på det vigtigste, som eleverne får med sig fra Efterskolen Solbakken, så er det, at de oplever noget, de ofte ikke har oplevet før – nemlig at blive en del af et fællesskab.

”Alle eleverne har en historie med sig. Mange af dem føler sig dumme eller marginaliserede, men her bliver de en del af et fællesskab. En tidligere elev fortalte os, at det var første gang, han følte sig set, hørt og forstået,” fortælle Marianne Mortensen.

Der er også ekstra gode vilkår for at blive mødt med forståelse på en ordblindeefterskole. Her er lærerne nemlig uddannet til at arbejde med netop ordblindhed og har taget et aktivt valg om at arbejde med ordblinde unge. Men det er ikke kun lærerne, der har særlig kompetencer indenfor ordblindhed. Hele skolen er gearet til at hjælpe de unge med at blive klar til deres liv efter folkeskolen.

”Vi starter skoleåret med OBU (ordblindeundervisning, red.), som alle eleverne skal igennem. Her får eleverne at vide, hvordan ordblindhed fungerer. De lærer for eksempel, hvad den fysiologisk årsag til ordblindhed er og bliver præsenteret for de redskaber, der eksisterer og hvordan man bruger dem,” siger Marianne Mortensen.

Et nyt blik på skolen

Jonathan, der tager 10. klasse på efterskolen, havde flere grunde til gerne at ville på efterskole.

”Jeg ville gerne forbedre mine karakterer og have flere venner, men jeg ville også gerne prøve at få et nyt blik på skolen,” fortæller han.

Udover den almindelige undervisning har Jonathan en times OBU-undervisning om ugen. Her får elever undervisning i at bruge hjælpemidler til ordblinde. Det er hjælpemidler, han bl.a. kan bruge til sine eksamener.

” Et andet fag, jeg virkelig er glad for, er et motionsfag vi har, hvor vi laver sjove skoleaktiviteter med bevægelse. Der skabes et virkelig godt samvær og vi kan lære, mens vi samtidig bliver bedre venner. Jeg har også både et linjefag og et minifag, hvor jeg får lov til at udvikle min kreative side,” siger Jonathan.

Spørger man Marianne Mortensen er hjælpemidlerne vigtige, men de kan ikke stå alene.

”Jeg fortæller eleverne på skolen: ”Du kan meget mere, end du selv tror, men du er nødt til at tro på det, og du er nødt til at arbejde for det, for det kommer ikke af sig selv,” siger hun.

Og for mange af eleverne er det heller ikke kun et spørgsmål om have succes med deres uddannelse, men i lige så høj grad at lære at tro på, at de er gode nok, som de er.

Stærke relationer

På Efterskolen Solbakken oplever de, at det nogle gange tager lang tid for eleven at lægge gamle nederlag bag sig og begynde at tro på sig selv. Derfor er en stor del af opgaven, når et nyt hold starter på skolen også at opbygge tillid imellem lærere og elever. Ifølge Marianne Mortensen er netop tilliden utroligt vigtig i relationen mellem lærer og elev, fordi den gør lærerne i stand til at hjælpe eleven bedst muligt.

Nogle gange bruges der lang tid og meget energi i starten af skoleåret for at opbygge et godt tillidsforhold.

”Nogle elever har svært ved at tro på, at lærerne ønsker dem det bedste, og det kan tage lang tid at opbygge det tillidsforhold, der skal til for at kunne hjælpe eleven bedst muligt. Det kan være hårdt, men når vi står på plænen i juni og skoleåret er færdigt, er det den største fornøjelse at kunne sende dem videre i verden og vide, at de klarer sig godt,” siger Marianne Mortensen.

NY SERIE: Et springbræt til en lysere fremtid

I en ny serie "Et springbræt til en lysere fremtid" kan I møde en række unge mennesker, der har kæmpet for at finde den rette vej videre i tilværelsen. Et forløb på en folkeoplysende skole var den trædesten, de havde brug for.

Over 40.000 unge under 25 år har hverken en ungdomsuddannelse eller er i job. En del af dem kæmper med andre ting end job og uddannelse – blandt andet psykisk sygdom og misbrug. Det er en stor udfordring for samfundet, men også for den enkelte unge.

Det store spørgsmål er, hvordan de unge bedst hjælpes videre. Det har politikere forsøgt at finde løsninger på i årevis, og den nuværende regering er ingen undtagelse.

I DFS’ nye publikation kan du læse mere om skoletilbuddene og de unge, som skolerne har hjulpet. Pjecen viser, hvor forskellige skoleformerne er, hvilket er vigtigt, da der ikke findes en one-size-fits-all-løsning. Hver især skal de unge have det tilbud, der lige netop passer til dem.

Læs flere artikler i serien

I januar og februar deler vi de inspirerende historier om unge, der har fået den hjælp, de havde brug for fra en folkeoplysende skole.