DFS-puljer: Hvor der er vilje, er der vej – og vejen er ikke altid lige

DFS’ puljer er netop åbnet for ansøgninger. Vi sætter derfor fokus på projekter, der har fået liv med penge fra puljerne, så kommende ansøgere kan blive inspireret. Her kan I læse om Kulturhusene i Danmark, der med DFS’ udviklingspulje har skabt et fundament for at engagere nye målgrupper i de danske kulturhuse.

Foto: Kulturhusene i Danmark

Af Anine Nathalie Neumann Mansur

Når man skal i gang med et projekt, er det en god ide at tænke over vejen til målet. Hvordan gør vi, hvem inddrager vi, og hvor lang tid bruger vi?

Men hvad gør man, hvis virkeligheden pludselig ændrer sig, så vejen, man har lagt, ikke længere er farbar?

Man laver en U-vending.

Kulturhusene i Danmark søgte sidste år penge til projektet ”Nye folkeoplysende generationer og målgrupper i kulturhusene”. Projektet skulle sikre særligt de unge som målgruppe, så kulturhusene også i fremtiden kan være en samlende kraft i lokalsamfundene.

Selvom projektet i dag er vellykket overstået, har det ikke været uden udfordringer og skarpe sving undervejs.

”Da vi ansøgte DFS’ pulje, var tanken, at vi skulle lave en kvantitativ kortlægning af kulturhusenes udfordringer og løsninger. Den endte dog i høj grad med at blive mere kvalitativ, fordi det ikke er særlig mange kulturhuse, der har sat deres organisatoriske arbejde på formel,” siger Jonas Søgaard Grøn, strategisk rådgiver i Kulturhusene i Danmark.

De svar, man ønsker at få, findes ikke altid, og Jonas Søgaard Grøn råder derfor kommende ansøgere til på forhånd at kaste et kritisk blik på deres egne forhåbninger:

”Det er en god ide at finde balancen mellem, hvad man gerne vil have svar på, og hvilke svar der i realiteten er mulige at få. Den balance havde vi ikke fundet fra starten af, så vi måtte bruge tid og ressourcer på at omtænke undersøgelsen og spørge kulturhusene på en ny måde.”

En anden tidsrøver, som Kulturhusene i Danmark stødte på, var deres eget projektdesign. Planen var at afholde en masse aktiviteter for derefter at samle al viden i en vidensbank. De to elementer viste sig dog hurtigt at være svære at holde separate, og de blev nødt til at samle op på aktiviteterne undervejs.

”Slutresultatet er helt sikkert blevet stærkere af, at vi løbende blev klogere og kunne justere vores aktiviteter, men det gjorde processen mere langsommelig og ressourcekrævende,” siger Jonas Søgaard Grøn.

Set i bakspejlet kunne Kulturhusene i Danmark med fordel have designet nogle projektfaser, så nogle uger gik på at afholde aktiviteter og andre på at opbygge en vidensbank.

Alligevel er Jonas Søgaard Grøn glad for fleksibiliteten, der fulgte af ikke at have lagt en stram projektplan fra start:

”Vi kunne styrke aktiviteterne løbende, fordi vi blev klogere, jo mere viden vi fik indsamlet. Aktiviteterne, vi afholdte henimod slutningen, har jo været de stærkeste, og sådan havde det ikke været, hvis vi havde sat os ned for et halvandet år siden og lagt en plan, der ikke kunne ændres.”

Led vejen for dem med viljen

Kulturhuse rundt omkring i landet har længe ønsket at engagere de unge med en målrettet indsats, men de har ikke vidst, hvor de skulle tage fat.

Samtidig har de unge faktisk vist interesse for at samle sig i kulturhuse, men i stedet for at søge mod de etablerede huse har de startet deres egne.

Kulturhusene i Danmark så derfor et behov for at vise de to parter en fælles vej.

”Viljen er der hos begge parter, men dialogen og kontakten mellem dem har været vigtig at etablere,” siger Jonas Søgaard Grøn og påpeger særligt husenes gavn af projektet:

”Husene havde brug for at få en fod indenfor i forskellige ungenetværk. Projektet har derfor været et vigtigt rygstød til især at styrke de kulturhuse, der aldrig nogensinde var kommet i gang uden os som facilitatorer.”

Ifølge Jonas Søgaard Grøn har samtaleformatet vist sig at være meget værdifuldt. Kulturhusene har blandt andet erfaret, at de skal være mere eksplicitte omkring deres tilbud. Unge i Esbjerg ser for eksempel stor værdi i at engagere sig et kulturhus, der kan sende dem på workshops i Aarhus.

Med ind i maskinrummet

Med en fod indenfor hos de unge og viden om, hvad der tiltrækker dem, ved kulturhusene nu mere om, hvilke strenge de skal spille på.

Kulturhusene i Danmark vil dog gerne fortsat hjælpe husene med at finde melodien.

”I det her projekt har vi åbnet døren og faciliteret nogle samtaler, men der ligger et stort potentiale i mere aktivt at styrke de unges muligheder i husene. Vi vil rigtig gerne understøtte dem i hele processen, lige fra at de bliver budt indenfor, til de sidder med rundt om bestyrelsesbordet og er en del af husets maskinrum,” siger Jonas Søgaard Grøn.

Også kulturhusene er klar på at dykke ned i det arbejde. Det er Jonas Søgaard Grøns klare opfattelse efter projektperioden:

”Projektet har vist, at der er nogle mennesker, der virkelig gerne vil rykke på noget på det her område. Så for os har det været meget værdiskabende at facilitere en dialog mellem nogle huse og nogle mennesker, som ellers ikke havde fundet sted.”