Er folkeoplysningen et misforstået geni?

Bøvl, bureaukrati og administrative byrder. Det fylder hos DFS og hos vores medlemmer. Og det med god grund. Men fylder det også for meget? Det blev drøftet til DFS’ repræsentantskabsmøde 2023.

Vartov i København dannede rammen om DFS’ års- og repræsentantskabsmøde 2023.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

”Jeg forstår godt, at der er fokus på bøvlet. Men det skal ikke kun handle om, hvad vi gerne vil have. Men også om, hvad vi gerne vil gøre. Vi skal ikke omtale os selv som et misforstået geni ovre i hjørnet, der aldrig bliver ringet op.”

Sådan kommenterede Højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær, beretningen til DFS’ års- og repræsentantskabsmøde 2023, der blev afholdt i Vartov i København.

Herefter fremhævede hun bl.a. UBU-partnerskaberne – Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – som et godt eksempel på, hvor DFS har indtaget en samlende rolle for et udviklingsspor, der er værdifuldt for hele folkeoplysningen. Sådanne udviklingsorienterede tiltag vil hun gerne se flere af fremadrettet.

Uden at spørge om lov

Samtidig pegede hun på, at folkeoplysningen har en unik adgang til den modne del af befolkningen, som ikke længere sidder på skolebænken. Her mener hun, at folkeoplysningen har en stor mulighed for at rykke på den grønne omstilling ”uden at vi skal spørge nogle om lov”.

DFS’ formand, Per Paludan Hansen, anerkendte, at det er vigtigt, at man finder den rette balance mellem at fremhæve bøvlet, uden at man samtidig fremstår som en ”klynker”, der glemmer det udviklingsorienterede. Men han fastholdt samtidig nødvendigheden i at bringe bøvlet op, da det berører store dele af folkeoplysningen. 

Fokus på interessevaretagelse

I sin beretning fremhævede DFS’ formand da også vigtigheden af de folkeoplysende fællesskaber som en motor for udvikling. De er fx ”kernen”, når vi skal inspirere mennesker til adfærdsændringer, der kan fremme den grønne omstilling.

Og de er også afgørende, når folkeoplysningen skal fremme sundheden og trivslen, og når vi skal skabe flere fleksible adgange til uddannelse og arbejdsliv via livslang læring.

Men, ifølge Per Paludan Hansen, så kræver det, at DFS formår at spille folkeoplysningen på banen hos politikerne og ind i de kroge, der er i regeringsgrundlaget. Og netop derfor har interessevaretagelse været et stort fokus for DFS i 2022.

Her fremhævede han både DFS’ politiske arbejde op til det seneste folketingsvalg og arbejdet for at fastholde momsfritagelsen for folkeoplysende undervisning og kunstrettigheder.  

Derudover fremhævede han også DFS’ arbejde for at mindske foreningers bureaukratiske byrder i banken, hvor selv små foreninger bliver mødt at et omfattende dokumentationskrav og uforholdsvis høje gebyrer. Det er en dagsorden, som kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, heldigvis har fokus på, og som Per Paludan Hansen forventer sig et godt samarbejde med.

På den længere bane fremhævede han, at der fortsat er et behov for at give Folkeoplysningsloven et servicetjek, så den kan blive mere moderne og fleksibel – bl.a. ift. onlineundervisning. 

Nye medlemmer af den folkeoplysende familie

Repræsentantskabet godkendte, at DFS kunne optage et helt nyt medlem i form af foreningen ’Sager der samler’, der fungerer som en platform for selvorganiserede borgerinitiativer.

Foreningen har fokus på at styrke menneskers handlekraft og skabe engagerende fællesskaber med udgangspunkt i tre dogmer: 1: Start i egen livssituation. 2: Gør noget med (ikke for) andre. 3: Begynd der, hvor du ikke skal spørge om lov eller bede om penge.

Sager der Samler var imidlertid ikke de eneste nye ansigter i DFS’ folkeoplysende familie. Helle Bøtcher, der er formand for Daghøjskoleforeningen, blev nemlig valgt til DFS’ bestyrelse. Her vil hun sætte fokus på uddannelse, beskæftigelse og mental trivsel.

Det blev samtidig et farvel til det mangeårige bestyrelsesmedlem, Randi Jensen, der er sekretariatsleder for daghøjskoleforeningen. Per Paludan Hansen takkede Randi Jensen for hendes store indsats for folkeoplysningen som medlem af DFS’ bestyrelse.