Fællesskab skal bane vejen for bæredygtigt tøjforbrug

Craftivism er en bevægelse, der via genanvendelse af tekstiler skal understøtte unges kamp for en grønnere verden.  Lørdag den 29. april åbner landets biblioteker for Ungdomsskoleforeningens Craftivism-festival.

Kreativitet, tekstiler og fællesskaber er hovedingredienserne i Craftivism-bevægelsen.

Af Mathilde Rasmussen

I næste uge går det løs. Bibliotekernes verdensmålsuge ’UGE17’ sætter fokus på bæredygtig udvikling over hele landet. Bæredygtighed kan have mange former og farver – præcis som vores tøj.

En af dem craftivism, og en af aktiviteterne i løbet af ugen er ’Craftivism-festivalen’, som Ungdomsskoleforeningen laver i samarbejde med lokale ungdomsskoler, non-profit foreningen ’Re:Wair’ og konsulenthuset ’PlanMiljø’. 

Festivalen er en forløbelig kulmination på Craftivism-bevægelsen. Den afholdes lørdag den 29. april i København, hvor deltagerne kan deltage i workshops, underholdning og aktiviteter, der alle har fokus på at skabe bæredygtighed i vores tøjforbrug. Samtidig åbner biblioteker landet over dørene til en dag, hvor kampen mod fast-fashion og tøjspild sættes på dagsordenen.

Håndværk og aktivisme for en grønnere verden

Begrebet Craftivism er en sammentrækning af de engelske ord for "håndværk" og "aktivisme". Det er en særlig form for aktivisme, der bruger kreativitet og håndværk til at skabe positive forandringer i samfundet.

Det kan være alt fra at genanvende materialer til at skabe kunstværker, der sætter fokus på en bestemt sag til at strikke tørklæder med politiske budskaber.

Ungdomsskoleforeningens mål med Craftivism er, ifølge programleder for Ungdomsskoleforeningen Jimmi Mørup Nielsen, at skabe en bevægelse, der kan understøtte unge i kampen om en grønnere verden:

”Craftivism er vores måde at skabe hverdagsaktivisme blandt unge. Det skal klæde de unge og de deltagende ungdomsskoler på til at arbejde aktivt med værktøjer, der kan styrke bæredygtighed i tekstilbranchen.

Det gør vi på alle mulige måder gennem workshops, deling af viden og tilegnelse af konkrete skills til at upcycle, recycle og reparere tøj, der er gået i stykker”.

Et håndgribeligt samtaleværktøj

Der er god grund til at fokusere på tekstilindustrien, når man skal rykke på den grønne omstilling. Tekstilindustrien er nemlig en af de mest betydelige kilder til CO2-udledning.

Modeindustrien, dens sæsonbetingede kollektioner, enorme affaldsmængder og opfordringer til forbrug, udgør en stor udfordring i bestræbelserne på at opnå en mere bæredygtig verden.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil tøjproduktion stå for hele 26 pct. af den samlede CO2-udledning i 2050.

Det vil Craftivism-bevægelsen være med til at forandre. Og her er fællesskabet om et håndværk et godt redskab, ifølge Jimmi Mørup Nielsen, da det bringer mennesker tættere på hinanden:

”Håndværk er en meget konkret måde at bringe mennesker sammen på, og det giver os en følelse af et fællesskab. Når vi får nogle praktiske erfaringer sammen, så opstår der et andet grundlag for at tale sammen på tværs af holdninger og ståsteder.

Vi spørger tit os selv og hinanden: Hvad kan jeg og vi gøre for klimaet? Nu er der nogle helt konkrete tilbud man kan benytte sig af. Og det vil jeg klart anbefale alle at gøre. På den måde kan vi udtrykke vores mening og skabe opmærksomhed omkring en bestemt sag, der i denne forbindelse er bæredygtighed.” 

Folkeoplysning i hverdagsaktivismen

Selvom Craftivism-bevægelsen og festivalen har fokus på unge, så understreger Jimmi Mørup Nielsen, at alle er velkomne. Målet er at inddrage den brede folkeoplysning, der kan bidrage til klima- og bæredygtigdebatten fra deres ståsted og med deres erfaringer:

”Vi har sat mange ting i gang, og vi ønsker at flere skal blive en del af bevægelsen fremadrettet. Vores håb er, at de folkeoplysende foreninger og skoler byder ind med deres netværk, så de også kan blive en del af hverdagsaktivismen.

Derfor mener vi også, at det er helt oplagt at deltage i vores aktiviteter landet over i UGE17. Hos Craftivism har vi en lidt yngre målgruppe og en anden tilgang til folkeoplysningen, som andre måske kan lade sig inspirere af”.