Kulturministeren lover revision af folkeoplysningsloven

Kulturminister Joy Mogensen vil indlede en dialog med organisationerne om en revision af folkeoplysningsloven. Det sagde hun på DFS’ Års- og repræsentantskabsmøde, som diskuterede coronaens betydning for folkeoplysningen og valgte ny bestyrelse.

Af Michael Voss

Det var en minister, der brændte for kulturen og folkeoplysningen, som deltagerne i DFS Årsmøde den 1. september fik at høre.

Kulturminister Joy Mogensen.

Kulturministeren adresserede den kritik, hun har mødt i den seneste tid: ”Det er helt i orden, og i de fleste tilfælde er det et udtryk for, at vi er uenige,” sagde hun.

”Men når kritikere siger, at jeg og Socialdemokratiet vil sænke ambitionerne for kulturen til laveste fællesnævner, fordi vi siger, at vi vil have kulturen ud til en bredere kreds af befolkningen, så bliver jeg pikeret,” sagde hun med en indignation, der ikke var til at tage fejl af.

”Det er en nedvurdering af de mennesker, som vi godt vil have kulturen ud til. De skal have bedre adgang til kultur og folkeoplysning, men de skal have lige så god kvalitet og niveau på kulturen som alle andre. De hverken fortjener eller behøver, at vi sænker standarden.”

Et løfte, som blev godt modtaget

Direkte til de forsamlede lovede hun en revision af folkeoplysningsloven. Joy Mogensen fortalte, at hun i øjeblikket arbejder med ændringer for musikskolerne, og derefter tager hun fat på folkeoplysningen. Det bliver i tæt dialog med DFS og andre organisationer på området.

DFS’ formand kvitterede med et tak for løftet og et tilsagn om at gå ind i processen med ministeren. Efter mødet sagde Per Paludan Hansen:

”Vi ser frem til den dialog, som ministeren indbød os til. Vi er spændte på, hvilke reformtanker ministeren har for vores område.
Vi har selvfølgelig vores egne forventninger til sådan en revision. Der er helt afgørende, at vi får løst problemet med de store kommunale forskelle i tilskuddet til folkeoplysning. Det oplagte redskab er at indføre en minimumsgrænse for kommunernes tilskud.”

Derudover peger Per Paludan Hansen på behovet for mere tidssvarende faciliteter og en lovgivning, som giver mulighed for digital undervisning:

”Erfaringerne fra corona-nedlukningen har vist, at virtuel folkeoplysning ikke kun var en nødløsning. Vi har også nået nye deltagere, og mange af de faste deltagere har været glade for det, blandt andet fordi de sparer transporttid og -udgifter.”
Endelig håber DFS’ formand, at en ny lov vil give skoler og foreninger bedre mulighed for at bidrage til løsning af samfundsrelevante emner som digital dannelse, fake news, ensomhed og klimaforandringer.

En gylden mulighed

De mangfoldige og nogle gange modsatrettede erfaringer med folkeoplysningen i coronatiden var hovedtemaet på Årsmødet.
Filosoffen Søren Harnow Klausen lagde op til debat. Med behørig advarsel mod at romantisere kaldte han perioden ”en gylden mulighed for folkeoplysningen”.

”Vi har oplevet en stor interesse for at tænke og reflektere om livet, verden og samfundet. Eftertanke er blevet en folkesport. Folkeoplysningen er dem, der kan organisere eftertankeprocessen og kvalificere den.”
Han sagde også, at det har vist sig, at befolkningen ikke er så individualistisk, som mange har sagt. Vi kan gennemføre og vænne os til kollektive ændring. Søren Harnow Klausen mener, at krisen har vist både gode og dårlige sider ved forskellige typer fælleskaber.

”Det er samtidigt lidt skræmmende, at vi har været så gode til at gå i takt. Fælleskabets kraft kan også bruges til noget skidt. Det skal vi alle sammen være opmærksomme på og diskutere.”

"Eftertanke er blevet en folkesport," sagde filosofiprofessor Søren Harnow Klausen.

Innovation, ansvarlighed og udfordring af magten

Klausens oplæg blev suppleret af tre organisationsfolk, der kort præsenterede deres erfaringer med folkeoplysning under coronaen. Det var Mads Kyvsgaard fra Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), Toni Hessner fra Frie Fagskoler og Susan Fazakerly fra Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS).

Derefter fulgte en livlig erfaringsudveksling og debat, som samlede sig omkring to problembestillinger:

• Hvordan udvikler vi folkeoplysningen i nye retninger ude fra gode og dårlige erfaringer under coronakrisen?
• Hvordan gennemfører vi på samme tid en sundhedsansvarlig praksis og bidrager til en debat om demokrati og magt ved at udfordre politikeres og myndigheders håndtering af krisen?

Begge dele vil den nyvalgte bestyrelse arbejde videre med.