Når musik bliver til administration

Nogle gange føles det, som om man går til administration i stedet for til musik. Det citerer Toke Halskov Kristensen et foreningsmedlem for og tilføjer, at bureaukratiske krav sætter de kreative kerneaktiviteter og de gode fællesskaber i skyggen.

Toke Halskov Kristensen er formand for AKKS, der er associeret medlem af DFS. Den 20. oktober bragte Kulturmonitor hans debatindlæg om bureaukratiske benspænd for amatørforeningerne. Vi bringer her hele indlægget.

Toke Halskov Kristensen håber på, kulturministerens og andre politikeres gode intentioner ikke ender i bunden af syltekrukken efter folketingsvalget..

Bureaukratiske benspænd sluger fællesskabernes frivillige kræfter

Små fritidsforeninger oplever så mange administrative udfordringer, at det truer foreningslivet. Det mener formand for paraplyorganisationen Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS), Toke Halskov Kristensen, der sender en direkte opfordring til kulturministeren om at fjerne bureaukratiet.

Så kom folketingsvalget, og mens vi venter på udfaldet, krydser hele det amatørkulturelle foreningsliv fingre for, at den satsning, kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har sat i værk for at mindske de lovgivningsmæssige og bureaukratiske benspænd for foreningsarbejdet, ikke ender i syltekrukken.

Vores rige og unikke danske foreningsliv er rygraden i vores nationale fællesskab, siger kulturministeren i både en pressemeddelelse og en artikel den 23. september, og det kan vi hos AKKS – Amatørernes Kunst og Kultur Samråd – kun give hende ret i. Desværre oplever vi en mængde af benspænd, der sluger størstedelen af de frivillige kræfter i foreningsarbejdet hos de mange amatørkor, -orkestre og -scener over hele landet. Vi mister simpelthen gejsten!

Et bjerg af udfordringer

F.eks. kan det være svært for en lille fritidsforening at finde rundt i ansøgninger og tilladelser til arrangementer, GDPR-regler, momsregler, tilskudsregler og regler omkring brugen af de kunstneriske rettigheder, samt regler og forsikringsforhold i forbindelse med ansættelse af instruktører og dirigenter og ikke mindst at oprette eller ændre en bankkonto til medlemskontingenterne. Især er foreningerne trætte af hvidvaskloven, der gør det svært for selv små foreninger at oprette en bankkonto eller ændre i foreningens ledelsessammensætning uden, at det får konsekvenser for adgangen til bankkontoen.

Hertil slås flere af de amatørkulturelle foreninger med at få adgang til egnede lokaler via folkeoplysningslovens bestemmelser. De, der er så heldige at få adgang, oplever ofte, at de anviste lokaler ikke egner sig til at spille musik eller teater i, eller at de ikke har adgang til lokalet i forbindelse med prøveforløb. Ofte er der i lokalerne heller ikke er plads til at opbevare hverken scenografi, kostumer eller musikinstrumenter.

Ja, så begynder man at få en fornemmelse af alle de benspænd, det kræver at opretholde en amatørforening, og som til sammen sætter de kreative kerneaktiviteter og de gode fællesskaber i skyggen. Et foreningsmedlem har med et hjertesuk formuleret det sådan, at det nogle gange føles, som om man går til administration i stedet for til musik!

Lad os få handling blandt ordene

Ane Halsboe-Jørgensen har heldigvis hørt vores budskab, og hun har hen over sommeren iværksat en kortlægning af alle benspændene. Det er selvfølgelig en start, men der skal handling bag ordene. Det værste, der kan ske for det kulturelle foreningsliv er nemlig, at der ikke sker noget efter folketingsvalget og de gode intentioner ender i bunden af syltekrukken.

Vi er klar over, at alle disse lovgivningsmæssige og bureaukratiske benspænd ikke er noget en kulturminister kan løse alene, og at det kræver samarbejde mellem flere ressortområder. Men hvis vi vil bevare vores unikke foreningsform – og alt hvad der knytter sig til den af fællesskab, engagement og demokrati – så skal der tages handling nu, for at foreningslivet kan blive