Ny undersøgelse: Se barriererne for at tilmelde sig aftenskole
Seneste nyheder
Hvad afholder bestemte grupper af mennesker fra at tilmelde sig et aftenskolekursus? Det har Videnscenter for Folkeoplysning undersøgt med udgangspunkt i Rødovre.
Aftenskolerne i Rødovre har godt fat i de ældre kvinder i byen, men hvad afholder fx. unge mennesker fra at melde sig til et aftenskolekursus? Det har Videnscenter for Folkeoplysning undersøgt.
Der er ingen tvivl om, at aftenskolerne i Rødovre Kommune har godt fat i det kvindelige, ældre segment af byens borgere. Gennemsnitsalderen for kursisterne er 68 år, og langt de fleste - 84 pct. - er kvinder.
Det viser en undersøgelse, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet for aftenskolesamrådet og Rødovre Kommune.
Men en del af aftenskolerne i Rødovre har et ønske om at række ud til nye målgrupper som mænd, unge, etnisk udenlandske borgere eller personer, der oplever at være ensomme. Derfor har Vifo set nærmere på udfordringerne ved at ramme netop disse målgrupper, skriver Vifo i en artikel på deres hjemmeside.
Rapporten har listet en række barrierer op for såkaldte ikke-deltagere.
Unge
Pris: Unge har ikke råd til at betale 50 kr. for en kaffe i Rødovrecenteret, og slet ikke aftenskole. Unge på SU har ikke råd til at betale ét stort beløb på én gang.
Tilmeldingsstruktur: Unge vil have muligheden for at kunne trække sig igen (fortryde en tilmelding, også efter at være begyndt). Det føles som håndjern at tilmelde sig et langt forløb
Interesser og fritidsmønstre: For nogle unge prioriteres formel uddannelse først. Mobiltelefonen og digitale fællesskaber/liv tager meget af de unges fritid.
Borgere med anden etnisk baggrund
Pris: Ofte vil borgerne søge deres viden, træning og information fra nettet, fitness eller blandt venner, hvor det er billigt eller gratis (f.eks. lære at lave mad vha. YouTube).
Tilmeldingsstruktur: Ser ikke nødvendigvis kursuskataloget i posten. Aftenskole er ikke synlig, hvor borgere med anden etnisk baggrund opholder sig og kommer. Det kan være meget omstændeligt at vælge hold ud fra et blad i brevsprækken.
Interesser og fritidsmønstre: Mange har boformer, hvor man er i større familiefællesskaber end etnisk danske hjem traditionelt er. Der er traditionelt meget samvær i familierne i fritid og weekend, hvorfor tiden ikke er til aftenskole. Nogle er meget aktive med fitness osv. i fritiden, andre ikke. Sidstnævnte ser ikke ’skole’ som noget, man gør for sjov/i sin fritid, hvis man er voksen.
Borgere med psykiske udfordringer
Pris: For de borgere som er på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst er det for dyrt og prioriteres ikke blandt øvrige udgifter som mad, husleje osv.
Tilmeldingsstruktur: Ustabilitet og svingende overskud er for mange et livsvilkår, og derfor vil afbud i sidste øjeblik altid være en virkelighed. Så selvom man får sig tilmeldt, kan man ikke nødvendigvis, hverken for sig eller aftenskolen ’holde aftalen’ og møde frem.
Interesser og fritidsmønstre: Nogle unge har dårlige erfaringer med fritidsfællesskaber tidligere i deres liv og barndom, hvor de oplevede ikke at passe ind eller føle sig udenfor. Unge med manglende personligt overskud eller diagnoser kan have svært ved at motiverer sig til at komme afsted til fritidsinteresser. Ofte dyrkes interesserne derfor alene eller sammen med familie og venner.
Borgere med kronisk sygdom eller handicap
Pris: Grundet medicinudgifter er det vanskeligt at få råd til at gå i aftenskole. Det er for meget at betale det hele på én gang.
Tilmeldingsstruktur: Erfaringer fra tidligere samarbejder er gode, og der kan gøres opmærksom på aftenskolens tilbud via f.eks. flyers. Det kan dog være svært for borgerne at fortsætte deres træning i et slags ’efterværn’, særligt hvis de har gået i et gruppeforløb og så skal ud på egne ben.
Interesser og fritidsmønstre: Der er ikke samme brede udvalg af fritidsaktiviteter som til andre målgrupper. Ligesom der er flere praktiske elementer som er afgørende for om de kan deltage i fritidsaktiviteter (herunder kørsel, mulighed for at have hjælper med, høj hygiejne standard mv.)
Rapporten har også en række forslag til, hvad man kan gøre for at få fat i målgrupperne.
Når det kommer til udvalg af kurser, forslår Vifo, at man i højere grad spørger målgrupperne, hvad de vil have og kunne finde interessant.
Rapporten foreslår desuden, at aftenskolerne skal være aktive på de sociale medier som Instagram og Tiktok, hvor de unge er i stedet for kun at bruge Facebook som platform.
Når man reklamerer for tilbuddene – uanset om det er i et katalog eller i opslag på sociale medier - så bør man tænke over, hvem menneskerne på billederne repræsenterer.
”Når borgere med anden etnisk baggrund for eksempel kigger i kursuskataloget og ikke kan se sig selv repræsenteret, så tænker de måske ikke over, at det kunne være et tilbud for dem,” siger Maria E. N. Jensen, der er analytiker i Vifo.
Derfor foreslår hun, at man lader det være målgrupperne selv, der fortæller om det at gå i aftenskole, alt afhængig af hvilken målgruppe, man gerne vil have fat i.
I undersøgelsen har Vifo interviewet 12 kommunale aktører fra blandt andet Kultur- og Fritidsafdelingen, Sundhedscentret, Ungecentret og socialpsykiatrien, som arbejder med de målgrupper, som aftenskolen håber på at nå ud til, samt fire undervisere i aftenskolen og fire unge, som ikke har deltaget i aftenskoleundervisning før.
Læs hele undersøgelsen
