Indholdsfortegnelse
DFS mener, at et deltagende demokrati er fuldstændigt afgørende for et velfungerende samfund. Det er gennem menneskers aktive og myndige deltagelse i fællesskabet, at forandringer sker. I et deltagende demokrati er det en kerneopgave for folkeoplysningen både at oplyse, men også at udfordre og anspore mennesker til i fællesskab at skabe forandringer, som bidrager til et mere bæredygtigt samfund.
Forudsætningen for et deltagende demokrati er myndige borgere, der tager ansvar og engagerer sig, ikke bare til egen fordel men for fællesskabets og samfundets bedste. Det er folkeoplysningens opgave at danne mennesker til de myndige borgere, der er brug for, og derfor må folkeoplysningen være en dynamisk størrelse, der er i bestandig udvikling, i med og modspil til det samfund, den fungerer i, så den bidrager til at skabe mening, sammenhæng og handlemuligheder i en hastigt forandrende verden.
DFS mener, det er helt afgørende for, om et samfund har et egentligt deltagende demokrati, at civilsamfundet har frihed til at bevæge sig på eget opdrag og i den retning, som borgerne peger på. Den demokratiske dannelse opstår nemlig fra det fælles folkelige. Konkret betyder det, at folkeoplysningen har brug for statens økonomiske støtte til at løfte sin samfundsmæssige opgave med at skabe fundament, rammer og ligeværdige muligheder for folkelig demokratisk deltagelse. Det gør folkeoplysningen allerbedst i et tillidsforhold mellem civilsamfund og stat, som giver folkeoplysningen den nødvendige frihed til at udføre sin opgave på bedst mulig vis.
DFS foreslår konkret, at:
- folkeoplysningens betydning for menneskers demokratiske dannelse og deltagelse fortsat styrkes og synliggøres. Det gælder blandt andet folkeoplysningens betydning i forhold til at øge stemmedeltagelse og andelen af borgere, der tager aktiv del i demokratiet og den demokratiske samtale. Det gælder også folkeoplysningens opgave med at agere værn mod populisme og fake news. Det gælder kort sagt folkeoplysningens opgave med at klæde mennesker bedre på til, hvordan man tager del i demokratiet.
- rammerne for borgernes mulighed for at demokratisk deltagelse sikres og udvikles både økonomisk og i forhold til tilgængelighed.
- muligheden for at deltage i den demokratiske samtale opprioriteres politisk gennem etablering af flere moderne mødesteder for åbne og fleksible fællesskaber – både udendørs og indendørs, i en bred geografisk spredning og såvel for unge som for ældre.
- der statsligt nedsættes en pulje frie midler, som folkeoplysende aktører kan søge med henblik på at udbrede og udvikle det deltagende demokrati nedefra. Disse midler kan gå fra alt til udvikling af undervisningsforløb til debatmøder og andre aktiviteter, som har det til fælles, at de sigter på at udvikle nye, kreative, involverende og inkluderende måder for demokratisk engagement og deltagelse.
Dansk Folkeoplysnings Samråds bestyrelse, april 2021
Det mener DFS også
-
Livslang læring og (ud)dannelse
For at sikre meningsfulde fællesskaber og dannelses- og uddannelsesforløb , har vi brug for de ikke-formelle alternativer, som folkeoplysningen repræsenterer.
-
Sundhed og trivsel
En helhedsorienteret tilgang og indsats skal styrkes i kampen mod ulighed i sundhed.
-
Det mener DFS om klima, natur og miljø
Klima, miljø og natur bør prioriteres højt af de politiske partier, erhvervslivet og civilsamfundet, og folkeoplysningen bør være en aktiv brik i omstillingen.