DFS’ puljer åbner for ansøgninger

DFS’ puljer åbner for ansøgninger

Redaktionel dato: 6. januar 2025

Nu er der igen mulighed for at søge DFS’ støtte- og udviklingspuljer og Kulturministeriets udviklingspulje til lokal folkeoplysning. Ansøgningsfristen udløber den 3. februar 2025.

I dag åbnede DFS' puljer. I 2025 vil et af de prioriterede temaer for udviklingspuljerne være ”folkelig grøn omstilling.” Det andet prioriterede tema er ”sundhed og mental trivsel.” Stock foto.

I dag åbnede DFS' puljer. I 2025 vil et af de prioriterede temaer for udviklingspuljerne være ”folkelig grøn omstilling.” Det andet prioriterede tema er ”sundhed og mental trivsel.” Stock foto.

Så er det igen tid til at komme til tasterne, hvis man vil søge DFS’ støtte- og udviklingspuljer og Kulturministeriets udviklingspulje til lokal folkeoplysning, som åbner i dag den 6. januar.

Man kan søge frem til og med den 3. februar.

I 2025 vil de prioriterede temaer for udviklingspuljerne være ”folkelig grøn omstilling” og ”sundhed og mental trivsel.”

Med et tema om ”folkelig grøn omstilling” ønsker DFS at initiere aktiviteter, der har fokus på, hvordan folkeoplysende aktører kan bidrage til den lokale grønne omstilling og være med til at skabe løsninger på nogle af de store udfordringer, vi står over for.

Med temaet om ”sundhed og mental trivsel” ønsker DFS at understøtte folkeoplysende aktører i at skabe inkluderende fællesskaber med fokus på sundhed og trivsel. Det kan fx være projekter, som fokuserer på at skabe trivsel og engagement for nye deltagere, eller som eksperimenterer med nye former for indgange til folkeoplysende fællesskaber, hvor alle kan være med. Der kan som altid søges midler til projekter, der falder uden for de to temaer, men ansøgninger, der falder inden for tematikkerne, vil blive prioriteret. Ansøgningernes kvalitet vil dog altid være det primære udvælgelseskriterie.

Det er en god idé, at I læser kriterierne for den enkelte pulje godt igennem, før I søger.